Vi teasede lidt om det på Instagram i går, men åbenbart ikke nok til at nogle fangede hvad vi havde gang i, haha. Vores planer har ændret sig. Igen 😉 Ikke at vi er taget afsted med faste planer – langt fra, men da vi tog afsted fra Hong Kong for knap to uger siden, var planen, at vi ville bo her i Filippinerne i en måned. Vi har endda også overnatning til den 29. oktober. Den plan holdt indtil vi opdagede, at vi boede sammen med kakerlakker. Endda nogle af de største vi nogensinde har set. Desværre snakker vi ikke kun om en enkelt eller to kakerlakker, men alt tyder på at der er gemt en hel kakerlak-rede i huset. Vi har rigtigt heldet med os, hva’? 😛
Anyways, det nytter ikke noget at dvæle ved det negative og nederen lige nu. I stedet tog vi i går en beslutning om at tage videre. Og det gør vi så på onsdag. Vi tager videre til endnu et land og faktisk et vi allerede har besøgt, omend for nogle år siden, nemlig Vietnam! Vi glæder os begge ret meget, men hold nu op, hvor var det svært at tage den beslutning. Mest fordi her overordnet er rart hvor vi bor nu – specielt når solen skinner 😉 Det håber jeg også billederne giver et lille indblik i 😀 Men det holder bare ikke når huset er inficeret med kakerlakker.
Så nu tager vi eventyret videre – kryds lige fingre for at det bliver godt 😉 Lige nu får I dog nogle billeder fra Panglao i Filippinerne, hvor vi er nu og har været de sidste to ugers tid.
English: There’s been a slight change of plans overhere 😉 The good thing is that we’re going to Vietnam later this week – that not so good thing is that we’re leaving because of cockroaches in the place we’re staying at now. Oh well, you can’t win everything. At least we got to enjoy some time in a little slice of Paradise here on the Panglao Island in the Philippines.
10 kommentarer
Det ser virkeligt lækkert og Paradis-agtigt ud, men efter at have haft en lignende kakerlaksituation på Cuba en gang, så kender jeg det alt for godt… God tur til Vietnam! 🙂
PS. Be’ om flere madindlæg 😉
Her er også virkelig rart og meget Paradis-agtigt 🙂 Er ked af at høre at du har oplevet noget lignende i Cuba 🙁 Jeg håber vi hurtigt glemmer kakerlakkerne og får gode oplevelser i Vietnam!
Og TAK for din forespørgsel om flere madindlæg. Jeg sender det fluks videre til Anders – det er nok mere hans boldgade end min 😉
NOOOO I må da ikke allerede forlade Philippinerne. Havde virkelig glædet mig til at læse langt flere indlæg om jeres tid dernede. I skal slet ikke nå lidt mere af de forskellige øer, før I smutter videre?
Åååh, Sheena. Desværre 🙁 Vi havde også selv håbet på at få meget mere ud af vores ophold, og jeg er sikker på at Filippinerne har en MASSE skønt at byde på. Fra starten satsede vi egentlig ikke på at rejse så meget rundt i Filippinerne. Vi valgte netop at bosætte os ét sted for en månedstid, så det var ikke planen, at vi ville opleve mere end det Bohol og Panglao kan tilbyde. Vi havde lidt brug for at komme ned i gear og holde pause fra alt rejseriet, og det håbede vi på at have mulighed for her.
Det var en tough beslutning for os, men i sidste ende faldt valget på at tage videre til Vietnam. På den måde får nemlig mulighed for at opleve Vietnam og måske Cambodja igen, som vi ikke ville have haft mulighed for, hvis vi valgte at blive hvor vi er nu (altså selvfølgelig et sted uden kakerlakker). Og med højsæsonen coming up havde vi svært ved at finde en løsning. Vi tager dog afsted med et godt indtryk af både Filippinerne og befolkningen, og vi har nydt det så meget som vi kunne. Kakerlakkerne er vi ikke selv herre over, men de tvang os til at vælge og komme videre.
Eeeej, men hvor ser/så det altså lækkert ud! Men pænt træls med de kakerlakker, det vil jeg alligevel give jer ret i :see_no_evil: Da jeg var på studietur i New York i 2008, mente min skole, at lokation+pris var vigtigere end alt andet – at hotellet 3 år i træk var blevet udnævnt til det mest beskidte hotel i HELE USA, pyt pyt. Så rotterne burde sådan set ikke have været en overraskelse, men det var alligevel trist, at de gik efter min Skittles-pakke :persevere: :stuck_out_tongue_cloey:
Det ser stadig lækkert ud 😉 Vi forsøger at holde kakerlakkerne i skak indtil vi tager afsted. Vi kunne først få et fly til på onsdag, desværre. Men ja, det er altså pænt træls som man siger 😛 Dit ophold i NYC lyder heller ikke vanvittigt tiltrækkende med Skittles-ædende rotter. Åh altså, det kan være SÅ frustrerende når sådan nogle ting (/dyr) ødelægger ens ophold.
Åh sikke skønne billeder – Jeg er vild med sandskulpturen af delfiner! <3
God tur videre. 😀
Tusind tak, Katja! Det er virkelig også en fin skulptur 😀 Vi landede godt i Vietnam i går og tager en stille og rolig dag i dag 😉
Eeej, det er næsten ondt at vise sådan nogle billeder! Især når man sidder i kolde Danmark og læser til eksamen! Drømmer mig tilbage til sydøstasien!!
Haha, det er jeg ked af, Liva 😛 Men kan godt se det ikke er helt optimalt når det er koldt i Danmark og der er eksamen på menuen. Jeg håber billederne kan bidrage lidt til drømmen 😀