Der er to gode grunde til, at vi har hevet billeder fra Yosemite frem fra arkivet i dag: 1) Louise der står bag bloggen Guldlog, nyder pt. livet i San Francisco med sin lille familie, og de har bl.a. også været forbi Yosemite, som hun delte billeder fra på Instagram forleden. 2) I denne uge er det National Park Week, hvilket betyder, at man kan få gratis adgang til samtlige amerikanske nationalparker hele ugen. Og derfor har jeg altså brugt formiddagen på at vælge ud og redigere billeder fra vores tur til Yosemite National Park i 2011. Vi besøgte parken som en del af vores allerførste roadtrip i USA, og siden da må vi nok indrømme, at vores kamera-skills har udviklet sig lidt. Dengang kørte vi bare på auto, og det var derfor faktisk lidt udfordrende at redigere dem, for det jeg normalt gør ved vores billeder, gjorde slet ikke noget godt ved dem her. Derfor tog jeg lige skridtet videre og eksperimenterede med et slags filter i redigeringen. Det gør dem nok lidt mere Instagram-agtige, men nu også lidt hyggelige – synes jeg i hvert fald selv 🙂
Instagram eller ej, så endte det i hvert fald med en hel del billeder fra vores første besøg i Yosemite National Park. Siden da har vi begge gerne villet tilbage og opleve parken endnu engang – og tage lidt bedre billeder – men her næsten fem år senere har vi endnu ikke været forbi. Mon ikke det sker en dag 🙂 Indtil da må vi nøjes med at beundre andres billeder fra parken og mindes vores egen tur dertil.
Har I været forbi Yosemite? Eller har I planer om det i løbet af ugen? Tænk, hvis man bare lige kunne tage et smut forbi, uden at bekymre sig om jetlag, ferie og lange flyture. Så ville vi nok vælge at lade turen gå forbi bjergene i Yosemite fremfor Bispebjerg Kirkegård og lyserøde blomster i denne uge 😉
6 kommentarer
Super fine billeder – det lyserøde filter får det til at se helt magisk ud (:
Camilla | http://cammi.dk
Tusind tak, Camilla! 😀 Yosemite er virkelig også magisk! Vil så gerne tilbage en dag 🙂
Hvor ser det bare super fint og magisk ud. <3
Et lille spørgsmål/forslag til et indlæg: Har I været det samme sted to gange og sammenlignet hvordan jeres billeder er blevet bedre med årene? Og er der nogle steder I kunne tænke jer at se igen, for at få taget bedre billeder af dem?
Mange tak, Katja! Jeg kan heller ikke selv lade være med at kigge på billederne 😛 Haha.
Og tak for spørgsmålet! Det er da en rigtig god ide med sådan et indlæg. Vi har i hvert fald været i Vietnam og Cambodja to gange nu, og USA har vi jo besøgt flere gange 😉 Det kunne være sjovt at finde nogle billeder frem og sammenligne dem med hinanden 🙂
Uij, hvor er der altså bare fint, det er helt vildt jo! Vi havde snakket om lige at nuppe Yosemite med på sommerens tur, men jeg tror desværre den ryger i svinget, og så tager vi selve naturdelen i Canada (Rocky Mountains! Rocky Mountains! :p 😉 ) i stedet. Men kunne nu, i bagklogskabens klare lys, godt have tænkt mig at vi lige havde nuppet lidt flere dage. Ahæm :p
Yosemite er nemlig virkelig fin og vild på samme tid! Åh, kan godt forstå at du gerne vil inkludere Yosemite i jeres roadtrip. Det ville dog også være ærgerligt, hvis I ikke havde tid nok hverken til den park eller de andre, fordi I skulle på en lille detour for at nå til Yosemite. Så er det måske bedre at prioritere mere tid til de andre parker og nyde dem fuldt ud – og satse på endnu en tur til staterne for at opleve mere natur på et andet tidspunkt 😉 Rocky Mountains lyder altså nu heller ikke som en dum plan!