Efter at have været lukket inde i skyerne i næsten en uge i Lima, blev vi ret glade over først at se den flotteste solnedgang i bussen i går og derefter solen i Paracas da vi vågnede i morges. Det er utroligt hvad solskin betyder. Først og fremmest bliver det mørkt allerede ved 18-tiden hernede, og når der som i Lima så heller ikke er noget sol, men konstant blot en kæmpe grå masse der fylder hele himlen, så begynder man altså at savne solen.
Og for netop at udnytte solen og dens varme stråler, gik vi en tur rundt i Paracas i dag. Vi ankom i går efter det var blevet mørkt, og vores førstehåndsindtryk var umiddelbart ikke særlig godt. Byen blev, som så mange andre byer her i området, i 2007 ramt af et kæmpe jordskælv, og selvom det efterhånden er syv år siden, kan man tydeligt mærke det i byen. Heldigvis er folk rigtig søde og venlige, og datteren fra det hostel vi bor på nu, foreslog på en blanding af engelsk og spansk, at vi kunne gå en tur langs stranden, og som sagt så gjort. Gåturen efterlod os heldigvis et meget bedre indtryk af byen, og vi er nu gået fra at ville væk med den første bus overhovedet muligt, til gerne at ville blive et par dage 😉
Det nederste billede er fra fællesområdet på vores hostel, og det er virkelig lækkert. Selvom væggene på værelserne er papirstynde og vi skal dele bad og toilet med resten af gæsterne, så er her rart. Først og fremmest fordi vi er ved at komme helt ned i gear, men også fordi det er super billigt 😉 I dag lavede vi mad til både til frokost og aftensmad i fælleskøkkenet, for hvem vil ikke spise sig mæt i en avokado der ikke har været ude at flyve først?
Lige nu, mens jeg skriver det her, sidder vi på værelset og slapper af. Bassen pumper fra et eller andet lokalt fællesanlæg (seriøst, der kører en mand rundt i byen med en megafon og råber mens musikken pumper derudaf), hundene gør om kap og nogle lokale skændes på den anden side af de papirstynde vægge. Netop al den larm, som vi forhåbentlig vænner os til, gjorde at vi sov ret dårligt i nat, men om ikke andet fik vi i det mindste sovet nogle timer, og det er jo bedre end ingenting. Om ikke andet har vi i det mindste husket at pakke ørepropperne 😉
Billederne er i øvrigt ikke af det mest jordskælvsramte. Det gælder jo om at fokusere på det positive, right? 🙂
English: Monday night we arrived in Paracas, but with the darkness all over the city when we arrived, we didn’t get a good first impression. Luckily for us the sun showed up Tuesday, and we enjoyed a beautiful walk around the area.
8 kommentarer
Det lyder skønt, at I endelig er kommet ned i gear og bare kan slappe af. NYD det så længe det varer 🙂 Jeg kan nogle gange selv blive rastløs i ferieperioder og når jeg så er hjemme, så kigger jeg tilbage og savner det at lave ingenting og bare være (og opleve).
Ps. Jeg er vild med billedet af den gule cykel!!
Det er så dejligt, og vi gør virkelig også alt hvad vi kan for at nyde det og tage en dag af gangen! Jeg er heldigvis nogenlunde til at være rastløs og kede mig, synes i hvert fald selv der skal meget til 😉 Anders er måske af en anden opfattelse, haha. Og tak! Jeg er virkelig også glad for billedet med den gule cykel 😀
Hvor oplever I altså meget!
Flotte billeder – misundelsen vokser her i Danmark 🙂
Christine
Der er virkelig også så meget at opleve og hele tiden nye indtryk. Det er skønt! Og TAK 😀 Håber ikke det er for slemt at følge med hjemmefra 😉 KH
Ååååh sikke en smuk strand! Der tror jeg også godt at jeg kunne blive et par dage 😛
Det er så flot! Desværre er stranden mere fyldt med gamle murbrokker fra de huse der ikke klarede jordskælvet, end den er badevenlig. MEN her er stadig flot! 😀
Hvor ser det bare lækkert ud, savner helt sydens sol & deres smukke omgivelser 🙂
Tusind tak, Julie! Her er også rart når temperaturen bare er rigtig nok. Det bliver desværre hurtigt koldt om aftenen, men intet at klage over 😀