For noget tid siden kiggede vi tilbage på nogle af de naturområder vi indtil videre har besøgt i USA. Jeg blev enig med mig selv om at det ville blive for mange billeder at poste i ét enkelt indlæg, og nu er tiden nået til at kigge tilbage på Yosemite National Park, Sequoia National Park og Death Valley – nogle af de vildeste naturoplevelser vi har haft i USA.
View National Parks etc. we’ve visited in USA in a larger map
Yosemite National Park
En af de nationalparker man oftest hører omtalt i forbindelse med USA – og virkelig også en af de vildeste. Jeg kan huske at jeg ikke var så betaget da vi stod i det. På en eller anden måde kunne jeg ikke rigtigt forholde mig til det vi var vidner til, og jeg blev nærmest skuffet over det jeg så. Jeg ved ikke helt hvorfor. Det har dog ændret sig efter vi er kommet hjem, og jeg har siden da brugt flere timer på at kigge på vores billeder, hvor det efterhånden er gået op for mig at det ER rigtig natur, det er ikke film eller photoshoppet.
Sequoia National Park
Vi havde egentlig planer om at køre op til det nordlige Californien, hvor Redwood National Park ligger, men på grund af dårligt vejr, nåede vi ikke derop. Til gengæld kørte vi forbi Sequoia National Park, som, ligesom Redwood, også er en park med kæmpe og høje træer. Vi kørte forbi en dag og brugte nogle timer på at gå rundt og kigge på den smukke natur. Modsat Yosemite, kan jeg huske at jeg her var helt vildt overrasket over at noget kunne vokse så højt og langt op i himlen – og hvor gamle træerne så også måtte være.
Death Valley
Den sidste nationalpark vi besøgte i USA i 2011. Herefter gik turen nemlig til Las Vegas, hvor noget bacon kom i vejen og forsikringen fløj os hjem. Death Valley var virkelig en oplevelse – også selvom vi så det meste fra bilen. Det var helt sindssygt varm, og jeg kan huske at jeg nær brændte mig på bagdelen, da vi holdte tissepause i et forladt toiletskur. Haha. Den højeste temperatur vi målte var 119 grader Fahrenheit – det varer til lidt over 48 grader Celsius!
Sidste del af vores video herunder er i øvrigt fra vejen ind til Death Valley:
English: We’re looking back at some of the biggest nature adventures we’ve had in the States. Yosemite, Sequoia and Death Valley were sooo beautiful in each their own way. The last part of the video above is btw from our entrance to Death Valley.
4 kommentarer
Hej Laura! Sikke nogle smukke billeder. Nu fortryder jeg lidt at vi ikke lagde vores rute gennem Yosemite alligevel 😉 Jeg havde det præcis på samme måde med kyststrækningen langs Highway 1, som du beskriver med Yosemite. Jeg havde forestillet mig noget helt vildt, og så da jeg stod der, var det pludselig meget uhåndgribeligt og ikke helt som jeg havde forestillet mig. Men nu har jeg netop siddet og kigget billederne derfra igennem igen, og jeg er helt blown away! Så der er nok bare nogle naturoplevelser, som nærmest bliver FOR overvældende lige i øjeblikket. Det kan ihvertfald varmt anbefales at køre langs Highway 1, hvis I aldrig har gjort det 🙂
– Marianne
Hej Marianne! Tusind tak 😀 Jeg er virkelig også glad for vores billeder. Jeg mangler stadig at få nogle fremkaldt som er lidt større, for det kunne virkelig være fint at have nogle af vores egne billeder hængende. Indtil videre har vi kun fremkaldt nogle få små. Sjovt at du også havde den følelse med Highway 1! Jeg følte nærmest at det var forbudt at tænke sådan 😉 Haha. Men så længe vi har billederne at vende tilbage til og minde om hvor fantastisk flot det egentlig var, så går det nok. Det er nok noget man kam øve sig lidt på, det med at blive overvældet af naturen, så man kan nyde det lidt mere 🙂 Det vil jeg i hvert fald gerne blive bedre til når vi tager afsted igen. KH
Stunning pictures, you’ve been to some amazing places!
Thank you so much, Krysten! I can’t wait to explore more amazing and exciting places in the future 😀