1. advent – Stine fra 6400Happimess

Så blev det endelig 1. december og dermed tid til første indlæg i adventskalenderen her på Afterglobe! For lidt tid siden fik vi den idé, at spørge nogle bloggere, som havde erfaringer med verden, om de havde lyst til at skrive et gæsteindlæg til vores blog. De gæsteindlæg ville vi samle i en adventskalender, så der hver søndag i advent her i december kommer et nyt indlæg om gæstebloggerens erfaringer fra enten det at bo, studere eller arbejde i udlandet. Personligt synes vi begge, at det er spændende at læse om andres oplevelser fra udlandet, så derfor virkede det også oplagt at lave en adventskalender med netop de oplevelser og erfaringer andre har gjort sig ude i verden.

Den første der fortæller om sine oplevelser, er søde Stine, som har bloggen 6400Happimess, hvor hun deler små, hyggelige glimt fra hverdagen. Senest har Stine boet og studeret et halvt år i Barcelona med sin kæreste, men i dag skal det handle om hendes praktiktid i USA:

Fra Als til Atlanta ? bare en lille pige fra Jylland ude i den store verden

I midten af oktober skrev Laura og spurgte, om jeg havde lyst til at deltage i deres adventskalender-projekt. Om jeg havde! Det var (desværre?) ikke omhandlende min omfattende viden om røde pandaer (?) eller overdrevne samling af julepynt, men derimod om mit praktikophold ved The Danish American Chamber of Commerce i Atlanta, GA, USA. Det slår ikke helt de røde pandaer, men bortset fra det vil jeg mene, at mine fem måneder i USA var okay spændende. Om I synes det samme, vil jeg lade være op til jer at bedømme, men her kommer i hvert fald min beretning om at kombinere studierne med rejselysten:

Fjerde semester af min uddannelse til markedsføringsøkonom bestod af et praktikophold, der var  vores store mulighed for at komme ud at se, hvordan det der virkelige liv fungerer. Om det skulle være i baghaven, hovedstaden eller i udlandet var op til en selv, men da min lærer kom med et opslag fra DACC, var jeg solgt med det samme. Jeg må indrømme, at jeg ikke tænkte så meget over de mere praktiske ting forinden ? at være alene så langt væk hjemmefra, alle de lavpraktiske ting som at skaffe lejlighed, bil, telefon og  møbler, eller visum, der endte med at koste over 8000 kr.. Jeg ville bare til USA, ha.  At få lov at leve i et andet land(/USA!) tilfredsstillede både min udlængsel, men også mine studier og fremtidsplaner ? fem måneder i USA ser jo okay ud på et CV.

Kærlighed til mit walk-in-closet / Poolen / På toppen af Atlanta, Stone Mountain / Stamstedet Chili?s

Og hvordan var det så at tage mit praktikophold i Atlanta? Fantastisk! Jeg boede sammen med min rare (danske) medpraktikant, og vi havde en fin, typisk amerikansk lejlighed 10 minutters gang fra Target (?), med kæmpe badeværelser til os begge, walk-in-closet til mig og tilhørende pool. Det var lige før, at jeg aldrig var kommet hjem igen, ha. Selvom der selvfølgelig også var nogen derhjemme, jeg savnede. At være et helt nyt og spændende sted hjalp dog en del på det, og så også, at det var et tidsbegrænset ophold. Fem måneders eventyr skulle udnyttes fuldt ud, så de dårlige dage blev forsøgt holdt på et minimum.

Indflyvning til Atlanta / En smule trafik / Hvor skal vi hen, du? / På vej i den lille Beetle / DisneyWorld ?

Noget af det bedste ved at være  afsted var min personlige udvikling ? det er ret meget en kliché, men det er jo nok fordi, det passer, ha. Når man først har kørt bil på en sekssporet motorvej (og overlevet), haft en lysegrøn Beetle (?), roadtrippet til  DisneyWorld, været en tredjedel af den daglige bemanding på The Danish American Chamber of Commerce, Georgia, bagt sit eget rugbrød, undværet sin kæreste i alt for mange måneder, overlevet road trip i den tropiske storm Beryl, stået ved Danmarks-stand ved et arrangement med 10.000 besøgende og fået  sit helt eget amerikansk social security-number, er der altså ikke meget, man ikke kan klare.
Det har også givet et mere nuanceret perspektiv på mange ting. Både hvordan Danmark og os danskere er, og hvordan de der amerikanere egentlig er.  En af de bedste måder at opleve en anden kultur på, er ved at bo i den og handle i dens supermarked, ha. Jeg har været på vaskeri med de lokale mexicanere, svaret ?good, thanks? til spørgsmålet ?how are you?? en million gange, og fået komplimenter fra fremmede. Det er nyt, og det er spændende, og det kan helt klart anbefales.

Man, eller i hvert fald jeg, havde forestillet mig USA som sådan et højteknologisk land. Men prøv så at gætte, hvem der stadig bruger checks i stor stil? Det havde jeg alligevel ikke forestillet mig, ha. Der var heller ingen betalingsservice til vores husleje, og mit mobilabonnement var indrettet således, at jeg også skulle betale for at modtage sms?er og opkald. Oh gru! I butikkerne blev momsen først lagt på prisen ved kassen ? i Atlanta betød det, at alle varer kostede 4-8% mere, end der stod på prisskiltet, hvilket er bare en smule forbrugervildledende? Til gengæld var fast food og restauranter, og specielt drikkevarerne, enormt billige, og der var gratis refill. Gratis! Gratis er godt.

World Heritage Festival / DACC-brunch / Markedsføringsmateriale / Global Connect / I Macon med Danish Honorary Consul Christopher Smith / På vej fra event i den lille Beetle med flag.

En typisk arbejdsdag foregik således: Klokken 7.30 ringede vækkeuret, og efter morgenmadspisning, dagens tøjudvælgelse og madpakkesmøring, gik turen 8.30-35 ind til kontoret i vores lille Beetle i tæt morgentrafik. På vejen hørte vi radiokanalen Star 94, der udmærkede sig ved at have en playliste med  cirka ti sange, hvoraf halvdelen var Katy Perry, ha.  Ved 9-tiden ramte vi kontoret, og startede arbejdsdagen med at tjekke op på mail og Facebook-siden og diverse hængepartier. Typiske arbejdsopgaver herefter ville være at researche til en artikel på hjemmesiden, skrive og uploade den, lave diverse ting relateret til events såsom at udarbejde invitation, oprette den og betalingselementer elektronisk på hjemmesiden, finde lokaler, promovere på Facebook osv., redigere og promovere billeder fra events (hvor jeg også agerede fotograf), skrive og udseende mødereferater, og andre ting i samme dur. Herudover var vi også til en del arrangementer både i og uden for arbejdstiden. Vi repræsenterede DACC og Danmark på flere messer, deltog i møder med andre handelskamre og andre, afholdt DACC-brunches og meget mere. Så der var lidt af hvert at lave, ha. Jeg synes virkelig, det var rart at være en del af den daglige drift, og ikke bare arbejde med noget teoretisk eller noget i mit eget lille hjørne af virksomheden.

Jeg havde også en anden identitet i Atlanta. Stine Andersen blev til Stein Anderson – der desuden var en mand. Ikke så få personer blev overrasket over at se lige mig, efter kun at have mailudvekslet forinden ? den effekt plejer jeg alligevel ikke at have på folk. Jeg skrabede dog bunden, da jeg for letheds skyld måtte præsentere mig som Stein. Det gør næsten ondt, ikke? Åh, de kære sprogforvekslinger.

Hvis vi kigger på andre forskelle, så var en af de helt store (materialistiske) forskelle priserne. Nuirj, hvor får man mange ting smidt i nakken, som man herhjemme må ofre sin højre nyre for! Jeg nævner i flæng: EOS ? 80 kr. her vs. 17 kr. der,  Aussie ? 120 kr. vs. 17 kr., og generelt alle de der mærkevarer som Nike, Ray Ban osv.. Og nå ja. Den vigtigste af alle ? Ben&Jerry?s ? 54-60 kr. vs. 22 kr.. Jeg savner pænt meget, dengang min fryser så sådan her ud:

Dét var tider. Vi tog det meget alvorligt at få prøvet så mange varianter som muligt og udstillede stolt de afprøvede typer på vores trofæhylde:

Smukt, smukt syn. Men af uvisse og enormt dumme årsager, smed jeg alle bøtterne ud, da vi rejste hjem. Det gør næsten ondt at tænke på, og jeg fortryder det bittert. Så der er ikke noget at gøre, jeg må tilbage og konsumere enorme mængder B&J?s. Så  kan min samling komme op i samme imponerende omfang, og jeg kan blive glad igen! (?altså lige på den front, ha)

Pakket og parat til hjemrejse

Men efter fem måneder var det slut. Turen gik tilbage til Danmark, og selv om det var hårdt at sige farvel til min amerikanske tilværelse, havde jeg heldigvis også en del, der ventede på mig herhjemme: Min søde kæreste, familie og venner, resten af min garderobe, min cykel og godt rugbrød. Ikke at jeg hvilede på laurbærrene længe: tre måneder senere gik turen til Barcelona for at læse min bachelor. Men det er en helt anden historie 😉 Nu er jeg prøver-at-være-voksen-typen, der leder efter job og stadig drømmer om den store verden ? Berlin ville være ret perfekt til at slå sig ned for en periode. Be? om, hva??

Hvis jeg til sidst skal give et godt råd til andre, der gerne vil ud i den store verden, så kan jeg kun sige: Gør det! Hvis man ellers har den mindste smule rejselyst og er åben og har energi til at udfordre sig selv og sin verden, kan det næsten ikke blive andet end godt. Glem alle de praktiske bekymringer (?altså, få det fikset, selvfølgelig, men se det som et punkt på vejen i stedet for en altoverskyggende forhindring. Det kan godt virke uoverskueligt, men man må nok mene, at det er værd at kæmpe for. Det skal nok gå!), men sørg også for noget økonomisk ballast. Regn aldrig med at få legater, så sørg for, at det hele kan finansieres på anden vis ? det er i hvert fald min erfaring, nu hvor jeg har været afsted to gange og kender andre, der har været afsted.

Beskedudvekskling mellem mig og min medpraktikant-sambo

Og til familie, venner og bedre halvdele er rådet, at man skal huske at give plads og tid, specielt de første uger. Fordi der både sker så meget, så meget nyt, og fordi opholdet er tidsbegrænset, er der ikke altid tid og/eller overskud til den store kontakt hjem til.  Skriv selv en mail i stedet for at surmule over manglende kontakt (?ikke at jeg har oplevet surmulende relationer, men jeg var nok ikke så god til at få skrevet, ahæm). Det er ikke fordi, vi ikke kan lide jer mere, men der sker bare så meget!  Når vi kommer hjem, er vi all yours igen 😉

English: Because it’s December and almost Christmas, we wanted to share some great travel-stories on our blog. So we have asked some fellow bloggers if they would like to tell about their experiences from around the world. This week Stine from 6400Happimess shares her experience of living and working in America as a part of her studies. Unfortunately this post will only be in Danish, but hopefully you can enjoy the pictures. Do you have any experience with studying or working in a foreign country? Tell us about it!