På sådan en tur som nu er der naturligvis både store og små oplevelse. En af de største oplevelser indtil videre har været Den Kinesiske Mur, men de små oplevelser og observationer har vi ikke rigtigt fået sat ord på. Det forsøger vi så på nu med en omgang random travel facts about us. Tilføj gerne en eller anden tilfældighed om jer i kommentarfeltet – f.eks. hvad I fik til morgenmad i går eller hvornår I sidst tog en taxa 😀
1. Vi har spist McDonald’s i alle de lande vi har besøgt på vores tur indtil videre – bortset fra i Rusland. Altså det betyder ikke at vi spiser det hver dag, haha, men jeg har lidt en tendens til at gå hurtigt kold, og der har en lille cheeseburger kunne redde dagen nogle gange 😉 Og så har vi også fået øjnene op for deres morgenmadsmenu til de dage vi har skulle flyve tidligt.
2. Vi har pakket en masse malariapiller med hjemme fra, men som det ser ud nu, kommer vi slet ikke til at bruge dem. But better safe than sorry, right? 😛 Til gengæld har vi brugt vores lager af smertestillende efter at have været en del syge og ramt af migræne.
3. Vi kørte ikke med taxa før vi nåede Shanghai, hvor vi skulle flyve tidligt og derfor kun akkurat ville have nået ud i lufthavnen til tiden, hvis vi havde taget offentlig transport. Derfor tog vi taxa, og selvom det føles som dumme penge, var de nu alligevel godt givet ud. Siden da har vi så kørt i taxa to gange i Hong Kong: Én gang da vi ankom med bus fra grænsen og skulle ud til vores hotel, og én gang på vej til lufthavnen igen, fordi vi endnu engang skulle flyve tidligt.
4. Vi havde det lidt sjovt over hvor meget på mode det egentlig er at matche hinanden som kærestepar i Seoul. Vi tog jo til Korea efter Japan, og der var virkelig stor forskel på hvordan folk opførte sig offentligt, specielt kærester imellem. I Japan var folk ikke meget for at kysse offentligt, men lad os bare sige, at de var meget kærlige i Seoul 😉 Og udover at være kærlige, var de også glade for at matche hinanden i tøjet. Jeg har slet ikke tal på hvor mange par vi så komme gående i ens tøj (altså sådan helt ens med matchende strømper, sko, bukser og så videre).
5. Vi har været i biografen én gang. Det var i Japan på min fødselsdag, hvor vi så den nyeste Mission Impossible. Vi var faktisk begge lidt overraskede over priserne på biografbilletter i Japan, men ellers var det en god oplevelse. Det slår dog ikke de biografoplevelser man kan få i USA 😉
6. Vi har sendt postkort fra alle de lande vi har besøgt, og indtil videre er alle også nået frem (sådan lige umiddelbart). Lige siden vi rejste afsted sammen første gang for nogle år siden, har vi sendt postkort, og det er altså lidt hyggeligt. Jeg håber dem derhjemme synes det samme, haha.
7. Vi har i gennemsnit vasket tøj én gang om ugen. Faktisk brugte vi mere eller mindre hele dagen i går på at vaske. Der havde vi så også trukket den så længe, at vi blev nødt til at rende rundt i badetøj hele dagen 😛 Alle gang har vi faktisk vasket selv (enten i hånden eller de steder vi har boet, hvor der heldigvis har været et overtal af gratis vaskemaskiner!), og vi har endnu ikke afleveret vores tøj til vask, som vi ellers gjorde hver eneste gang i Sydøstasien i 2009/2010.
8. Vi har mødt virkelig mange forskellige mennesker og blandt andet talt med en tysker der arbejder for patentkontoret i EU og en amerikaner der arbejder for FN i Shanghai. Underligt nok har vi ikke hilst på én eneste dansker endnu. To gange har vi dog hørt dansk; en familie i Skt. Petersborg og et par mænd her i Filippinerne.
9. Vi er endelig ved at have et besøg hjemmefra på plads. Min kære veninde fra praktiktiden i foråret – som er ligeså rejselysten som os – kommer ned og besøger os i november, og det bliver SÅÅÅ godt!
10. Vi har indtil videre lagt 114 billeder op på Instagram fra de forskellige steder vi har besøgt. Hvis I har lyst til at følge med, kan I følge både @afterglobedk og @andersbruhn, hvor vi deler billeder undervejs 🙂 Og hvis I også gerne vil se hvad der sker “bag om” bloggen, er vi begge på Snapchat (andersbruhn og lauragraens).
I er i øvrigt altid velkomne til at stille spørgsmål, hvis der er noget I er nysgerrige omkring. Vi fik en del spørgsmål til økonomi og studie inden vi tog afsted, da vi havde løftet sløret for vores rejse, men hvis nogle af jer også har spørgsmål nu til anbefalinger eller andet, så fyrer I selvfølgelig bare løs 🙂
10 kommentarer
Vi står i nøjagtig samme sko som jer, da det kom til malariapillerne 😛 Vi havde købt rigeligt, og vi bruge dem ikke en eneste gang på vores rejse det seneste år… Så nu har vi dem liggende herhjemme til ingen verdens nytte medmindre vi tager til Amazonas snart 😉
Vores rejse skulle i begyndelsen også have gået til Sydkorea efter vores 3 uger i Japan, men fordi det var for besværligt at komme til Kina efter der (Vi havde ikke købt visum hjemmefra), så besluttede vi os i stedet for at rejse direkte til Filippinerne. Men hvor ville jeg gerne have oplevet kæreste par i Sydkorea, når i beskriver det på den måde. Det må være helt underligt at se, hvordan de går i nøjagtigt samme tøj 😀
Haha, hvad er der da med de malariapiller?! Altså jeg er egentlig glad for at undgå dem, selvom det er træls at slæbe rundt på udnødig oppakning som vi ikke får brug for. Heldigvis vejer de ikke så meget, så mon ikke det går 🙂
Ærgerligt at den besværlige visumproces til Kina gjorde at I ikke fik oplevet hverken Kina eller Korea. Jeg er glad for at vi har oplevet begge lande, men ja, det er altså lidt vanskeligt med visum til Kina, selvom vores heldigvis gik over al forventning 🙂 Kærestepar i Seoul var helt sikkert et højdepunkt 😉
Haha, det med matchende par er også super populært i Kina og i Hong Kong. Har set utallige familier, der går rundt i helt matchende sæt. Så sødt! 😀
http://cammi.dk
Det er altså virkelig fjollet, synes jeg! Jeg kan slet ikke forestille mig at se en hel matchende familie i Danmark f.eks. 🙂 Men vi morede os nu lidt i Sydkorea over at se det 😉
Altså, det giver vel lidt mening at have det samme tøj på, hvis de nu skulle blive væk fra hinanden i et hav af sorthårede mennesker (;
Haha, true! Det kan være det er det der er pointen med det hele. Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde lidt svært ved at gennemskue formålet 😉
Hehe, jeg har været på starbucks i alle de lande jeg har været i! Efter en lang dag med ‘special price for you’ er der ikke noget bedre, end totalt amerikansk koncept med gratis internet og det hele. Det er ligesom McD – nogle gange skal man bare lige tankes op af lidt velkendthed inden man kan opleve mere.
Det er da egentlig også ret sjovt! Vi har kun set Starbucks i alle de lande vi har besøgt på vores tur indtil nu, men endnu ikke besøgt en 🙂
Kan helt sikkert godt følge dig i behovet for at tanke op på noget genkendeligt i forhold til maden. Det er rart at vide hvad man får og generelt også bare lige at befinde sig i kendte omgivelser for en stund 🙂
På hver eneste rejse jeg har haft siden 2012, har jeg købt julepynt med hjem. 😛
Det er altså også en hyggelig tradition du har gang i, Katja! Vi begyndte også at købe julepynt med hjem sidste år – håber vi kan holde det ved lige fremover 😀