Sponsoreret af Rejselandet Tyskland
I løbet af vores fire dage i München tog vi også et smut til byen Dachau. Her ligger den første nazistiske koncentrationslejr, som blev etableret samme år, Hitler kom til magten. Det er gratis at komme ind, og tog ikke mere end tre kvarters tid med offentlig transport fra det centrale München. Det var en skræmmende oplevelse at være så tæt på historien, men også noget vi sent vil glemme.
Da vi opdagede, hvor nemt man kunne komme til Dachau fra München var vi ikke i tvivl. Vi ville gerne opleve den tidligere koncentrationslejr, for at komme tæt på en af de mest tragiske begivenheder i historien. Vi ankom til koncentrationslejren i Dachau med bus hen på eftermiddagen. Vi var langt fra de eneste, der havde taget turen fra München ud til det historiske sted. Alligevel følte vi os ret små, da vi gik rundt på det kæmpe område, som for kun nogle årtier siden har været rammen om alt for mange tragiske skæbner.
Vi lagde ud med at tage en tur rundt i museumsbygningen. Her kom historien om de mange KZ-fangere og grusomheder kun endnu tættere på. Det var svært ikke at blive mærket og rørt af de historier, vi læste om. Det gav kuldegysninger at gå rundt i de selvsamme bygninger, hvor så mange mennesker engang er blevet så voldsomt behandlet. Der var historier om manglende mad, om sygdom, om hårdt arbejde. Der var historier om folk, der forsøgte at flygte, men mislykkedes. Historier om hemmelige beskeder til verden udenfor. Og så var der en film, hvor jeg måtte kigge væk størstedelen af tiden, og som gav mig tårer i øjnene og en klump i halsen.
Når man er ude at rejse, kommer man nogle gange tæt på nogle historiske, tragiske steder. Sådan var det også, da vi besøgte S21-fængslet og Killing Fields i Cambodja, hvor Khmer Rouge-regimet udryddede flere hundrede tusinde mennesker tilbage i 70’erne. Både S21 og Killing Fields var i den grad også steder, der hurtigt kom ind under huden og sad i kroppen i et stykke tid. Det kan være virkelig skræmmende at være så tæt på historiske begivenheder som massemord og folkedrab, men for os er det også rigtig vigtigt at opleve sådan nogle steder, når vi er ude at rejse og netop har mulighed for at lære om det pågældende lands kultur og i særdeleshed historie. Det tilføjer en anden dimension end når man læser om det i historiebøgerne og lærer om det i skolen. Det efterlod i hvert fald et langt større indtryk hos mig at stå der, på en eller anden måde midt i historien. Et langt mere virkelighedsnært og skræmmende indtryk. Både ved fængslet i Cambodja og ved koncentrationslejren i Dachau.
Efter turen rundt i museumsbygningen, hvor vi også så filmen, gik vi over i barakkerne, som I kan se på billederne længere nede. De barakker, der står der nu, er en genopførelse efter de originale, som blev revet ned efter krigen. De nuværende er dog indrettet som dengang og giver et lille indblik i, hvordan forholdene har været for de flere tusinde mennesker, der måtte leve under de yderst kummerlige forhold i Dachau. Det er kun forreste række af barakkerne, der er genopført. De resterende 32 barakker er jævnet med jorden, og det er nu kun fundamentsafstøbning, der vidner om boligforholdene fra dengang.
Bagerst på lejrens område er der i dag opført religøse mindesmærker til minde om de mange mennesker, der var igennem Dachau. Helt bagerst i det ene hjørne er krematoriet fra dengang desuden stadig tilgængeligt. Den bygning gav mig virkelig gåsehud. At gå igennem de forskellige rum, som de dødsdømte fanger dengang ikke slap levende igennem, var uden tvivl en oplevelse, der satte sig i kroppen.
Vi kan jo ikke på nogen måde rent faktisk forestille os, hvad de mennesker har været igennem. Vi står kun tilbage med et tankevækkende og skrækindjagende indtryk om hvor omfangsrigt rædslerne dengang i virkeligheden var.
Hvordan har I det med at besøge sådan nogle steder?
Vi var inviteret til München af Rejselandet Tyskland som en del af kampagnen #CitybreakGermany. Alle holdninger og anbefalinger er naturligvis vores egne.
6 kommentarer
Jeg synes lige som jer, at det er vigtigt at besøge steder som S21 og koncentrationslejre, hvis man vil have et større indblik i et land. I Cambodja fylder Pol Pot og hans regime stadig rigtig meget, så ved at besøge S21 og killing fields får man et større ind og forståelse af landet også selvom man bliver lettere deprimeret af det…Jeg vil også gerne besøge en koncentrationslejr en dag og se med mine egne øjne, specielt når man nu har lært så meget om det i gymnasiet osv 🙂
Ja, det giver nemlig et indblik i landet, når man besøger sådan nogle steder. Også selvom det naturligvis påvirker en. Vores tur til Dachau gjorde i hvert fald historieundervisningen fra både folkeskolen og gymnasiet meget mere virkelig, men jeg er glad for, at vi tog os tid til at tage derud, for det gav unægteligt en bedre forståelse og et bedre indblik i tragedierne fra 2. verdenskrig 🙁
Jeg har besøkt flere konsentrasjonsleirer både i Polen, Tsjekkia og Tyskland, og synes det gir et helt annet inntrykk enn å lese om hendelser i historiebøkene. Den første gangen jeg besøkte en slik leir, var da jeg gikk i 10. klasse på skolen og var på klassetur. Vi besøkte Auschwitz, Auschwitz-Birkenau, Theresienstadt, Ravensbrück og Sachsenhausen, og det var virkelig en tur full av lærdom og inntrykk.
Helt enig, Marianne 🙂 Man får et helt andet indtryk end hvad man ellers har med sig fra historiebøgerne. Jeg kunne godt forestille mig, at man lærer meget af sådan en tur, hvor man besøger flere lejre. Men puha, det må også være hårdt i længden!
Jeg har besøgt Theresienstadt i 9. klasse på vej til Prag – kan dog ikke huske så forfærdelig meget derfra. For en håndfuld år siden besøgte jeg Sachsenhausen sammen med 4 veninder. De 3 af dem synes det var ih og åh så koldt, men vi var to, der tog os god tid til at gå rundt og bare være der, mindes og forfærdes. Jeg synes det er spændende – og samtidig lidt bizart. Dog synes jeg de steder jeg har været, er gode til ikke at gøre det til an attraktion, men mere et mindesmærke, hvis det giver mening 🙂
Jeg tror også, at det netop er sådan nogle steder, man skal tage sig god tid til at gå rundt og bare være der, som du skriver 🙂 Det var virkelig en mærkelig oplevelse at gå rundt i historien på den måde, men på en måde giver det også et bedre indblik end via historiebøgerne. Kan godt følge dig i, at der er forskel mellem attraktion og mindesmærke. Det er en hårfin balance 🙂 Dachau gjorde i hvert fald indtryk!