Jeg sad og kiggede vores billeder igennem fra Sydøstasien her sidst, og det var som om der dannede sig et mønster? Den måde de transporterer sig selv, deres familie og deres ting på er jo helt sindssyg. Generelt var transporten helt vild i både Thailand, Cambodja og Vietnam, men der hvor vi havde den vildeste oplevelse, var i Phnom Penh i Cambodja, hvor vi så en familie komme kørende på en scooter, hvor moren sad bagerst og holdt et drop for barnet i midten! Det var helt vanvittigt! Desværre fik vi ikke taget billede af det, men til gengæld har vi taget billeder af mange andre sindssyge situationer, som er blevet til et lille potpourri:
Har I oplevet noget lignende, når I har været ude og rejse? Det er i hvert fald et af de punkter, hvor vi har kunnet mærke og se den største forskel ift. vores egen kultur, når vi har været ude og rejse 🙂
4 kommentarer
Øj, det er vildt! Jeg ville aldrig, ALDRIG have nerver til sådan noget. Knapt nok at kigge på det 😉 Det ‘vildeste’ (…som så ikke er lige så vildt, men alligevel en forskel, hæ) jeg har oplevet på det punkt, var alle de store biler, der blev kørt i i USA(/Atlanta) – ‘små’ biler så man godt nok ikke mange af.
Det var godt nok også noget man skulle vænne sig til! Og det var endnu mere nervepirrende, når man så skulle ud i trafikken og køre med taxa eller tuktuk. Jeg kom faktisk til at tænke på USA, da jeg lavede det her indlæg, fordi det næsten er det modsatte med deres kæmpe biler og lastbiler. Vi har også prøvet et par gange at blive klemt inde mellem nogle kæmpe biler på motorvejen, og så savner man pludselig de danske forhold 😉
Den første gang jeg var i Indien kørte jeg lige bag en overfyldt bus der væltede! Det var SÅ scary, og det kan godt være det tit går godt, men hold op, det er uhyggeligt, når det ikke gør…
Ej, hvor voldsomt! Det lyder bestemt ikke som en rar oplevelse. Specielt ikke når man selv sidder i en bus. Heldigvis har vi faktisk ikke oplevet nogle ulykker i trafikken. Egentlig ret overraskende i forhold til hvordan de kører 😉