Lige nu er Anders i gang med at lave mad i køkkenet – jeg tager oprydningen senere, og jeg klager slet ikke over den fordeling. Jeg er ret glad for fredag. Igen. Jeg har nået en lur på sofaen, da jeg kom hjem fra praktik, og lige nu sidder jeg i det blødeste tøj, jeg kunne finde frem i skabet. Der var ikke så meget at vælge imellem, for vasketøjskurven er efterhånden snart fyldt. Lige nu ville jeg altså ønske at der var nogen der kom og ordnede det for os. Og så kunne “nogen” også lige svinge støvsugeren og støvkluden i sammen omgang. Jeg ville ikke brokke mig 😉
Et lille miskmask af billeder fra de sidste ugers tid: Eftermiddagssnack i form af popcorn. Og blåbær en anden dag. The med vise ord. Kurs Mod Fjerne Kyster på computeren. Rejsefeber-ur. Afslapning på sofaens mens det regner udenfor.
Det er egentlig ikke fordi det er vanvittigt hårdt at være i praktik. Jeg sidder på en kontorstol foran en skærm hele dagen, så det er jo egentlig overhovedet ikke anstrengende. Fysisk i hvert fald. Jeg er bare virkelig udmattet i hovedet når jeg kommer hjem. Da jeg arbejdede i en vuggestue i mine sabbatår, fandt jeg nærmest altid min computer frem som det første når jeg kom hjem. Der havde jeg ikke været online hele dagen og havde efterhånden abstinenser 😉 Det er lidt anderledes nu. Jeg har ikke lyst til at sidde foran computeren når jeg kommer hjem, selvom der egentlig er en masse ting jeg gerne vil lave – redigere billeder, læse, finde inspiration og så videre. De ting bliver typisk udskudt til senere på aftenen, når jeg har fået en lur og fået mad i maven (jeg har virkelig en tendens til at blive hangry, og det er ikke sjovt for hverken mig eller Anders, haha). Lige nu har jeg dog ikke fået mad i maven, men der var popcorn som eftermiddagssnack i praktikken, så hangry-stadiet er heldigvis ikke helt nået endnu 😉
Hvordan ser jeres hverdag egentlig ud? Er der plads til en lur om eftermiddagen? Og computertid i løbet af dagen? Det er egentlig uhyggeligt hvor afhængig man (jeg) efterhånden er blevet af den maskine…
English: TGIF! I feel like that today 😉 Even though it’s not been that hard beginning my internship start February, it’s still difficult to find time to all the things I felt I had time to do when I just had normal lectures and a lot of texts to read and study to do. We’re kicking the weekend off with good food and family time tomorrow! Can’t wait!
6 kommentarer
Weee, det ur har jeg også – og jeg går med det hver eneste dag! 😉 Min hverdag består af ret meget computer-kiggeri normalt. Bruger jo den kære maskine til at arbejde på, når vi er på farten (og også, når vi ikke er, haha!), så jeg har godt og grundigt firkantede øjne. 🙂 Men det kan hurtigt blive trættende. Jeg prøver at få gået 10.000 skridt hver dag, så jeg i det mindste får lidt luft og motion. Jeg kan også finde på at tage en lur, hvis jeg er smadret i løbet af dagen, men normalt sover jeg nogenlunde længe, så det er sjældent nødvendigt. 🙂
Haha, det er virkelig også et fint ur 😀
Det er virkelig også svært at undgå computertid – ikke at man skal det, men jeg kan helt sikkert godt mærke at jeg i løbet af dagen når et limit, hvor jeg ikke rigtigt kan mere. Selvfølgelig har jeg også arbejdet på computeren før når jeg har skullet lave opgaver til studiet, men det er lidt noget andet at sætte sig ned otte timer om dagen og bare kigge ind i skærmen, haha. Heldigvis er den anden praktikant god til at hive mig med ud på gåture i løbet af dagen, og det hjælper helt sikkert, det har du ret i 🙂
Opdagede jeres blog for nogle uger siden, og jeg er virkelig fan! 😀 Dejlig blanding af rejser og livet ud over..
Men nu bliver jeg bare lige nød til at høre hvor dit virkelig fine ur er fra? 🙂
Ej hvor dejligt at høre, Tina! Jeg er glad for at du kan li’ det vi laver 🙂 Og tak fordi du læser med!
Uret fandt Anders på eBay en dag og bestilte det hjem så snart han så det. Jeg er virkelig glad for det – det er så fint! 🙂
Det er da mig der takker for jeres arbejde! 😀
Fandt uret på Ebay, så det er på vej til mig nu – jubii 😀
Hvor er du sød! Og dejligt at du fandt det 😀 Jeg håber du bliver glad for det!