Det er jul! Jeg har forsøgt at gemme julen til 1. advent, så jeg ikke fik for meget inden vi nåede juleaften, men nu hvor vi endelig har ramt 1. december, så skal der godt nok julehygges for alle pengene. Lørdagen blev brugt på julehygge med familien (og æbleskiver, brunkager, havegrynskugler og risengrød!), og i dag blev brugt på at pynte op og høre musik. NU er vi klar – både til en ny uge og til december!
Jeg gad egentlig godt have en julekalender at følge med i. Synes det er så hyggeligt. Måske skulle man forsøge sig med DRs nye kalender, Tidsrejsen, i år? Om ikke andet kan Jullerup Færgeby vel godt tåle en gentagelse 😀 Har I nogle faste juletraditioner igennem december? Både med hvad I skal se, smage, prøve, gøre? Jeg gad godt gøre det til en tradition at tage i Tivoli hvert år til jul, men det er ikke rigtigt sket endnu 😉 Af julebag har vi forsøgt os med brunkager både i år og sidste år, og jeg synes faktisk det er lykkedes meget godt. Og så hører klementiner, risengrød og æbleskiver sig jo bare til hele vejen igennem december 😀
Julegaverne er der lige så lidt styr på som jeg plejer, haha. Ej, jeg har faktisk fået bestilt en enkelt, tænkt på to og selvfølgelig købt en masse til mig selv, da der var Black Friday i fredags 😉 Har I styr på jeres julegaver? Min egen ønskesedlen er allerede sendt ud – den plejer jeg faktisk altid at have styr på.
Well, glædelig 1. søndag i advent 😀 Vi lavede en lille adventskalender sidste år, så hvis I mangler noget søndagslæsning, er der en masse gode rejsehistorier fra fire forskellige gæsterblogger, som besøgte os sidste år, lige HER. Og så er der forresten også lige 6 timer til vi lukker for konkurrencen HER.
8 kommentarer
Jeg er rimelig klar til jul. Hjemmebag er pakket ned i juledåser, julepynten og kalenderlyset er klar, halvdelen af gaveindkøbene er ordnet og pakket ind, og jeg venter blot på ønskeseddel til den anden halvdel. Planerne for juleaften ligger også klar, og jeg har fået min kalender up-to-date med hvornår jeg skal arbejde og hvornår jeg skal skrive hovedopgave. December kan bare komme an. 😀
Du lyder godt nok også klar til jul 😀 Vi har ikke fået fat i et kalenderlys i år, faktisk ikke engang adventskrans, så vi må nøjes med de nisser der nu har indfundet sig i vindueskarmen og rundt omkring. Og så spiser vi os til julehygge gennem æbleskiver og brunkager 😉 Haha. Og lækkert at arbejde og opgave er fordelt. Jeg skal helt sikkert også have givet den en skalle med min opgave!
Jeg kom hjem til Danmark torsdag aften. Alle julegaver er købt og der er skrevet julekort, så jeg skal bare nyde at være hjemme i Dk og alt hvad julen nu medbringer. De sidste mange år har mig og min mor haft den tradition at vi giver hinanden adventsgaver hver søndag, men der ud over er vores jul meget traditionel med julebagning, julemarkeder og masser af hygge inden jeg rejser tilbage til Japan.
Velkommen hjem! Der må alligevel være lidt forskelle i vejret i forholdt til Japan 🙂 Det lyder også som om du er helt up to date og klar til julen! Hvor må det også være rart at være hjemme ved familien igen. Og hvor hyggeligt at dig og din mor giver hinanden adventsgaver! Her er det kun min mor der giver os 😉 Jeg håber også vi kan slå vejen forbi nogle julemarkeder og nyde København nu hvor vi er hjemme igen!
Jeg skal i jule-Tivoli med min mor og søster i morgen – så må vi se, om det bliver til en juletradition 😉
Og ås har jeg trukket udlandsdansker-kortet og fået min søster til at ordne de fleste gaver til familien – se, dét var smart 😉
Ej hvor hyggeligt! Jeg håber du får en dejlig miniferie i Danmark 😀 Og smart at få din søster til at klare gaverne, haha! Jeg synes faktisk det er meget hyggeligt at kigge på julegaver – specielt når det meste kan klares på nettet 😉
Vi glæder os også rigtig meget til decemberdagene !:) Vi skal bare rigtig råhygge, bage julekager, hente juletræ, tage på julemarkeder, vente på årets første snefnug (!), spise god mad og være sammen med en masse venner og familie:) Det bliver så skønt og herligt! Jeg håber virkelig, at der kommer sne her i december – det hører jo til, vil jeg hvertfald mene:) Hvor er sidste års adventskalender også bare så dejlig inspirerende. Kendte ikke de to sidste bloggere (fra 3. og 4. advent). Må hellere lige kigge forbi ved en senere lejlighed:)
Det kan jeg virkelig godt forstå! Det er som om det er mere tilladt at bage (og spise) op til jul, selvom det jo egentlig ikke er fordi man har mere tid i december end alle andre måneder 🙂 Hvor lyder det også hyggeligt med juletræ og markeder! Jeg håber jeg kan nå hjem til mine forældre inden de henter juletræ, det kunne være så hyggeligt!
Og dejligt at høre at sidste års adventskalender falder i god jord! Caroline fra Estilo valte dog at lukke sin bog, men har netop i dag udgivet første klumme på sin nye side tankeskrald.dk, og den er helt sikkert en besøg værd! Gaby fra Sand&Stilettos mødte vi faktisk sidste efterår, og hun er virkelig sød!