De sidste par uger har taskerne stået pakket i stuen og nærmest været klar til afgang hvert øjeblik det skulle være. I går aftes sad jeg med sommerfugle i maven og glædede mig over de oplevelser, der venter os. Begge nogle lidt uvante scenarier. Jo, vi pakker da normalt i god tid, men måske ikke uger i forvejen. Og jeg har da også glædet mig til de andre ture, vi har været på, men måske ikke så meget, at sommerfuglene ligefrem begynder at flyve rundt i maven. Jeg ved ikke helt, hvad der er med den her tur, men det er som om det hele er lidt anderledes end hvad vi plejer at gøre. Vi har planlagt en god del i forvejen, vi har brugt hele og halve aftener på at få styr på detaljerne og vi har talt meget og længe om, hvad vi godt kunne tænke os. Og nu er det altså afgangsdag.
Vi er afsted i fem ugers tid. Den står på nationalparker som Glacier og Yellowstone, på søndag har vi en Coldplay-koncert på programmet, senere i august skal vi mødes med min lillebror i North Carolina, og inden vi vender næsen hjem i september, har vi en uge i New York City. Måske det faktisk er vores planlægning, der gør, at jeg glæder mig så meget? Fordi jeg allerede på forhånd ved, hvad der venter os? Og det, der venter os er virkelig godt.
Vi tager som sagt afsted i dag. Vi lander i Boston i aften amerikansk tid, hvor vi henter vores lejebil, og fredag går vi for alvor i gang med roadtrip-livet. Vi opdaterer (selvfølgelig) både Facebook, Instagram og bloggen undervejs. Det kan vi slet ikke lade være med 😛 Så hvis I har lyst til at følge med og se hvordan vi lige tackler campinglivet i USA, så hop gerne med over på Instagram og Facebook.
8 kommentarer
Hvor er det spændende! Jeg glæder mig til at følge med i jeres amerikanske eventyr 🙂
Yay! Dejligt at høre, Anne-Li 🙂 Og ja, det bliver virkelig spændende – specielt at opleve nationalparkerne 😀
Rigtig god tur begge to – håber I får en fantastisk tur og alle forventninger bliver indfriet 😀
Taaaak Det håber vi også
Det bliver bare så spændende! Glæder mig til at følge med. Rigtig god tur I to!! (:
Camilla | http://cammi.ck
Ih, dejligt at høre, Camilla Vi glæder os bestemt også til både at opleve og dele
Jeg håper dere får fem fantastiske uker! God tur!
Tusind tak, Marianne ☺️☺️ Indtil videre nyder vi det virkelig