Det har været nogle hektiske dage, hvor vi har forsøgt at få styr på billeje, finde et sted at købe nyt kamera og også finde et sted at sove. Vi ankom til Newark søndag aften 7 timer forsinket, så på trods af nogle timers søvn natten til mandag, var vi alligevel ret smadret, da vi hentede bilen mandag formiddag.
Vi fik dog hentet bilen, men desværre kunne det ikke lade sig gøre at lave én lang billeje, så lige nu har vi en bil, som vi skal tilbage til Newark med om to uger, hvor vi så henter en ny bil, som vi har i halvanden måned. Efter vi havde fået hentet bilen, var første mission at finde et sted at købe et kamera – og hvilken bedre løsning end at køre til Delaware, hvor der ingen skatter er? 😉 Vi kørte derfor fra Newark, NJ til Newark, DE i går, og fik købt kamera og fandt et sted at sove.
I dag har vi taget turen fra Delaware til Virginia, hvor vi har fundet et dejligt hotel, så vi kan få fejret fødselsdag i morgen! Hvad planen er i morgen, ved vi ikke lige helt endnu, men USA’ mest besøgte nationalpark, Blue Ridge Parkway, ligger nærmest lige rundt om hjørnet, så det virker ret oplagt.
Vi har i øvrigt opdateret en smule på både Instagram og Facebook nu hvor vi har været lidt stille på bloggen 🙂
English: We’ve finally picked up our rental car and have begun our roadtrip! Right now we’ve just arrived in Stephens City in Virginia, and I can’t wait to explore the area the next days.
8 kommentarer
kære Laura:)
Du skal have de bedste ønsker om en god og hyggelig fødselsdag derover på den anden siden af jorden;)
Håber at i nyder det og at den ubehagelige oplevelse bliver overskygget af alt det fantastiske og spændende i møder på jeres vej 😉 og som jeg troligt følger med i herpå siden.
Fortsat rigtig god tur…og hils Anders
Stor solskinstillykkekrammer fra faster Sanne og co.
Kære Sanne 🙂 Tusind tak for fødselsdagshilsenen! Vi nyder i hvert fald USA, og jeg er efterhånden ved at komme mig over overfaldet, selvom det stadig sidder i kroppen. Dejligt at høre at du følger med herinde 🙂 Jeg skulle hilse igen fra Anders. Du må også hilse hele familien mange gange! KRAM
Fedt med nyt kamera! 🙂 Så er I toptunet og klar til nye eventyrer i det amerikanske.
Btw, ingen skatter i Delaware? Kunne I holde jer fra at shoppe andre ting så?? 😉
Ja, det er SÅ lækkert med et kamera igen 😀 Vi er helt bestemt klar til amerikansk eventyr! Og ja, ingen skatter i Delaware! Vi fik faktisk ikke udnyttet det til andet end kameraet. I dag tager vi dog på fødselsdagsshopping, men det bliver nok i Virginia (med skatter…) 🙂
Kære Laura
Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen, håber I nyder den, dejligt at læse, at I er ved at komme over overfaldet, det er jeg glad for at læse.
Hils Anders mange gange.
Kærlige hilsner
Birte
Kære Birte!
Tusind tak 😀 Det har været en rigtig dejlig fødselsdag med masser er godt humør og god mad 😀 Jeg håber I har det godt! KH
Tillykke med at være godt på vej igen, det nye kamera og fødselsdag. 😀
Tusind tak, Katja! Fødselsdag, kamera og godt på vej er bestemt alle tre gode ting 😀