Det er ikke meget vi har kigget ind her på domænet i det nye år. Generelt har vi faktisk slet ikke brugt særlig meget tid online efter vi er hoppet ind i 2016, og nøj hvor har det egentlig været både rart og tiltrængt. Men efter fem dages tid ude i den australske outback, begyndte vi nu også at kunne mærke savnet 😉 Vi har savnet jer, jeres kommentarer, anbefalinger og hvad I nu ellers har kastet i vores retning af gode ting. Umiddelbart ser det også ud til at vi er tilbage i et mere civiliseret område med mobildækning og internet, så der bliver nok ikke stille fra os lige foreløbig igen 😉
Der er allerede liv på Instagram, Facebook og nu også her på bloggen. Der er mange billeder der skal sorteres og ord der skal forfattes om vores dage i outbacken – som faktisk viste sig at være nogle af de bedste dage her i Australien! Men meget mere om det snart. Lige nu sidder vi i et telt på grænsen mellem outbacken og et mere grønt område af Australien. 500 kilometer øst for os ligger Sydney og tilsvarende 500 kilometer vest for os ligger det område af outbacken hvor vi netop kommer fra. Aftenen har budt på pizza-night med de andre på pladsen og en ret fin solnedgang, og om lidt kryber vi under tæpperne og sætter noget Beverly Hills på computeren. Livet i Australien er sgu ikke helt dumt!
4 kommentarer
Jeg tænkte også, om I måske var blevet bortført af en kænguru eller to? 😉
Glæder mig til at se flere billeder og høre om jeres tur i outbacken.
Og godt nytår! 🙂
Haha! Der har været nogle spøjse episoder med kænguruer ude i outbacken, men vi er heldigvis stadig i god behold 😉 Vi glæder os også til at fortælle om det hele!
Godt nytår til dig også, Søs 😀
Billedet øverst til venstre er altså ret sindssygt! Jeg har tænkt på det flere gange, siden I delte det på instagram – VIRKELIG godt taget!
Det gule skilt op mod den blå himmel og så perspektivet, I love it 😀
Tusind tak, Tina! Sikke nogle dejlige ord du kaster efter os 😉 Det var faktisk også ét af de motiver vi rigtig gerne ville fange ude i outbacken, og jeg er så glad for at det lykkedes. Og nu er det også blevet til min skrivebordsbaggrund på computeren 😉