Vi har flere gange delt nogle af vores favorit rejseminder her på bloggen, og nu er det blevet tid til endnu en. Denne gang drejer det sig om Vietnam. Og Vietnam bød om nogen på nogle vilde rejseminder. Der var vores karaokeaften i en lille bitte by, der var taxachaufføren der snød os i lufthavnen og ikke ville lade os få vores bagage og der var skrædderen i Hoi An, som truede med at skære halsen over på Anders. Denne gang skal det dog handle om en varm og hyggelig aften i det sydlige Vietnam. Vi havde været på tur i en lille uges tid med to usandsynligt søde vietnamesere, som tog os rundt til teplantager, silkefarme, rispapirsfabrikker, og jeg ved ikke alt hvad.
Vi fik så mange oplevelser på vores easyridertur, og den sidste aften fik vi måske den bedste oplevelse af dem alle. Vi sluttede nemlig en begivenhedsrig tur af med en helt eventyrlig aften ved Mekongfloden, hvor vores chauffør og hans bror inviterede os indenfor hos en lokal familie i det mest gæstfrie lokalsamfund. Familien tog imod os med åbne øjne, vi fik et sted at sove, og så diskede de op med det lækreste vietnamesiske måltid mad vi endnu havde smagt: kylling, rejer, suppe, fisk – der var intet der manglede.
Da risvinen kom på bordet, begyndte vores chauffør oven i købet af synge. Han forsvandt nærmest helt ind i sig selv, lukkede øjne, trak vejret dybt og gav den så ellers gas. Det viste sig at vores chauffør var tidligere professionel sanger. Det var bare én af de mange ting vi lærte om vores nye venner på vores tur igennem Vietnam. Og der sad vi. To danskere blandt en flok vietnamesere. Vi kunne knapt tale sammen. Vores allerførste møde med det vi oplevede som det rigtige Vietnam. Der var ingen der ville snyde os, ingen der havde skumle bagtanker, ingen der truede os på livet.
Vi var blevet inviteret indenfor i den sødeste families hjem. De åbnede døren for os, bød os på mad, og vi fik en fantastisk, uforglemmelig oplevelse. Og det er netop sådan en aften, med fisk, risvin og godt humør, som udgør en af vores bedste rejseminder, og når vi tænker tilbage, er det sådan vi vil huske Vietnam, og det er på grund af sådan en aften, at vi længes efter at komme tilbage.
4 kommentarer
Det er fantastisk, hvor søde folk er! Sikke et skønt minde. 🙂 Vi oplevede nogenlunde det samme i Tyskland på vores cykeltur. Det var så fantastisk at mærke den varme blandt mennesker. Og man kan bare ikke rigtig give noget til gengæld, føler man, hvilket netop gør hele oplevelsen så meget mere fantastisk. Så uselvisk. Åh.
Man bliver sgu positiv over for livet og verden, når man læser den slags her – og endnu mere, når man selv oplever det! Dejligt indlæg. 🙂
Ja, nogle gange bliver man virkelig bare overrasket over folks venlighed og gæstfrihed – specielt når man tidligere har haft rimelige ubehagelige oplevelser i landet =/ Men det var SÅ skønt at slutte Vietnam af på den her måde! Helt fantastisk!
Og ja, det er lidt frustrerende til tider at man ikke kan give noget tilbage, men samtidig er det vigtigt at værdsætte at folk netop er så åbne og søde. Det er i hvert fald nok noget jeg skal lære 🙂
Fedt at du kunne li’ det, Celia! Tusind tak!
Wauw – det sidste billede er virkelig fedt! Jeg føler næsten jeg selv sidder på den båd.
Tusind tak, Anne-Sofie! Det var også en ret fantastisk oplevelse, så fedt at høre at du kan få bare en lille snert af den følelse vi havde, da vi sad på båden 🙂