Vi er allerede nu ved at undersøge hvor vi skal tage hen til sommer (og måske længere tid end bare sommeren?). Sidste år blev det til nogle dage på Samsø, men både i 2012 og 2011 gik turen til USA, hvor den stod på roadtrip! Og en roadtrip er netop også hvad der er med i overvejelserne nu. Derfor har vi været ved at kigge tilbage på vores forrige ture, og baseret på de erfaringer vi har gjort os der, har vi samlet nogle do’s og don’ts. I det her indlæg er der 5 do’s med anbefalinger og gode råd til jer der måske overvejer en roadtrip i USA.
Do’s:
- Hold ind på rastepladser langs motorvejen og tag alle de coupon-hæfter der er – de kan spare jer penge på overnatning! Jeg ved ikke hvor mange kilo vi har samlet af dem, men det er helt vildt. Men de har altså sparet os for rigtig mange penge. Der er nemlig en oversigt over den pågældende stat man nu er i, og så er der ellers listet moteller og hoteller op med en klækkelig rabat. Så er det selvfølgelig bare lige om man har nerver nok til at satse på at det sted man har udset sig, har ledige værelser, når man når frem, for man kan typisk ikke reservere på forhånd. Vi har da også oplevet et par gange, at der har været fuldt booket… Man kan desuden også finde rabatterne online, men det kræver at man printer dem ud på forhånd.
- Når vi har været afsted, har vi forsøgt at planlægge ruten i så få detaljer, som det nu kan lade sig gøre – hvilket så nogle gange også betyder at man må køre videre til næste by for at finde et sted at sove. MEN på den anden side, så giver det virkelig også noget frihed, og vi har været så glade for ikke at skulle stresse fra det ene sted til det andet og overholde en tidsplan. Der har netop været plads til at vi kunne tage en dag ekstra, hvis det område vi nu var i, bare var helt fantastisk.
- Overvej hvad en GPS koster at leje, der hvor I lejer bilen. Begge gange vi har lejet bil har vi IKKE lejet en GPS, men i stedet købt en, fordi det var billigere. Det gælder så om at holde tungen lige i munden, når man bevæger sig fra udlejningsstedet til nærmeste Best Buy og kun kan navigere ud fra kort i Lonely Planet og kørselsvejledning printet ud på forhånd.
- Det første år vi var afsted, hvor vi kørte fra øst til vest, købte vi et køleskab, som noget af det første. Altså sådan et smart køleskab, der kan stå på bagsædet og som kan sluttes til cigarettænderen i bilen. Det var guld værd! Vi havde hele tiden kolde drikkevarer lige i nærheden, og når vi skulle køre ekstra langt, så var det også fyldt op med både sandwiches, müslibarer og chokolade. Helt sikkert anbefalelsesværdigt!
- Og sidst men ikke mindst: lav en god playliste hjemmefra! Noget af det vi synes er hyggeligst ved at planlægge en roadtrip, er at lave playlister, så vi har noget godt musik at køre til. Og samtidig så tjek lige at jeres iPod/iPhone/musikafspiller kan sluttes til anlægget i bilen, når I henter bilen ved udlejningsstedet. Vi har haft biler med både USB-indgange og AUX-indgange, og det kræver selvfølgelig enten et USB-stik eller et AUX-stik, men de kan begge købes billigt i f.eks. Best Buy eller Walmart.
Er der nogle af jer der overvejer en roadtrip? Eller måske allerede har været afsted? 🙂
English: In 2012 and 2011 we roadtripped around the States, and of course we made some experiences that we would like to share with you. In this post we have 5 do’s that maybe can help you plan your next roadtrip adventure.
- Take all the hotel coupon guides you can carry with you, when you stop at a highway rest area. You can save a lot of money on motels and hotels. Unfortunately it’s not possible to book ahead.
- Don’t plan your roadtrip to details. We have enjoyed not to follow a strict plan, and have instead taken the freedom to spend an extra day in a beautiful city or leave early from a place we didn’t like that much.
- Be sure to check how much it costs to rent a GPS where you rent your car. On both of our roadtrips we have bought a GPS instead, because it was cheaper. It depends on for how long you need to rent your GPS.
- Buy a fridge! The first year we bought a fridge that could stand on the backseat and provide us with cold drinks and müslibars throughout our trip.
- And last but not least: be sure to have a great playlists with your favorite songs! And also check how to connect your iPod etc. to the music system in the car. We have had cars with both USB and AUX, and have bought wires for both in Best Buy or Walmart.
Are you planning a roadtrip? Or have you already been on a roadtrip? Please share!
20 kommentarer
Gope tips! Jeg glæder mig så meget til at skulle roadtrippe gennem USA en skønne dag – det er højt på vores liste. 🙂 Vi vil gerne have mindst 6 måneder til turen, så vi regner med at købe en bil.
Ang. det med GPS’en, så lejede eller købte vi ikke nogen, da vi tog på små roadtrips i USA i 2011. Vi loadede simpelthen bare ruten ind på Google Maps på vores iPhones inden – din lokation er nemlig ikke afhængig af wifi, da den kører via satelitter, så man kan hele tiden se, hvor man er. Vi oplevede en enkelt gang, at Google Maps gik ned (det har vi dog ikke oplevet med den nye opdatering – dette var trods alt i 2011 😉 ), men så stoppede vi bare ind på den nærmeste Starbucks, drak en kaffe og loadede kortet ind på ny. 🙂
I USA er det også så nemt at finde vej, at man nærmest ikke behøver en GPS! Vi var i hvert fald overrasket over, hvor gode de var til at skilte, og når man kører af i en by, er de jo del smart op i totalt lige veje, der hedder et nummer, og så er det jo bare om at finde sit nr. 🙂
Men gode tips! Jeg er spændt på at se, hvad I finder på til sommer! 😀
Tak, Celia! Kan godt forstå I glæder jer 😀 Og det lyder spændende med at købe en bil. Når man skal afsted i seks måneder, kan det nok betale sig. vi har været rigtig glade for at leje bil, fordi vi begge gange har haft behov for at kontakte udlejningsfirmaet, og det har været meget rart at vi som sådan ikke selv skulle sørge for bilen, hvis den brokkede sig 😉
Og god ide med GPS’en! Jeg tror dog ikke vores telefoner ville kunne holde til at vise vej i 10 timer via Google Maps. Det tager for meget strøm. Og så har vi også været rigtig glade for ikke at skulle planlægge en rute på forhånd, men bare har kunnet køre afsted for – som du siger – så er det forholdsvist nemt at køre rundt i USA. Men vi har dog også været ude for, specielt i New Mexico. Arizona og Californien, at vejen virkede lidt mistænksom. Da vi skulle ind i Death Valley, havde vi sat GPS’en til, men vi kørte egentlig på en lille grusvej, som ikke virkede som den rigtige vej. Hvis vi ikke havde haft GPS’en der, havde vi vendt om – specielt da vi nåede til en vejspærring. Men det viste sig at GPS’en talte sandt 😉
Jeg er også selv spændt på hvad det ender med til sommer 😉 Haha.
Ja, det er altid rart at have nogen at brokke sig til, hvis bilen driller! 😉 Jeg tror bare, det ville være en dyr fornøjelse at skulle leje en bil i så lang tid…
Well, vi havde sådan en oplader med, som gik i cigarettænderen i bilen. Faktisk var den så smart, at den havde to USB-udgange, så vi begge kunne lade op samtidig, virkelig smart. 😀 Jeg har før været ude for, at Google Maps var mere nøjagtig end GPS’er (særligt lidt ældre modeller), så jeg vil stadig slå et kæmpe slag for at spare netop dén udgift. 😉
Yay – can’t wait! Håber, at I deler det her på bloggen, når I ved, hvor I skal hen 😀
Med små 16.000 km på bagen i USA, tillader jeg mig lige at blande mig 😀
Jeg tror bestemt også det ville blive en dyr omgang at leje bil et halvt år. Til gengæld slipper man for at skulle bekymre sig om ekstraregninger som værkstedsbesøg, forsikringer osv. Der hvor vi lejer bil er der ingen selvrisiko på forsikringerne, og samtidig er man sikker på at alt er dækket – så man ikke pludselig ender ud i at skulle betale værksteds- og hospitalregninger resten af livet 🙂 Men der er jo fordele og ulemper ved alt. Hvis jeg skulle køre rundt i USA i et halvt år (jeg misunder jer lidt på forhånd 😀 ), ville jeg nok også købe en bil 🙂
Vi gav 600 kr. for vores GPS og der var en gratis kortopdatering med 🙂 Det er utrolig rart at alle tankstationer, mange supermarkeder, restauranter osv. er gemt på forhånd – hvis man lige pludselig står midt i et øde område i New Mexico og benzinmåleren begynder at blinke (Been there, done that 😉 ).
Btw, det er rigtig hyggeligt at følge jer i Mexico. Det ser en del dejligere ud end København lige nu 🙂
Som du nok kan høre, så har Anders lidt mere styr på det der bil-halløj end mig 😉 Haha.
Men jo, selvfølgelig deler vi her på bloggen, når vi ved hvor turen går hen næste gang 😀 God weekend i Mexico!
Min kæreste og jeg tager afsted på roadtrip i Californien om tre uger og jeg glæder mig så meget 😀 Vi prøver at lade være med at planlægge alt for meget, men har nok alligevel allerede en rute vi regner med at følge, sådan ca. ihvertfald. Mange tak for de gode tips! 😀
Ej hvor spændende! Hvor lang tid skal I være afsted? Der kommer i øvrigt et “don’ts”-indlæg i den kommende uge, så hold øje med bloggen for flere tips og tricks 🙂
Vi skal kun være afsted 3 uger. Ikke verdens længste roadtrip, men der skal jo være penge til det hele, så det var lige det der kunne lade sig gøre 🙂 Vi slutter så også af med 5 dage i New York, det var vi næsten nødt til, da det er min første tur derover. 😉 Jeg vil helt sikkert holde øje med jeres don’ts! 😀
Man kan nu alligevel nå meget på 3 uger 😀 Da vi var afsted i 2012 havde vi knap 2 uger, og vi nåede i hvert fald at få set en stor del af Pennsylvania og omegn. Hvor regner I med at starte og slutte? Ih, gid det var mig der skulle afsted lige om lidt! Og glæd dig til NYC. Der er det til gengæld meget smart lige at ha et overblik over hvad man vil se og planlægge dagene lidt, fordi det ellers kan virke uoverskueligt 😉
Jeg glæder mig også helt vildt! Og er lidt nervøs, men det er mest flyveturene jeg ikke er så tosset med 😉 Vi starter i San Fransisco d. 1. feb, og så skal vi flyve fra Las Vegas til New York d. 17. feb 🙂 Så selve vores roadtrip bliver jo nok egentlig også kun lidt over to uger, da vi regner med at blive nogle dage i San Fransisco. Ja, jeg har allerede en idé om hvad vi skal i New York, men ja, den by har jo uanede muligheder 😉
Ih, hvor er det fedt, Marianne! Flyveturen er hurtigt overstået, så længe man bare har en masse underholdning med. Vi får altid tiden til at gå med serier, film, musik og bøger. Jeg går ud fra at I skal besøge både Yosemite National Park og Death Valley så, når I skal fra SF til Las Vegas? Det er SÅ flot! Jeg håber I får en super god tur! Og sig endelig til hvis du har nogle spørgsmål 😉
[…] I sidste uge samlede vi nogle do’s, hvor vi kom med tips og tricks til roadtrip i USA. Nu er turen så kommet til de 5 don’ts, som vi vil advare om – (desværre) baseret på egne erfaringer […]
Ja, vi regner med at skulle i Yosemite og Death Valley, men jeg ved ikke helt hvordan den kommer til at passe med at vi også gerne vil til Los Angeles, det er jo lidt en omvej. Måske tager vi også Grand Canyon, men nu må vi se 😉 Tak, det er virkelig sødt af dig! 🙂
Ja, det kræver måske liiige en lille smule planlægning 😉 Og fedt at I har Grand Canyon med i planen også! Der nåede vi desværre aldrig hen, fordi vi blev stoppet af noget bacon (men det er en helt anden historie) 🙂 Jeg håber i hvert fald at I får en super god tur! Er spændt på hvordan nationalparkerne ser ud her om vinteren ift. sommeren, hvor vi har besøgt dem.
Sikke en dejligt indlæg at støde på!
For lidt over en uge siden bestilte min kæreste og jeg billetter til USA i august, hvor vi skal på 3 ugers roadtrip. Det er min fjerde gang derovre (3. gang i Sydstaterne, som jeg eeeelsker!) og min kærestes første gang, og jeg glæder mig som en vanvittig! Det er ved at være mange år siden, jeg var der sidst, og denne tur bliver min første som myndig (jeg er 23 .. så kan man selv regne ud, at jeg ikke har været der for nyligt), og jeg kan slet ikke vente! Jeg har bogmærket både do’s, don’ts og bed bugs, og så håber jeg, det kommer til at gå glat 😀
Tak for tips og gode råd!
Ej, hvor er det dejligt at høre, at du kan bruge det! Tusind tak! Og hvor lyder det skønt med en roadtrip tur til august! Hvor skal I starte? Vi regner også med at vi tager på en roadtrip i løbet af det her år, spørgsmålet er bare hvornår 😉 Når man først har været afsted en gang, så er det virkelig svært at slippe USA igen. Der kommer faktisk et indlæg med gode råd om billeje i morgen, hvis I mangler at booke bil. Endnu engang – fedt at du kan bruge vores gode råd!
[…] Vi har konsekvent lejet biler i klassen ‘mellem/intermediate’ eller ‘standard’ på vores roadtrips, hvor vi har været os to afsted. På vores længste roadtrip købte vi et lille køleskab som stod på bagsædet, så vi altid havde kolde drikkevarer og lidt mad med. Det fungerede rigtig godt i forhold til komfort, pris og benzinøkonomi. Specielt benzinen er vigtig. Selvom gennemsnitsprisen for en liter benzin i USA i øjeblikket ligger på små 5,4 kr., kan det hurtigt blive til mange penge hvis man kører 14.000-15.000 km. Vi har skrevet flere gode råd her. […]
[…] forlængelse af vores første do’s and dont’s-indlæg, hvor vi anbefaler at man tager coupon-hæfter med fra rastepladser, er det også værd at tage […]
Ih faldt lige over de her gamle indlæg – Må.læse.mere! 😀
Frederik og jeg overvejer en Roadtrip til foråret ’15, når jeg har afleveret speciale og allerede nu kan drømmene så småt begynde!
Ej hvor hyggeligt, Søs! Haha. Det kan være vi skal lægge hovederne i blød og se om vi kan komme i tanke om flere gode råd. Hvor lyder det også virkelig fedt og som en god måde at fejre specialet på! Har I overvejet hvor I vil på roadtrip? 🙂