Så er turen nået til det fjerde indlæg fra vores roadtrip i USA i sommers. Vi har mange flere i ærmet, men vi tager dem i kronologisk rækkefølge, og nu er det altså Devils Tower det gælder. Senere når vi til naturen i Wyoming, Yellowstone, Glacier, Grand Teton, New York og mange andre spændende stop på turen. Jeg tænker også, at vi skriver et indlæg med vores erfaringer med camping i USA. I er nogle stykker, der er spurgt indtil det løbende – på Facebook og på Instagram blandt andet, så et samlet indlæg med gode råd og vores erfaringer må være på sin plads 🙂 Men nu: Devils Tower i Wyoming – grundlagt af President Roosevelt i 1906 som det første nationale monument i USA.
Devils Tower
På vores køretur fra campingpladsen ved Badlands National Park og videre til næste plads i Greybull, Wyoming, kørte vi en lille omvej for at se Devils Tower. Ligesom med Custer State Park og Mt. Rushmore var der en hel del motorcykel-trafik på grund af Sturgis Motorcycle Ralley, men heldigvis ikke noget, der gjorde, at vi ikke kunne komme frem og opleve det lidt mærkelige monument.
Devils Tower ligger i Wyoming og med sine cirka 380 meter (omkring 1500 meter over havets overflade) er det nemt at få øje på monumentet fra lang afsted. Devils Tower, der af indianerstammer bliver kaldt Bears Lodge, betragter det som et helligt sted, men for ikke-indianere er det også et besøg værd, hvis du er i området omkring Black Hills på grænsen mellem South Dakota og Wyoming, samt Grand Teton og Yellowstone, der ligger (nogenlunde) i nærheden.
Der er i øvrigt en historie om Devils Tower, der går på, at nogle børn legede i området, og pludselig kom der en bjørn frem ud af det blå. Børnene begyndte at løbe og kravlede op på en sten. Her begyndte de at bede og pludselig skød stenen i vejret. Bjørnen løb hen til dem, men kunne ikke nå dem, og lavede i stedet kradsemærker på stenen med sine kløer – de striber man kan se på stenen. Der er mange varianter af legenden, men det var sådan her, jeg læste den i et af de turistblade, vi hentede fra et turistbureau. Der er selvfølgelig en naturlig forklaring på Devils Tower – noget med 50 millioner år, lava og andet geologi, jeg ikke tør kaste mig ud i at forklare 😉 Jeg tror bare, jeg holder mig til legenden.
Devils Tower er populært for klatrere – måske I endda kan spotte nogle (meget små) klatrere på nogle af billederne? For at klatre på monumentet, skal man registrere sig hos en ranger både før og efter sin klatretur. Og så skal man også tage højde for vind og vejr, der pludseligt kan skifte. Vi nøjedes selv med en køretur op til fodenden af tårnet ved visitor centeret, hvor vi gik en lille runde. Der er en asfalteret vandrerute, Tower Trail, på omkring 2 kilomenter, hvor man kommer helt tæt på tårnet og med små udstillinger langs ruten, hvor man lærer om tårnets historie.
Praktisk information
Devils Tower National Monument har åbent året rundt, mens besøgcentret har varierende åbningstider. Det koster $15 for en bil, og så har man adgang en uge frem. Man kan dog også bruge sit America The Beautiful årskort til at komme ind i parken. Nogle dage om året er der også gratis adgang – dem kan I se her.
Det vrimler i øvrigt med præriehunde i parken – man skal dog lade være med at fodre dem eller forstyre dem i det hele taget, da de kan bide. Vi læste et af skiltene, at de kan have pest, så det er bedst at holde sig væk fra dem 😉
De bittesmå prikker, I kan se på nogle af søjlerne, er klatrere.
4 kommentarer
Jeg kommenterer alt for sjældent herinde … Men det er bare fordi jeg har travlt med at tørre savl af tastaturet, efter at have længtes efter smukke eventyr og fantastiske billeder. 😉 <3
Haha, hvor er du sød, Katja! Det er altid dejligt at høre fra dig, når du kommenterer 😀 Er glad for at høre, at vi kan inspirere og at du synes om vores billeder!
Det var ikke så lett å oppdage klatrerne! For øvrig synes jeg det er både merkelig og morsomt at det finnes slike formasjoner i naturen. Forklaringen “noget med 50 millioner år, lava og andet geologi” er jo helt topp 😀
Haha, nej, de er virkelig små, når de klatrer på klippevæggen! Sejt, at du kunne se dem 🙂 Og ja, et er simpelthen så mærkeligt og skørt at se, hvordan naturen opfører sig nogle gange. Jeg er glad for, at du godtog min forklaring 😉