Da vi havde nogle dage i Paracas langs den peruvianske vestkyst i sommers, benyttede vi en af dagene til at tage til den nærliggende by Pisco. Hvorfor byen netop hedder Pisco ved jeg ikke, men navnet leder unægteligt hen på drinken Pisco Sour, som vi også fik stiftet bekendtskab med i Peru – det blev dog til et meget kortvarigt bekendtskab (noget med at der er æggehvider på ingredienslisten, haha). I øvrigt slog den drink liiige lidt hårdere end jeg havde regnet med, da vi smagte den i Cusco. Både på grund af højderne, men også fordi jeg drak resten af Anders’ 😉 Dog gik det ikke ligeså slemt for sig, som med vores udforskning af nattelivet i La Paz efter et besøg på Gustu.
Turen til Pisco foregik med taxa med en chauffør (naturligvis) og en skoleelev, og undervejs samlede vi endnu en lokal op, som netop havde fået fri fra en af de mange fiskefabrikker, der ligger på strækningen mellem Paracas og Pisco. Netop de fiskefabrikker gik heller ikke ubemærket hen på turen – hold op, hvor var lugten af fisk gennemtrængende! Nok primært fordi det drejede sig om konservesfabrikker. Det var dog godt at se at fabrikkerne og industrien var oppe at køre igen, for lige præcis det område omkring Paracas og Pisco blev i 2007 ramt af et kæmpe jordskælv, som ødelagde nærmest alt – noget vi også kunne se når vi gik rundt i de to byer. Lonely Planet beskriver i øvrigt jordskælvet som noget der ødelagde byen, men bestemt ikke byens spirit, hvilket vi også fik oplevet. Generelt virkede peruvianerne virkeligt søde (altså bortset fra dem der gjorde det her mod os…).
Vi tog til Pisco for at besøge det lokale marked uden at vide hvad vi egentlig skulle forvente. Lonely Planet fremhævede det som et af hovedattraktionerne i byen, så det skulle naturligvis opleves. Kommunikationen mellem os og de lokale medpassagerer i taxaen blev holdt på et minimum på grund af sprogbarrieren, men ellers bød dagen i Pisco på en del kontakt med de lokale på trods af at de taler begrænset engelsk og at vi nærmest ikke taler spansk. Vi fik da både bestilt en ægte peruviansk kage ved den lokale bager, spurgt et par mennesker om vi måtte tage billeder OG prajet en taxa tilbage til Paracas. Sådan nogle begivenheder bliver lidt betragtet som succesoplevelser, når vi rejser – det at henvende sig direkte til de lokale hvadenten det gælder mad eller transport, fremfor at købe ind i et supermarked eller tage anden offentlig transport, hvor kommunikationen med de lokale kan have en tendens til at blive holdt på et minimum. At det var en af de allerførste byer på vores tur igennem Peru, har helt sikkert også noget at gøre med sprogbarrieren. Vores spanske blev lidt bedre i takt med at vi bevægede os rundt i Peru, selvom det dog aldrig nåede at blive helt godt 😉
Hvad er succesoplevelser for jer når I er ude at rejse? Prøve noget lokalt mad? Holde jer indenfor budgettet? De to ting gælder i øvrigt også for os, omend jeg bliver lidt mere begejstret over at kunne kommunikere med lokale uanset om det er med håndtegn, på gebrokkent spansk eller via en ordbog.
Billederne er i øvrigt alle fra vores dag i Pisco og de fleste fra det lokale marked. Netop den dag spurgte vi faktisk meget om billeder af de lokale og generelt havde vi en rigtig god dag. Det er alle dage nærmest når man er ude at rejse egentlig – bortset fra vores ene dag i Cusco og NYC 😉 Men den her dag husker jeg i hvert fald tilbage på som VIRKELIG god 😀 De to kvinder længere oppe bidrog også til den gode stemning, da de nærmest sprang frem og ville have taget et billede, da de så os gå rundt med kameraet – og sådan en mulighed siger man jo ikke nej til. Det billede blev altså til på en lidt anden måde end de andre jeg skrev om her 🙂
English: A little glimpse of the city Pisco near Paracas. We visited the city on a day trip from Paracas, and actually had a very good day with a lot of communication with the locals. And exactly the communication with the locals is for me a sign of a great experience and a perfect day.
