Hvordan får man lige en hverdag op at køre igen efter 4 måneder væk fra de faste og trygge rammer? Selvom det er mere end to uger siden vi kom hjem, tager jeg stadig mig selv i at have et svar klar til “How are you?” når jeg går ind i en butik, jeg synes priserne på nærmest alt er dyrt, jeg har endnu ikke vænnet mig til at det bliver mørkt inden vi overhovedet har spist aftensmad, og jeg savner ærlig talt alt det græskar-stads de tilbød i Walmart i USA. Jeg har forsøgt mig med varm kakao og skumfiduser med græskar-smag, som vi tog med hjem fra USA, og hold nu op, det var godt! Jeg ærgrer mig over at der ikke kom mere med hjem, men så må jeg vel selv i gang 🙂
Det er lidt som om man til en hvis grad bliver amerikaniseret af at være for længe i USA, og på samme måde skal jeg nu lige vænne mig til Danmark, maden, sproget og så videre nu hvor vi er hjemme. Der er flere ting der virker mærkelig, nu hvor vi har været afsted og ser det hele i et lidt andet lys, men modsat er der også en hel del jeg værdsætter og som jeg er glad for at være hjemme ved igen!
Måske jeg skulle fortsætte den liste og lave et indlæg om forskelle og ligheder. Well, det var slet ikke det det her indlæg skulle handle om. Jeg har nemlig endnu engang været ved at finde billeder frem fra Peru, og denne gang billeder af noget af den mad vi smagte. Vi blev udsat for en del forskelligt, noget bedre end andet, men som ROCKPAPERDRESSES-Cathrines kæreste skrev forleden, så opleves rejser i den grad igennem mad, og ofte er det også maden vi husker bedst fra en rejse.
Vi har undervejs taget en masse billeder fra både markeder, butikker og restauranter, så det er blevet til en del billeder af mad i alle afskygninger. I det her indlæg har jeg fundet billederne frem fra de gange vi har spist ude. Inden vi tog afsted hjemmefra havde vi undersøgt lidt forskelligt, som man skulle prøve i Peru. Noget af det røg også på vores bucketlist over hvad vi gerne ville prøve i Sydamerika, men indrømmet, så fik vi altså ikke prøvet det hele.
Vi fik dog prøvet ceviche, som vel nærmest er et must, når man er i Peru. Vi udskød det et par gange, selvom vi i Lima var ret ihærdige med at finde et sted, som også blev anbefalet i Lonely Planet. Desværre havde ejeren også selv opdaget at han var blevet anbefalet i den populære guidebog, hvilket han udnyttede i allerhøjeste grad. Vi endte med først at prøve ceviche i slutningen af vores tur, men heldigvis følte vi ikke at vi var gået glip af noget 😉 Ingen af os er særligt vilde med fisk, og hverken tanken om og konsistensen af den her ret faldt i vores smag, haha.
Anticuchos
På en af Perus kæderestauranter, som vi hurtigt fandt ud af både var billigt og god kvalitet, fik vi prøvet anticuchos, som er stegte oksehjerter. Jeg fik desværre ikke taget et billede af dem, men de ligger et sted på den der pande. Umiddelbart er det ikke det værste jeg har smagt, men jeg var glad for at vi også havde noget andet kød at vælge imellem, ha. Det var nok mere tanken om at det var oksehjerter, der skræmte mig.
Egentlig er det bare kød, løg, tomater og noget chili. Det er en af de mest populære retter i Peru, og også et ret godt eksempel på hvordan det peruvianske køkken er et miks peruvianske ingredienser og asiatiske teknikker. Ikke at vi besøgte et særlig teknisk spisested. Vi valgte egentlig bare det køkken der så mest populært ud blandt de lokale og forsøgte os med at bestille Lomo Saltado på spansk, haha.
Chifa er mere en slags køkken eller spisested end det er en egentlig ret. Der ligger utrolig mange chifa’er rundt omkring, hvor man kan købe en tre-retters menu eller andre småretter til ingen penge. Det lyder fornemt, men for peruvianerne er det en typisk frokostløsning. Vi fik ofte stegte ris, som jeg nok mere forbinder med Asien end Peru, men godt smagte det.
Pollo a la Brasa
Selvom det “bare” er helstegt kylling, går retten også under navnet peruvian chicken. Det er en af de mest kendte retter i landet, og, indrømmet, så har vi da også spist vores del – både dårlige og gode. Kyllingen bliver typisk serveret med (bløde) pomfritter, salat og Inca Kola. Sidstnævnte er i øvrigt et hit 😀
Billede af en typisk chifa set indefra. Ikke noget prangende, men de er altså gode til stegte ris!
Der er selvfølgelig nogle retter vi ikke fik smagt, som vi gerne ville have prøvet – bl.a. marsvin, som de serverede flere steder. Og så er der også en del retter vi fik prøvet, som vi ikke fik taget billeder af. Generelt er maden i Peru nok ikke det mest spændende vi har prøvet. Jeg vil i hvert fald hellere til Vietnam og spise mig mæt i phô og forårsruller 😉 Vi fandt dog nogle favoritretter, men ærlig talt er der ikke noget jeg umiddelbart savner udover prisen på maden, haha.
Hvad er det mest mærkelig I har prøvet at spise? Lige nu kan jeg faktisk ikke huske noget, hvor jeg har tænkt at det virkelig var specielt, men mon ikke jeg kommer i tanker om det. I hvert fald er der stadig masser af madbilleder fra Peru. Bl.a. nogle fra deres markeder og supermarkeder.
English: We tried a lot of different Peruvian food while we travelled around the country. Some dishes we liked better than others, but it was really interesting to try so much different and, to us, new food.
4 kommentarer
Det ser lækkert ud. Det er altid sjovt at prøve andres mad og traditioner omkring mad. Og jeg tilslutter mig helt klart udsagnet om at andres kultur også opleves gennem maden.
Jeg kunne ikke lade vær med at grine dengang du nævnte det med lige at tilpasse sig det sprog der bliver talt rundt omkring en. Herude taler jeg mest engelsk med min mand men er også begyndt meget mere med det japanske. Når jeg så kommer hjem til Danmark går det helt galt fordi japansk sprog har omvendt ordstilling end dansk/engelsk. Så de første par dage kan jeg slet ikke finde ud af at tale. Jeg kan også mærke at efter snart 4 år nu er der ting på dansk som jeg har svært ved at udtrykke, men ingen problemer på engelsk. Jeg håber virkelig aldrig det kommer så vidt at jeg helt glemmer det danske sprog.
Ja, det er virkelig spændende at komme ud i verden og se hvordan andres forhold til mad er og hvad deres favoritspise er. Selvom jeg nok ikke blive den største fan af peruviansk mad 😉
Åh ja, jeg kan godt forestille mig at det må være svært at veksle mellem japansk, engelsk og dansk. Jeg synes selv det danske og det engelsk driller lidt engang imellem – også selvom vi ikke har været afsted, men der er ofte bare nogle ord som sidder bedre fast på engelsk end dansk. Heldigvis skriver du stadig det danske sprog, så mon ikke du kommer til at holde fast i det 🙂 Tror i hvert fald det kun er en fordel at du skriver på dansk engang imellem 🙂
Tænk, jeg har det nøjagtig lige sådan hver gang jeg har været i USA. Selv når jeg ikke har været der mere end 3 uger. Der er helt bestemt skønne ting ved Danmark og ting jeg værdsætter meget højt, men jeg må indrømme at savnet efter USA når jeg er i DK er større end den omvendte situation. Og det kræver virkelig tilvænning at omstille sig, både den ene og den anden vej.
Dejligt at du kan genkende det, Katja! Det kan være man kan være deltids-udenlands-dansker og bosætte sig i USA i vintermånederne 😉 Og ja, det kræver godt nok en tilvænning både den ene og anden vej, men synes næsten det er svære fra når man har været i USA og kommer tilbage til Danmark end omvendt 🙂