Når vejret er så gråt og kedeligt, som det er for tiden, er det virkelig rart at have så mange billeder fra de sidste måneder, som vi kan kigge tilbage på. Selvom Bryce Canyon ikke var en af de bedste nationalpark oplevelser vi havde på vores tur, var det trods alt rimelig flot. Det der lidt ødelagde det for os, var de mange turistbusser, som simpelthen fyldte så meget, da vi var der. Selvfølgelig kom vi også i weekenden, så det giver nok lidt sig selv. Udover de mange turister, blev jeg heller ikke så betaget af udsigten, som jeg gjorde ved f.eks. Grand Canyon.
Jeg har tidligere nævnt at jeg havde det lidt på samme måde, da vi besøgte Yosemite for nogle år siden, men når jeg kigger tilbage på billederne både her fra Bryce og fra Yosemite, er det jo virkelig sindssygt fedt. Det blev bare lidt en been there, done that-oplevelse da vi var der. Men altså, jeg ville nok foretrække Bryce Canyon, blå himmel og mange turister end det her efterårsvejr, haha.
Vi købte i øvrigt et årskort, som gælder til samtlige nationalparker i USA, og på det kort er det muligt at skrive to navne. Vi har selvfølgelig allerede brugt den ene plads, men fordi det stadig er gyldigt indtil oktober næste år og der stadig er plads til endnu et navn, tænker vi på at udlodde det her på bloggen i løbet af den kommende uge. Så hvis der er nogle af jer, der har planer om at besøge USA indenfor det næste års tid og skal forbi nogle af de mange nationalparker, er det værd at holde lidt ekstra øje herinde 🙂
Og nu til billederne, for Bryce Canyon i Utah er altså flot! Specielt når alle turisterne er klippet ud af billederne 😉
Og til dem der nåede at kigge alle billederne igennem, er der et lille fraklip 😀 Jeg er normalt ikke voldsomt bange for højder, men jeg bliver altså lidt nervøs af at være så tæt på kanten og vide at der er temmelig langt ned. I det mindste så jeg glad ud 😉
English: We visited a lot of national parks in the States when we were on our roadtrip. One of the parks was Bryce Canyon, and though it of course is a really beautiful view and an incredible place on earth, I wasn’t as blown away as when we visited Grand Canyon. Now when I look back and browse through all of our pictures, it’s easy for me to see the beauty in this place, and of course I would rather spend some time there than in a cold and rainy Denmark 😉