Vi befinder os pt. i El Paso – en spytklat fra grænsen til Mexico. Her er en del anderledes end hvad vi ellers har oplevet i USA. Og det uden at jeg egentlig kan sætte ord på hvad det lige præcis er der gør at netop den her by skiller sig ud i forhold til de øvrige vi har besøgt. Altså statistikkerne fortæller at byen bestået af 77 % hispanic og latinoer, så det er måske der forklaringen ligger – at det er her byen skiller sig markant ud fra andre områder i USA.
Når vi kører på motorvejen, kan vi se over til Mexico. Alt står på spansk i supermarkederne. Og alle taler spansk. Inklusiv den politibetjent der stoppede os, da vi var på vej til White Sands National Monument. Normalt er mit navn rimelig ligetil at udtale for amerikanerne – i modsætning til Anders’ – men da politimanden så hver vores kørekort i dag, blev Laura udtalt på spansk som da vi rejste rundt i Peru og Bolivia (og mit efternavn blev stavet…).
Vi ved faktisk ikke helt hvorfor vi pludselig skulle tjekkes af politiet. Vi var som sagt på vej til White Sands som ligger halvanden times kørsel fra El Paso. Undervejs kørte vi igennem et større militærområde, som til tider bliver brugt til test af missiler. Heldigvis var hovedvejen åben i dag, men måske politiet alligevel tjekker, når man kører ind og ud af militærområdet. Lang historie kort, så havde vi hverken pas eller ESTA-papirer med os, kun vores kørekort. Og som betjenten sagde: “How can I know you’re here legally?” Well, ja. Vi blev bedt om at køre ind til siden og gav ham så hver vores kørekort. Det tog noget tid før han vendte tilbage. Faktisk føltes det som en evighed, og selvom jeg normalt ikke har for vane at bide negle, må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke kunne lade være her. Vi gennemgik alle scenarier og forberedte os på enten at blive tilbageholdt eller slippe med en bøde. Heldigvis kom betjent Olson tilbage med både vores kørekort og en besked om at vi kunne køre videre – efter vi selvfølgelig havde fået en reprimande om fremover at medbringe pas for at kunne bevise at vi opholdte os i USA lovligt. Efter fire roadtrips i USA er det nok også meget godt at have fået det på plads. Det er første gang vi er blevet stoppet, og heldigvis slap ved med advarslen og ingen bøde! Og som I kan se på billederne, kom vi også frem til White Sands National Monument efterfølgende.
Vi nåede at se solnedgangen over de hvide sandklitter, og selvom temperaturen faldt til tæt på frysepunktet efter solen forsvandt, kunne vi ikke andet end at nyde udsigten. Det er nok ikke en park vi ville have kørt efter hvis vi ikke havde været i nærheden, for det tog vitterligt mindre end en halv time at køre hele vejen rundt, men når nu vi var der (og var lettede efter mødet med politiet), var det ret fascinerende. Det er åbenbart det sted i verden med den største koncentration af gypsum sand (som måske oversættes til gips-sand?!). Og så ligner det sne uden at være det 😉 Jeg tror det vil være et sjovt sted at besøge med børn og kælke. Vi har allerede prøvet at kælke på sandklitter i Vietnam, så denne gang nøjedes vi med nogle korte gåtur med kameraet i hånden.
Har I besøgt White Sands National Monuments? Eller blevet pulled over af politiet? 😉
8 kommentarer