Når jeg tænker tilbage, synes sidste uge umiddelbart stille og rolig uden de store begivenheder. Og så alligevel. For vi startede faktisk allerede mandag med at tage til vores første basketball-kamp. Og så endda en NBA-kamp! Dét var virkelig en oplevelse. Desværre tabte hjemmeholdet, men det lå vidst også i kortene. Så i hvert fald en fan skrive en facebookopdatering, hvor han proklamerede at han ville blive virkelig chokeret, hvis Phoenix (hjemmeholdet) vandt – og der førte Phoenix faktisk, men det varede dog ikke så længe 😉
Senere på ugen tog vi et smut til Vegas, hvor vi var inde at se et show og selvfølgelig også oplevede The Strip med alt dets bling og lys. Selvom det også kan virke overdrevet, er der altså også et eller andet fedt over det.
Billeder fra basket og Las Vegas coming up!

1. Det var faktisk lige før optakten til kampen var mere spændende end selve kampen 😉 Men sådan er det vel gerne i USA! Det var i hvert fald også tydeligt til Super Bowl at meget lidt handler om sporten og kampen i sig selv og at fokus virkelig ligger på underholdning – både i form af reklamer og musikindslag. Ikke desto mindre var det en kæmpe oplevelse. Både alle indslagene og selve kampen 😉

2. Fredag aften da vi gik rundt omkring The Strip efter at have set Jersey Boys, forsøgte vi os lidt med lang lukketid. Både det her billede og det længere nede er resultater deraf. Det er ikke fordi lukketiden er så lang, men synes alligevel at man kan fornemme en effekt. Specielt nede i venstre hjørne, hvor menneskerne er slørede og så selvfølgelig også i noget af lyset fra bilerne.

3. Og naturligvis var vi også forbi Fountains of Bellagio. Vi har faktisk ikke set det før, selvom vi har været i Las Vegas tidligere. Ikke at det er det vilde man går glip af, men det var alligevel ret hyggeligt 🙂 Og lidt svært at fange på billeder, men her er det bedste forsøg.

4. Fjerde og sidste billede er på vej til Las Vegas. Der er så meget flot natur i USA, og man får hurtigt kørt nogle kilometer igennem pæne landskaber. Vejen til Las Vega er ingen undtagelse!
Og sådan gik der endnu en uge i USA! Hvad fik I jeres sidste uge til at gå med?


6 kommentarer