Sidste lørdag tog vi afsted til Marokko og stiftede for første gang bekendtskab med Afrika. Og lad det bare være sagt med det samme: Vi havde ingen idé om hvilke oplevelser der ventede os. Nu hvor vi er vel hjemme igen, kan vi også med sikkerhed sige, at det vi havde forestillet os i den grad blev overgået af virkeligheden.
Vi har grint så tårerne trillede, drukket te med en lokal berber-familie i Atlas-bjergene, kørt ad de smalleste bjergveje, spist os mætte i granatæbler og meget, meget mere. Hvordan der kan presses så mange oplevelser ind på så kort tid forstår jeg slet ikke. Kameraet har nærmest ikke stået stille, og vores harddiske er fyldt op med billeder der minder os om alle de gode øjeblikke fra den forgangne uge. Billeder som selvfølgelig også rammer bloggen 😛
Jeg tog flere gange mig selv i at smile midt i det hele, da vi var afsted – også når vi kørte på de noget usikre grusveje i bjergene. Vi er begge så taknemmelige over at komme ud og opleve verden. Vi er begge nysgerrige, og vores nysgerrighed bliver i den grad tilfredstillet, når vi rejser. At møde lokale mennesker fra andre kulturer, lære om deres hverdag, blive klogere på deres liv – det er der, alt rejseriet giver mening for os. Og sådan har det mere eller mindre været hele ugen: Masser af smil, masser af taknemmelighed og masser af viden. Vi er kommet hjem klogere på verden, rigere på oplevelser og med et nyt indblik i, hvordan andre lever. Viden og minder ingen af os vil være foruden.
Vi havde ikke dækning på vores telefoner eller internet i fem dage og kunne derfor ikke følge med i det amerikanske valg, tjekke vejrudsigten eller høre musik på Spotify som herhjemme. Udover kulturelt berber-musik har jeg ikke hørt musik i over én uge. Jo, der var faktisk en eftermiddag i bjergene, hvor vi præsenterede lidt Britney Spears og Jason Derulo for de lokale. De så nysgerrige, men skeptiske ud 😉 Lad os bare beskrive det som et kulturmøde af dimensioner. (Ligesom da vi stiftede bekendtskab med marokkansk hammam med rhassoul-ler og masser af frisindethed). Der er meget mere at sige om vores første møde med Marokko og Afrika. Lige nu må billederne dog tage over. Forhåbentlig kan de give jer et indblik i vores oplevelser 🙂 Alle billederne er fra dalen Aït Bouguemez, hvor vi besøgte små landsbyer, nød naturen og hilste på de lokale.
Vi var invitereret på bloggerrejse til Marokko, men alle holdninger er som altid vores egne.
16 kommentarer
Mere marokko , tak. Det ser sørme spændende ud. Super flotte fotos. Kh
Haha, dejligt, at det falder i god jord 🙂 Det var en rigtig spændende tur med masser af muligheder for gode billeder, så der kommer helt sikkert meget mere 😀
Jeg er som altid VILDT imponeret over jeres billeder. HOLD NU KÆFT, de er flotte. Ja, der skulle store bogstaver til. Billedet lige under den søde, smilende mand ligner jo noget fra en forbedret virkelighed. Ej altså. Flot! Vi går rundt med Marokko-tanker for tiden, og de her billeder bliver vist det afgørende argument for at tage af sted 🙂
Ej, hvor er du sød, Anne-Li! Tusind tak for dine dejlige ord 😀 Det er så dejligt når vores billeder falder i god jord. I øvrigt kan Marokko virkelig anbefales – hvis nu ikke det var til at tyde fra både billeder og ord 😉 Vi er kommet hjem med så mange gode oplevelser og minder, som jeg ikke vil være foruden!
Hold op, hvor ser det bare flot ud! Nu glæder jeg mig bare endnu mere til at skulle afsted! 😀
Camilla | http://cammi.dk
Det kan jeg virkelig godt forstå, Camilla! Du kan roligt glæde dig 😀 Marokko var et virkelig spændende land. (Husk i øvrigt håndsprit – vi delte vores lager med hele banden 😉 ) 😀
Haha, tak for tippet 😛
Velbekomme 😀 God tur når du når så langt!
Det høres veldig bra ut! Jeg var i Marokko i februar, men bare en langhelg, og halve tiden gikk vekk til å være på hotellrommet med magetrøbbel. Men jeg var i hvert fall på dagstur i Atlasfjellene og rakk å gå i soukene i Marrakech et par timer før hjemreisen. Marokko ga mersmak!
Tusind tak, Marianne! 🙂 Åh, hvor ærgerligt med maven. Det er med at passe på, når man er afsted. Vi sørgede for at have masser af sprit med til hænderne og undgik heldigvis det værste! Men ja, Marokko giver i den grad lyst til mere. Håber vi en dag kan udforske endnu mere af landet!
Wow Super flotte billeder glæder mig til at se det område!!
Tusind tak! 🙂 Det var et helt fantastisk område med så mange smukke udsigter og fortryllende landskaber 😀
Marokko er en spennende destinasjon! God mat, hyggelig mennesker og ikke minst denne slående vakre naturen. På min tur kunne jeg bare se Atlasfjellene på avstand, men jeg bestemte meg der og da for at neste gang jeg kom tilbake, skulle jeg ta turen opp og inn i fjellene!
Det er nemlig en rigtig spændende destination! 😀 Folk var så venlige og imødekommende, og naturen overraskede os virkeligt positivt. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil tilbage og opleve Atlas-bjergene helt tæt på. Det var en kæmpe oplevelse at hike i området – også selvom det var hårdt 😉
Jeg er misundelig på at I har hinanden at dele oplevelsen med lige nu. Jeg synes ikke rigtigt min familie deler begejstringen for at se mine billeder igen og igen.
Jeg er simpelthen også så glad for, at vi kan dele alle vores rejseminder med hinanden 🙂 Kan godt forstå, du også gerne vil dele dine oplevelser og billeder med din familie. Så må vi lave en reunion og kigge alle hinandens billeder igennem 😛