Vores rejselyst startede for alvor, da vi første gang backpackede rundt i Sydøstasien tilbage i 2010. Det var første gang, vi var ude for Europa og det var første gang, vi skulle rejse i så lang tid. Vi havde ikke lagt os fast på, hvilke lande vi ville besøge, udover at vi skulle besøge den malaysiske del af Borneo, Sabah. Efter 3 måneder vendte vi godt mættede med oplevelser hjem til Danmark, men efter ganske kort tid meldte rejsefeberen sig igen. Siden da har vi rejst i over 18 måneder sammenlagt og besøgt seks kontinenter – men vi er langt fra færdige. Herunder kan I se vores forskellige rejser, og på kortet nederst kan I se de lande, vi har besøgt indtil videre. I kan klikke på landene på kortet for at få vist de indlæg, vi har skrevet om det specifikke land.
Vores rejser
2010
3 måneders backpacking i Malaysia, Vietnam, Cambodja & Thailand
2011
2 måneders roadtrip i USA
2012
1,5 måneds backpacking i Costa Rica og roadtrip i USA
2014
2 måneders backpacking i Peru & Bolivia og 2 måneders roadtrip i USA
2015/2016
7 måneder lang jordomrejse i Rusland, Japan, Sydkorea, Kina, Hong Kong, Filippinerne, Vietnam, Cambodja, Indonesien, Australien & USA.
2016
Ungarn, München, Marokko, Holland og Hamborg.
2017
London, Finland, Tyskland, 5 ugers roadtrip i USA, Østrig og Irland.
Derudover har vi også haft nogle småture til bl.a. Berlin, Warszawa, Hamborg og Budapest ind i mellem.