Interview: Once Upon A Saga

For nogle uger siden anbefalede vi nogle inspirerende rejsebloggere og Instagrammere, som vi ikke kan lade være med at følge. Efterfølgende delte vi et interview med Thomas fra Cycling The Globe, og denne gang er turen nået til Thor fra Once Upon A Saga. Og lad det bare være sagt med det samme: Thor har gang i et sindssygt projekt!

Thors projekt går ud på, at han vil besøge alle lande i verden uden at flyve. Lige nu er han omkring halvvejs, og næste stop er Madagaskar. Tro mod sine regler har han heller ikke været hjemme i Danmark i mellemtiden. Thor bruger ofte Google Maps, har altid en kuglepen i lommen og ses sjældent uden sin hat. Han har rejst siden før han kunne gå og har bl.a. boet i Canada med sin familie, da hans far blev udstationeret. Selv var han som 20-årig udstationeret som soldat, og i 2006 var han på sin første backpackertur til Thailand. Igennem projektet, som han har døbt “Once Upon A Saga”, har han indtil videre besøgt 113 lande. Thor anbefaler alle at besøge Grønland, Cuba og Iran, fordi de ikke kan sammenlignes med nogle andre lande i verden, og hvis han skulle lære et nyt sprog, ville være det arabisk.

Få stillet jeres nysgerrighed til hans projekt i interviewet herunder, og læs bl.a. om, hvorfor han ikke vil anbefale andre at gøre noget lignende 🙂

---

Hvad er det vigtigste, du har lært af at rejse rundt i verden? Er der nogle ting, du forestiller dig, du kan bruge i din hverdag derhjemme, når du vender tilbage til Danmark igen?

Jeg er ikke længere den samme person som forlod Danmark i 2013. Jeg har haft sanserne åbne siden Sagaen tog sin begyndelse, og det der siden er hændt, har været den største faktor i hvem jeg er i dag. I dag er jeg langt mere vidende. Jeg er også mere bevidst om mine omgivelser. Derigennem ser jeg mig selv som en mere formfuld personlighed som jeg personligt selv ville værdsætte mere i en virksomhed. Igennem Sagaen har jeg mødt tusinder af nye ansigter. Derigennem føler jeg, at jeg er blevet langt klogere på at aflæse personligheder, humør og reaktioner på fremmede. Tidligere på rejsen befandt jeg mig desuden igennem længere tid i spansktalende lande og senere hen igennem flere måneder i fransktalende lande. Det har medvirket til et bedre sprogøre samt et langt bedre kendskab til begge sprog. Sidst men ikke mindst har jeg en meget bred kulturforståelse og har desuden set, hvordan opgaver kan løses på flere forskellige måder. Alt i alt har jeg igennem snart 3 år set på Danmark udefra, hvilket giver en helt unik indsigt.

Hvad har den største øjenåbner været for dig indtil videre?

Jeg må nok sige at den største øjenåbner måske til dels også er det mest skuffende for en eventyrer. For det har nok været at verden i store træk er meget mere ensformigt og moderne end jeg havde drømt om. Afrika er som kontinent et fremragende eksempel. For mange af os har et billede af hvordan Afrika skal være. Men kontinentet er fyldt med smartphones, moderne biler, moderne musik, moderne tøj, kæmpe indkøbspaladser, store glatte hovedveje og nationalparker til de eksotiske dyr. I Latinamerika er det også Game of Thrones og Candy Crush, der dominerer. Og ofte sad jeg i en bus med wifi. På den positive front er verden er et bedre sted. Der er mindre død, mindre sygdom, mere lighed, mere skolegang og langt større frihed end nogensinde før. Verden er mere global. Vi deler de samme videoer på Facebook og ser de samme fodboldkampe. Tilbage i Afrika er der kommet bedre ledere til magten (enkelte steder) og kontinentet har desuden 40.000km strand at tilbyde turister. Boko Haram er langt fra så udpræget og magtfuld som medierne giver udtryk for. Ebola er langt mindre harmfuld end hvad jeg troede og epidemien er i øvrigt nu overstået. Store dele af Sydamerika og de sydlige Afrikanske lande er lige så moderne at befinde sig i som Europa eller Australien. Helt generelt tror jeg mange af os går og undervurderer tilstandendes realiteter rent globalt. Verden er nu engang langt fra perfekt, men jeg føler helt sikkert den er et bedre sted end de fleste går og tror.

Hvad har været den største udfordring, du har oplevet på din tur indtil nu?

At komme igennem Centralafrika. Det folk går og tror om hele Afrika passer nu engang nok meget godt på store dele af Centralafrika. Der er smukt, folk er søde, kulturen er fantastisk, maden er god og der er mange andre gode grunde til at besøge regionen. Men at skulle krydse alle landegrænserne på landjorden og anskaffe samtlige visum i regionen var et mareridt! Jeg kom meget tæt på at give op på et tidspunkt hvor racismen imod mig, bureaukratiet, checkpoints, politi, militær, immigration, sprog og meget mere blev for meget. Det lignede en umulig situation og at der ikke var nogen løsning. Det var den største udfordring. Men bliver man ved med at slå hovedet imod muren så vælter den måske. Og det gjorde den og jeg kom videre. Generelt er det også blot mentalt hårdt at være væk fra det man kender så længe som jeg har nu. Især når man konstant er på farten.

Og hvad har været den vildeste eller største oplevelse?

Det er superfedt at tænke tilbage på da jeg lå og flød i vandet mellem 2 kontinentale plader i Island. Men jeg er nok nødt til at nominere den åbenbaring jeg havde efter at have overnattet hos en fattig mand i Panama…og måneder senere være blevet vartet op på en privat ø i Bahamas i en milliardærs private omgivelser. For det slog mig en dag at jeg havde fået begge oplevelser på samme budget, der i begge scenarier havde været $20/dag. Og selv om jeg er kapitalist og sagtens forstår penges værdi så måtte jeg indse at det ikke var penge der havde bragt mig i de situationer. Dermed måtte det være noget andet og penge er således ikke alt. Men rent fysisk har der været mange gode historier at tage af. Der var de 2 dage jeg tilbragte på toppen af bagagen på en lastbil i Congo. Eller mit møde nytårsnat med 3 pissefulde militærklædte mænd langt inde i en jungle som var enormt kritiske overfor mig i det sydlige Cameroun. Eller mit møde med 2 legesyge chimpanser på en golfbane i Ækvatorialguinea. Eller førstegang jeg var hovedgæsten i et talkshow med makeup og hele baduljen. Eller den storm der forsinkede det containerskib jeg var ombord med 4 dage. Eller den trawler, der sad fast i isen i Nordatlanten. Åh nej…nu begynder jeg at huske det hele og så bliver listen pludselig laaaaaaang 😉

Hvilket land har overrasket dig mest indtil videre? Og hvorfor?

Måske Namibia. For det var så moderne at jeg troede jeg var havnet i Australien. Men det kom altså også lige efter ca 7 måneder i Centralafrika. Jeg kunne nok også svare São Tomé og Príncipe for det er da bare et skjult paradis! Eller Nigeria fordi jeg kom med så mange fordomme og landet var bare noget helt andet. Ja, jeg tror jeg svarer Nigeria.

Hvornår nyder du allermest at rejse? Er der en situation, hvor det hele går op i en højere enhed, og hvor det bare giver ekstra meget mening, at du bruger tid og penge på projektet og på at opleve verden?

Jeg nyder det mest når jeg har løst noget som folk siger ikke kan lade sig gøre. Som at få mit visum til Rusland i Warszawa. Eller at krydse Nordatlanten til vands i vinterhalvåret. Eller at komme over landegrænsen fra Liberia til Elfenbenskysten. Eller at få mit visum til både Nigeria og DR Congo uden at vende hjem. Og i særdeleshed at forlade Ækvatorialguinea efter 4 måneders kamp for at komme ind!!! Men der er noget helt specielt i en helt anden kategori, der giver mig stor nydelse. Flere gange har jeg været ombord på smågamle tog, hvor det har været muligt at stikke hele overkroppen ud af toget. Sjældent er mit smil så stort som når det sker! Hvorfor ved jeg ikke helt. Det hele giver i øvrigt også mening for mig når nogen skriver til mig at Sagaen har været en øjenåbner for dem. Når de føler de har lært noget om verden igennem mine beretninger og har fået bugt med nogle fordomme. For det er jo oftest det projektet handler om.

Hvordan holder du lysten til at rejse ved lige, mens du er afsted?

Det kan godt nok også være svært nogen gange! Jeg beskæftiger mig reelt med 3 projekter i ét: en rejse til alle verdens lande uden fly, de sociale medier og Røde Kors. Alle 3 dele kunne være fuldtidsjob og det driver mig til vanvid nogen gange. Men det gør også at jeg kan vægte lidt imellem hvad der skal motivere. Skal det være at nå i mål med et unikt projekt? Skal det være at vise folk verden i et positivt lys? Skal det være at vise og give folk en bedre forståelse for Røde Kors? Skal det være noget andet? Hvis alt slår fejl så tager jeg en pause fra det hele. Så går jeg ud og spiser noget god mad og interagerer med lokalbefolkningen. Jeg kan også drømme lidt om steder jeg vil se og hvad jeg er på vej til. En kombination af det hele holder mig i gang. Desuden er jeg hammer stædig og ønsker ikke at stoppe før Sagaen er fuldendt. Så det er næppe nydelse det hele men jeg bliver ved alligevel.

Er der overhovedet nogle dage, der er ens, når du er ude at rejse? Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

Der er meget af det der er ens. Med 203 lande på listen skal jeg konstant være på farten. 7 dage i hvert land ville være 4 hele år medens en måned i hvert land er det samme som 16 år. Så der er mange timer i busser, i små kollektive taxaer, i tog mv. Man sidder og ser ud af vinduet og lytter til musik. I perioder er der meget arbejde med visum og når man har prøvet det nogle gange så er der heller intet nyt der. På en typisk dag står jeg meget tidligt op, jeg får noget at spise og bruger lidt tid på de sociale medier. Jeg opdaterer Google Maps, min kurs-app og henter mine mails. Så pakker jeg tasken og kommer ud af døren. Jeg bruger meget tid på at se på verden og tage de billeder jeg skal bruge for at give folk et ordentligt indtryk. Jeg falder konstant i snak med fremmede alle vegne men oftest blot korte overfladiske samtaler. Jeg finder frem til busterminalen, køber billet og kommet videre. I bussen kan jeg svare på mails, tage billeder og snakke med passagererne. Hen på aftenen står jeg af, finder et billigt sted at sove. Finder mad og wifi. Så lokaliserer jeg Røde Kors medens jeg adviserer om hvornår jeg forventer at besøge dem. Jeg undersøger også om jeg er i nærheden af noget unikt og besøgsværdigt. Måske læser jeg lidt inden jeg falder i søvn. På en dag hvor jeg besøger Røde Kors ser det anderledes ud. Der er “busturen” skiftet ud med møder, interviews, fortællinger og besøg på projekter som fx opførte latriner, borede brønde, flygtningelejre mv. Ofte mødes jeg også med de frivillige og tager billeder sammen med dem. Når jeg så har fået fuld forståelse for hvad de laver så skriver jeg en “altid tilstede” historie for det pågældende land. Hver fredag forsøger jeg desuden at levere en blog. De tager i snit ca 6 timer at få på plads (det der skal uploades er det mest tidskrævende). Alt i alt er der meget rutine: i hvert land tager jeg et billede af solnedgangen, jeg tager et billede af en af de lokales øjne, jeg køber en lille gave til en fremmed i det kommende land, jeg undersøger visum fremadrettet og meget mere. Blot at svare på folks spørgsmål er en skrue uden ende 🙂

Hvis du ikke rejste rundt i verden og havde Once Upon A Saga-projektet at bruge tid på, hvad ville du så lave?

Jeg er uddannet indenfor Shipping, transport og logistik. I 2009 stiftede jeg Red Sand Solutions, der er et enkeltmandsvirksomhed. Derigennem arbejder jeg som konsulent i logistiksammenhæng. Jeg har en dejlig kæreste og jeg har en lejlighed. Så mon ikke jeg ville arbejde som konsulent, starte en familie med min kæreste og bo i min lejlighed 🙂

Hvad inspirerede dig til at rejse ud i verden?

Jeg har ALDRIG drømt om at rejse til alle verdens lande. Men jeg har fra barns ben drømt om at rejse verden rundt. I starten af Januar 2013 sendte min far mig en email med et link til en artikel. Den omhandlede Graham Hughes, der netop havde færdiggjort hans rejseprojekt. Det var starten. Med tiden viste det sig dog at Graham rent faktisk ikke havde besøgt alle verdens lande uden at flyve. Dertil slet ikke i en enkelt rejse. Og så blev det pludseligt højaktuelt at gøre forsøget selv. Jeg havde ego nok til at tro på at jeg kunne gennemføre rejsen, som dengang kun handlede om at nå alle verdens lande uden fly. Med tiden kom projektet til at omhandle Røde Kors og i den grad mennesker. Men det er en anden historie. Fra barndoms ben har jeg altid haft eventyr i blodet. Jeg byggede huler langt oppe i træerne, gik på lange (endags) ekspeditioner og kom engang så langt væk hjemmefra at min far måtte hente mig i bil. Jeg blev ældre og begyndte at besøge verden på motorcykel og se mere af Danmark fra min kajak. Jeg har været Amager, Als og Fyn rundt i min kajak. Jeg har arbejdet i 20 forskellige lande verden over og har i den forbindelse forsøgt at kombinere det med lokale oplevelser. Desuden var mit første møde med Afrika som soldat for FN. I alt havde jeg besøgt 54 lande før vi fandt på Sagaen. Min mor er finsk og det var måske starten på interessen i fremmed kultur. Hun har i hvert fald givet mig en tidlig tro på at fremmede mennesker er interessante. Min far bragte familien med til Nordamerika igennem 6 år. Det var de første år i mit liv. Så han har nok også “skyld” 😉

Hvilket råd vil du give andre, der drømmer om at gøre noget lignende?

Lad være! Alle verdens lande forekommer mig at være for meget. Det tager næsten 10 minutter at nævne dem alle sammen. Desuden er der lande det næppe vil interessere dig. Havde jeg vidst at det ville være sådan her inden jeg forlod Danmark så var jeg næppe draget afsted. Men jeg fortryder intet. Og nu jeg er i gang, vil jeg ikke være det foruden. Lav hellere en “min store 100 lande rejse”. Vælg 80 lande som du gerne vil til og 20 du dårligt kender. Det er stadig et enormt omfangsrigt projekt og giver mere mening på et personligt plan. Hvis nogen alligevel vil have råd til at gøre noget lignende, så ville jeg foreslå, at de skærer så meget arbejde væk som muligt og giver mere tid til rejsen og til sig selv. Drop i dette tilfælde Røde kKors, de sociale medier og alle interviews. Helt ind til benet ville jeg måske blot give dette råd: tag beslutningen! For mange mennesker går og drømmer om ting, der ikke bliver til noget. Tag nu bare beslutningen, og kom i gang. Så falder brikkerne nok på plads 😉

---

I kan følger Thors eventyr på både Instagram og Facebook. Derudover uploader han også jævnligt blogindlæg på sin blog her.

Save

Save

Save

Save

Save