Vores guide til en forlænget weekend i Budapest
HENT OGSÅ VORES GUIDE TIL BUDAPEST SOM PDF HER
I sommers besøgte vi et par gange Budapest, som overraskede os med sine fine bygninger, sit skønne vejr og god (italiensk) mad. Floden Donau løber igennem den ungarske hovestad, og det var nok netop på en af broerne, der krydser Donau, at vi faldt pladask for byen. Byen, der er delt op mellem Buda-siden og Pest-siden, er ofte blevet brugt som filmkulisse. Og det forstår man godt, når man slentrer rundt blandt byens smukke facader. Det tog os i hvert fald ikke mange minutter at hive kameraet op af tasken for at knipse løs af de mange fotogene steder, byen har at byde på. I vores guide har vi samlet nogle af de seværdigheder og anbefalinger, som vi tænker vil være ideelle til en forlænget weekend i Budapest. Vi tipper om et lidt anderledes hotel og gode steder at nyde solnedgangen over den romantiske by.
Guiden er delt op med først vores madanbefalinger, efterfulgt af overnatning, transport og prisniveau, inden vi kommer med en længere liste over de seværdigheder i byen, vi synes er værd at se, når man har en forlænget weekend i Budapest.
Se også en af vores tidligere billeddagbøger fra Budapest her, hvor vi nød sommeren i byen.
Szimpla
Szimpla
Szimpla
VORES MAD- OG DRIKKEANBEFALINGER
Fausto’s Osteria
For at være sikker på at få plads, havde på forhånd booket bord på restauranten Fausto’s Osteria, som ligger lige på kanten af det jødiske kvarter tæt på synagogen. Det var dog til frokost, hvor det nok ikke er så nødvendigt at reservere bord som om aftenen. Fyldt eller ej, så smagte maden fantastisk. Det er uden tvivl det bedste italienske mad, vi har fået udenfor Italien. Det var faktisk langt bedre, end det mad vi fik på den Michelin-restaurant, vi også spiste på i Budapest (og som derfor heller ikke er på listen). Prisniveauet var i den dyrere ende i forhold til Budapest, men stadig billigt i forhold til danske priser og kvaliteten.
Adresse: Dohany Utca 5
Passagen Gozsdu Udvar
Vi havde desværre ikke kameraet med, da vi kom forbi passagen Gozsdu Udvar i Budapests jødiske kvarter, men se lige billederne her. Det var et virkelig hyggeligt område i det jødiske kvarter med masser af små madsteder med alt fra kage til græsk. Og så var der generelt god stemning og højt humør (som vel egentlig kendetegner det jødiske kvarter).
Adresse: Kiraly Utca 13
Szimpla Kert
En ruin pub med masser af skønne vintage-fund – og et af de mest kendte steder i byen, hvis man gerne vil have en øl og opleve lidt af nattelivet. Der var i hvert fald godt fyldt, den fredag vi var forbi. Men det er altså også med god grund, for der er hyggeligt. Det føles heldigvis ikke trangt, for der er mange små områder og rum i den gamle, lettere faldefærdige bygning, hvor man kan hænge ud. Om søndagen bliver stedet forvandlet til en mindre markedsplads med friske grøntsager og frugt.
Adresse: Kazinczy Utca 14
Street Food Karavan
Et stenkast fra Szimpla ligger det hyggelige Street Food Karavan, som – som navnet antyder – tilbyder street food i alverdens udgaver. På en solskinsdag er det et oplagt sted at nyde en hurtig frokost, når man alligevel slentre rundt i det jødiske kvarter. Det ser dog ud til, at de holder lukket henover vinteren, men genåbner igen i marts.
Adresse: Kazinczy Utca 18
Street Food Karavan
Street Food Karavan
Street Food Karavan
OVERNATNING
Vi har tidligere tippet om vores hotel i Budapest, som vi endte med at være ret heldige med, på trods af at vi faktisk var lidt sent ude med at booke. Hotellet er Ibis Styles Budapest Center (affiliate link), og som vi også skriver i det tidligere indlæg om stedet, så kunne vi gå til det meste – specielt det jødiske kvarter lå rigtig tæt på. Og så var temaet på hotellet også virkelig hyggeligt og lidt anderledes, som I nok kan se på billedet herunder – og om ikke andet så på billederne i indlægget her.
Adresse: Rakoczi Utca 58
Ibis Styles Budapest Center
TRANSPORT
Til og fra lufthavnen
Det er forholdsvist nemt at komme fra lufthavnen og ind til byen. Det eneste vi dog ikke var opmærksomme på, var at benytte supermarkedet i lufthavnen til lige at købe lidt snacks og drikkevarer. Da vi kom ind til byen ved 22-tiden, havde alle butikker og kiosker nemlig lukket. Så et lille tip er at tage et smut forbi Spar i lufthavnen, inden man hopper på en bus ind mod byen 😉
Fra lufthavnen til byen: Bus 200E fra Terminal 2 til Kőbánya-Kispest Metro (M3). Derfra kan man tage M3 ind til byen og undervejs skifte til M1 og M2. Prisen ligger på omkring 350 HUF, hvis man køber dem i lufthavnen (450 HUF, hvis man køber dem i bussen). Det er også muligt at købe 24-, 48- og 72-timers kort i lufthavnen.
Rundt i byen med offentlig transport
Vi havde en 24 timers kort, som vi brugte rundt i byen. Og da det var udløbet, gik vi egentlig bare rundt. Det er generelt nemt at komme rundt i byen med sporvogn og metro, men det er næsten synd, når byen er så flot at gå rundt i. Prisen for et 24-timers kort ligger omkring 17 Euro.
VÆRD AT SE
Byen med de gule sporvogne
Ja, altså. Sporvognene er faktisk også gule i Lissabon. Men det er de også i Budapest. Og de er vanvittigt pæne og virkelig fotogene! Specielt sporvogn 2 er en god tur at tage, fordi den kører langs Donau og giver en rigtig fin udsigt gennem byen og langs floden.
Gellert Hill
Lige inden solen gik ned, tog vi turen op til Gellert Hill for at nyde udsigten over byen. Og hvilken udsigt. Uanset hvor mange gange jeg så den udsigt, ville jeg ikke blive træt af den. Det tror jeg simpelthen ikke er muligt. Vi tog en sti op af det lillebitte bjerg, og det tog omkring 45 minutter, tror jeg. Vi begyndte ved Elizabeth-broen og sluttede ved Citadellet på toppen. En virkelig fin tur, hvor udsigten kun bliver flottere, jo højere man kommer op. Kunne i øvrigt også godt forestille mig, at solopgangen var flot at se derfra!
Se flere billeder af udsigten fra Gellert Hill lige her.
Gellert Hill (med en af de fine, gule sporvogne nederst)
Gellert Hill
Gellert Hill
Gellert Hill
Gellert Hill
Udsigt til Buda Castle fra turen op til Gellert Hill
Central Market Hall
Den fineste, gamle bygning med et kæmpe udvalg af frugt, grønt, kød og alt derimellem. Markedshallen ligger tæt ved Elizabeth-broen, og vi lagde vejen forbi på vej hjem til hotellet, efter at have været oppe og nyde solnedgangen over byen fra Gellert Hill.
Åbningstider: Mandag 6.00-17.00, tirsdag til fredag 6.00-18.00, lørdag 6.00-15.00. Lukket søndage og helligdage.
Adresse: Vámház krt. 1-3
Det jødiske kvarter
Et af de fineste områder i byen for en slentretur, en drink eller en hurtig frokost. Der er så mange hyggelige steder at slå sig ned for en pause i skyggen og generelt bare virkelig mange fotogene graffitimalede gavle og brostensbelagte gader. Bygningerne er simpelthen så fine, og overalt hvor man går, er der nye detaljer at få øje på. Billeder siger som bekendt mere end ord, så forhåbentlig kan I få et bedre indtryk af bydelen igennem billederne herunder 🙂
Seværdighederne på Buda-siden
Ligeså smukke de flotte arkitektoniske bygninger er at se fra Pest-siden, ligeså fascinerende er det altså også at være helt tæt på og gå rundt blandt dem på Buda-siden. De smukke bygninger dækker over den berømte Fiskerbastion, som ligner noget fra et eventyr, Buda Castle som bl.a. huser museer og Matthias-kirken som er belagt med de flotteste, farvede tagsten. Det er også heroppe, man finder den gamle bydel, og hvor man får en fantastisk udsigt over byen – specielt over til parlamentsbygningen på den anden side af Donau.
Se flere billeder fra den gamle bydel her.
Fiskerbastionen (med udsigt til nogle af byens mange broer, der krydser Donau)
Fiskerbastionen
Den gamle bydel
Matthias-kirken
Den gamle bydel
Et kig “bagud” fra den gamle bydel
Parlamentet
Ingen tur til Budapest uden også at have været helt tæt på den meget detaljerede parlamentsbygning. Lidt længere nede kan I se et billede af den fra om aftenen, hvor den virkelig også stråler. Den ungarske parlamentsbygning stod færdig i 1904 og er en af de ældste lovgivningsmæssige bygninger i Europa. Den er fascinerende nærmest uanset hvilken vinkel, man ser den fra – også på lang afstand, når man står på den anden side af Donau. Snyd ikke jer selv for et kig 🙂
St. Stephen’s Basilica (Szent István Bazilika)
Vi oplevede Budapests største kirke (og Ungarns tredje største) både om aftenen, i dagslys, indvendigt og helt fra toppen. Udsigten oppe fra kirkens platform var forrygende og gav et godt panoramaview over byens bygninger oppefra. Selvom udsigten fra Gellert Hill også er i top, er man lidt tættere på byen her. Man kan både tage trappen og elevatoren op til udsigtsplatformen, men vælger man elevatoren, skal man alligevel ikke snyde sig for et kig ned af trappen. Det var sådan en fin cirkeltrappe!
Adgang: Det er gratis at komme ind i selve kirken, men det koster 500 HUF for voksne og 400 HUF for studerende at komme op i kublen. Der er åbent fra 1. april til 31. oktober. Husk kontanter.
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
St. Stephen’s Basilica
Området omkring Donau
Området omkring Donau byder på masser af liv og gode udsigter. Vi var specielt glade for at gå tur om aftenen, hvor de fleste byens store bygninger er lyst op og giver dem et lidt mere dramatisk udtryk. I dagslys er gåturen langs Donau nu også smuk og hyggelig.
Mindesmærket “Shoes on the Danube Bank” (på Pest-siden)
Parlamentet om aftenen
Buda Castle og Chain Bridge
Matthias-kirken og Fiskerbastionen om aftenen
Parlamentet oplyst om aftenen
Et kig fra Chain Bridge og ned ad floden med Parlamentet til højre
Gåtur over broerne
Der er mange broer, der samler to sider af tvillingebyen. Chain Bridge har forbundet Buda og Pest siden 19. hundrede-tallet, og fra den bro er der en virkelig fin udsigt ned af Donau – specielt ved solnedgangstid. Her kan man for alvor få et indtryk af, hvordan Budapest er en smuk storby med en skøn forening af natur og arkitektur. Den grønne Elizabeth-bro længere nede af Donau var specielt populær i sommers, da vi var der, fordi den var lukket for køretøjer. Mange havde valgt at slå sig ned og nyde solen, og den forstår man godt med det view og den placering.
ANDRE ANBEFALINGER TIL EN FORLÆNGET WEEKEND I BUDAPEST
Fiskerbastionen bliver nogle steder beskrevet som stedet, hvor man forelsker sig i Budapest. For os var det nok nærmere udsigten fra broerne. Og udsigten fra Gellert Hill. Og naturligvis også udsigten fra Fiskerbastionen. For ja, der er mange steder at blive forelsket i Budapest, der uden tvivl er en af de smukkeste storbyer i Europa. Der er endda flere områder og bygninger, vi har til gode at opleve – operaen, den populære boulevard Andrassy Ut, Margeteøen og parken Varosliget. På vores liste havde vi også den stejle sporvogn Budapest Castle Hill Funicular og de mange termalbade.
Der er i hvert fald ingen grund til at kede sig i Budapest. En kort gåtur igennem byen bliver hurtigt til en rejse gennem historien og forskellige byggestile. Budapest ligger fantastisk Donau og byder på fascinerende arkitektur og spændende kulturliv, og hvis I ikke allerede har været afsted, så tager det kun 1 time og 45 minutter med fly 😉 Det kan i hvert fald anbefales med en forlænget weekend i Budapest – måske allerede i påskeferien?
11 kommentarer
Skide god guide! Ollie og jeg drager til Prag og Budapest i september, så der skal denne guide helt sikkert tages i brug (:
Camilla | http://cammi.dk
Ej hvor dejligt, at den falder i god jord! Tusind tak, Camilla 🙂 Det lyder skønt med Prag og Budapest! Virkelig to flotte byer! Håber I kan bruge nogle af vores anbefalinger 🙂
Hvis jer ser billeder, glæder jeg mig endnu mere til Budapest. Har nogle rigtig gode venner som skal besøges på et tidspunkt. Kan helt sikkert bruge den fede guide!
Det lyder da som en oplagt mulighed for at opleve Budapest 😀 Håber du får mulighed for at besøge dem og få et indblik i byen. Dejligt, at du kan bruge vores guide i hvert fald 🙂
Super fed guide og flotte billeder! Den har jeg netop gemt i mine bogmærker. Krydser fingrer for, at jeg kan komme til Budapest i år. var der i 2009, fantastisk by, som klart fortjener et genvisit 😉
Tusind tak, Caroline 😀 Dejligt, at du synes om vores guide og at du har gemt den 🙂 Jeg håber du får mulighed for at opleve byen i løbet af 2017. Du har nemlig ret – det er en fantastisk by 😀
Hej med jer.
Så fin guide, tak for den!
Min kæreste og jeg skal afsted i påsken og har booket bord på et par Michelinrestauranter.
Hvilken er det I var på, som I ikke har taget med her?
Med venlig hilsen
Pernille
Hej Pernille 🙂 Dejligt, at du kan bruge den 🙂 Ih, jeg kan faktisk ikke lige huske, hvad restauranten hed, men jeg undersøger det fluks! Vi havde ikke computeren med i London, så jeg svarer lige lidt sent =/ Men jeg undersøger lige restauranten! Håber ellers I får en god tur til Budapest i påskeferien 🙂
Hej igen Pernille 🙂 Så har jeg været en tur på Google Maps for at finde restauranten, haha. Den Michelin-restaurant, vi spiste på i Budapest, var Borkonyha 🙂 Hvilke restauranter har I booket bord på?
Dejligt at se, at danskere finder min by ogsaa vidunderlig! Jeg er ungarer, lever i Budapest, arbejder som guide for danske turister, er meget stolt af alle de sevaerdigheder og de gode indtryk I skriver om.
Undskyld, at jeg retter 2 ting: 24 timers transportbillet koster kun 5 €! Det grónne broens navn, som ligger i naerheden af markedshallen, forbinder Pest og Buda paa den sydlige side af Gellért-bjerget: det er Frihedsbroen (Szabadság-híd), mens Elisabeth-broen (Erzsébet-híd) er den moderne hvide bro paa den nordlige side af Gellért-bjerget.
Godt nytaar med mange gode rejser – bl.a. til Budapest!
Vi kunne virkelig godt li’ Budpaest! Dejligt med nogle opdateringer til guiden 🙂 Tak for dem, Anna! Håber du kom godt ind i det nye år 😀