Rejseguide: Hiking på Den Kinesiske Mur

Det var selvsagt lidt et must for os at opleve Den Kinesiske Mur, når nu vi lagde vejen forbi Kina, ligesom vi rigtig gerne ville opleve Den Røde Plads i Moskva og grænsen mellem Nord- og Sydkorea, da vi var i Seoul. På samme måde som vi også har delt nogle af vores rejsebudgetter med jer, vil vi også gerne lave guides til nogle af de byer og lande, vi besøgte undervejs, samt nogle af de oplevelser vi havde på turen. Den Kinesiske Mur var selvfølgelig en af de helt store oplevelser, så her får I vores rejseguide til hiking på Den Kinesiske Mur. Vi kommer omkring, hvem vi tog afsted med, pris, gode råd og meget mere. Overordnet havde vi udgangspunkt fra et hotel i Hutong-området i Beijing, hvor vi boede i en uges tid i efteråret.

VORES REJSEGUIDE TIL HIKING PÅ DEN KINESISKE MUR

Om Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur er et UNESCO World Heritage Site og også verdens længste militære forsvarssystem – og også det længste menneskeskabte byggeri i verden. Der er naturligvis en del historie at spore i Den Kinesiske Mur, og omkring Gubeikou, som var den sektion, vi besøgte, er det muligt at se skudhuller i muren, efter den sidste kamp i 1933.

Størstedelen er muren ligger på en bjergkæde, som sørger for gode udsigter, når man besøger Den Kinesiske Mur. Havde muren ikke været der, havde det stadig været et sindssygt flot område, men med muren går historien og naturen op i en højere enhed, som virkelig betager en, når man besøger stedet.

En arkæologisk undersøgelse har vist, at Den Kinesiske Mur kan have været omkring 21.000 kilometer lang. Den lå som et bælte, nord for Beijing, og strækte sig fra det østkinesiske hav og ind i landet tæt på Mongoliet. Det, der findes af muren i dag menes at være bygget under Ming-dynastiet i slutningen af 1500-tallet. Selvom der ikke er meget bevaret fra dens storhedstid, er der stadig mulighed for at besøge flere sektioner af muren. Ifølge UNESCO er omkring 30 % af muren forsvundet på grund af vejr og menneskelig påvirkning, hvor den menneskelige påvirkning er den mest kritiske. Der er blandt andet historier om, at de folk der bor i nærheden af muren, fjerner stenene derfra, for at bruge dem til at bygge deres eget hus. Flere steder er det også mere ruin end det er reel mur. Den del vi besøgte, var mest ruin, omend stadig velbevaret. Så hvis I gerne vil opleve Den Kinesiske Mur, gælder det nok om ikke at vente for længe. Det er i hvert fald en god undskyldning for at bestille billetter, pakke rygsækken og drage afsted 😛

Hvilken sektion valgte vi?

Vi valgte at besøge sektionen ved Gubeikou, men de mest kendte sektioner er nok Badaling og Mutianyu, som begge er gennemrestaurerede udgaver af muren. De to sidstnævnte sektioner ligger under 100 kilometer fra på Beijing, og de er ikke specielt udfordrende at gå på, netop fordi de er restaurerede. Derfor er de også de mest populære. (Badaling var i øvrigt den første del, der blev åbnet for turister). Vi har hørt fra flere, at Badaling og Mutianyu kan beskrives som Disneyland på Den Kinesiske Mur, fordi de er så nemt tilgængelige og velbesøgte – som det også fremgår af billederne på Tripadvisor. På vores tur til sektionen Gubeikou mødte vi slet ingen sælgere, og det hele foregik til fods. Udover en enkelt kinesisk familie på 4, mødte vi faktisk ikke andre på hele den strækning, vi gik. Sektionen ved Gubeikou er en del af den oprindelse mur, og da den ikke er restaureret, er den også mere besværlig at hike på og lidt mindre tilgængelig end de restaurerede sektioner. Men til gengæld får man lov til at gå på den præcis samme mur som soldaterne gik på over 500 år siden.

Hvem tog vi afsted med?

Efter at have læst om utallige bureauer og firmaer, der udbyder ture til Den Kinesiske Mur, valgte vi at booke en hike med Beijing Hikers. Det vigtigste for os var sikkerheden. Derudover ville vi også gerne have et indtryk af, at de forstod os og at vi kunne tale engelsk med dem. Alle de guides, der var med på vores tur, på nær én, talte engelsk. Generelt fik vi et godt indtryk af Beijing Hikers, men på et tidspunkt på muren fulgtes vi med en ikke så tålmodig guide. Vi dannede bagtrop med fem andre, fordi vi hele tiden stoppede op for at tage billeder. Vi havde egentlig fået at vide, at der var tid og plads til at vi kunne tage det i vores eget tempo. Det var der så åbenbart ikke helt alligevel 😉 Da vi nåede frem til det sted, hvor vi skulle ned fra muren, viste det sig, at vi faktisk havde masser af tid, fordi en del af gruppen valgte at fortsætte hiken et længere stykke, hvor halvdelen af gruppen valgte at blive og tage billeder i stedet. Derfor var der altså rigeligt tid, men det er også den eneste anke. Ellers virkede Beijing Hikers professionelle, og de sørgede for både snacks, vand og vandrestave. De udbyder flere forskellige ture, og vi var med på den, der går til Gubeikou.

Det kan i øvrigt være en god ide at bestille turen i god tid, hvis man alligevel ved, hvornår man gerne vil afsted. Vi var lidt sent ude og bestilte kun et par dage inden turen foregik. De havde heldigvis plads til os, selvom det ikke altid er en selvfølge.

Hvordan foregik turen?

Vi skulle mødes med Beijing Hikers om morgenen ved en metrostation i Beijing. Vi var nogle af de første ved bussen, men vi har efterhånden lært, at det er bedst at være i virkelig god tid 🙂 Vi fandt en plads på bussen, og på vej ud til muren, stoppede vi en enkelt gang, for at samle flere op og for at tisse af og proviantere. Det tog lidt over 2 timer at nå frem til muren, hvor vi så blev sat af og blev udstyret med lidt mere vand og nogle vandrestave. Og så begyndte turen op til muren med en god oppakning på ryggen. Vi var omkring 20-30 personer på turen med 4-5 guides, der fordelte sig mellem os allesammen. Vi besluttede os hurtigt for at danne bagtrop, for at kunne tage billeder af muren bagud uden at få mennesker med. Vi vidste nemlig godt, at vi ikke kunne opretholde at være fortrop hele tiden, for at undgå mennesker i billederne fremad 😉

Det tog omkring 5 timer at gå de 7 kilometer, og selvom det var udfordrende, var det en fantastisk tur. På muren kom vi forbi flere vagttårne, som slet ikke var restaurerede, og generelt var muren (meget) slidt på det stykke vi gik – altså på den fine, historiske måde 🙂 Der var flere steder, hvor man skulle passe ekstra på, for ikke at træde forkert, og vi snublede da også et par gange, men det gik. Det gik hele tiden op og ned, og undervejs var der mulighed for at komme op på de tårne, der var i bedre stand og som man derfor kunne kravle op på taget af for at nyde udsigten.

Da vi var færdige med turen, var der frokost (inkluderet i prisen). Vi spiste på en lokal restaurant ved Gubeikou, hvor bussen efterfølgende samlede os op og kørte os tilbage til Beijing. Vi var hjemme igen ved aftensmadstid, hvor vi ærlig talt ikke var meget værd.

Hvornår er det bedst at tage afsted?

Vi tog afsted på turen en lørdag i slutningen af september. Vejrudsigten meldte om solskin og +25 grader, og hold nu op, hvor kunne det mærkes. Jeg tror, vi var heldige med vejret, og det var faktisk næsten for godt. Men hellere blå himmel, tørvejr og solskin, end blæst og regnvejr 😉 Derudover var vi også rigtigt heldige med smoggen og forureningen fra Beijing. Den var nemlig slet ikke synlig ved os!

Da Anders researchede om, hvordan man skulle bære sig ad, når man ville opleve Den Kinesiske Mur, virkede det som om, det var bedst at opleve det udenfor sommerperioden for at undgå de varme måneder. Og det samme kan jeg forestille mig, gælder om vinteren, hvor snevejr og kulde kan gøre det lidt svært at komme frem og nyde det. Vi var i hvert fald begejstrede for at opleve muren og naturen i september, hvor farverne omkring os stadig var grønne og fine, men det kan helt sikkert også være en oplevelse at se muren i rigtige efterårsfarver. Vi var bare for tidligt på den til at kunne opleve det 🙂

Hvad koster det?

Vi måtte af med 450 yuan, som cirka svarer til det samme i danske kroner (endelig en kurs, der er nem at omregne!). Altså omkring 450 DKK per mand. Det var selvfølgelig en udskrivning i forhold til vores dagsbudget, men taget i betragtning hvad vi fik for pengene, er de godt givet ud. Og så var det jo også et punkt, vi gerne ville strege ud på vores bucketlist 🙂 Der var transport, mad, snacks, vand og vandrestave inkluderet i prisen. Vi havde pengene med kontant og betalte, da vi kom ombord på bussen.

Hvad er værd at huske?

Beijing Hikers sendte en liste ud med ting, vi skulle have med. Blandt andet komfortable og solide sko, behageligt tøj (gerne lag), en hat til at beskytte mod solen, regntøj i tilfælde af regnvejr, solcreme, toiletpapir, sprit, en pose til skrald, snacks til hiken og masser af drikke (de anbefaler Gatorade og/eller Pocari Sweat).

Rygsæk

Vi endte med at pakke i vores Haglöfs-taske, som vi bruger som håndbagage. Her kunne vi have vand, solcreme, tørklæde, snacks, sprit, toiletpapir, skrald, regntøj og ekstra objektiv og batteri til kameraet. I siderne af tasken spændte vi nogle vandrestave fast. Dem blev vi virkelig glade for undervejs! De steder, hvor det var ekstra svært at holde balancen og hvor det gik stejlt ned lige ved siden af, var de guld værd at have med. Kameraet endte vi med at gå rundt med i hånden, hvor vi havde vores store Tamron-objektiv på.

Drikkevarer

I forhold til væske, havde vi taget omkring 4 liter med. 2 af dem var Pocari Sweat, som vi købte dagen inden og resten var vand. Beijing Hikers delte også vand ud, da vi ankom med bussen til muren, og der tog vi lige et ekstra par flasker med. Og det var virkelig nødvendigt med meget væske! Specielt på den dag, vi var afsted, fordi vejret var så varmt, og solen stod lige på os. Derudover havde vi også købt lidt snack i form af müslibarer og karameller, og de holdte os fint kørende til frokost, som vi fik, da vi var færdige. Chokolade undlod vi at tage med, fordi det ville smelte.

Fodtøj

Der blev selvfølgelig anbefalet, at man havde gode sko på, og da vi ikke rejste rundt med vandrestøvler, var det ikke rigtigt en mulighed for os. Vi valgte derfor at tage afsted med sneakers på, og de klarede det virkelig fint. Anders havde shorts og en t-shirt på, og jeg havde shorts, strømpebukser og en t-shirt på – regnjakkerne fik vi overhovedet ikke brug for 😉

Visum

Udover alle de basale ting, som man får brug for undervejs, er det selvfølgelig også en forudsætning at have visum til Kina, for at man overhovedet kan opleve Den Kinesiske Mur. Vi havde visum til en måned, som vi havde søgt hjemmefra, men det fortæller vi mere om i et andet indlæg på et andet tidspunkt.

Hvis I har nogle spørgsmål til hiking på Den Kinesiske Mur, planlægningen af turen, udstyr eller andet, er I som altid velkommen til at smide en kommentar, så skal vi forsøge at svare så godt vi kan 🙂 I kan se flere billeder fra vores tur til muren her.