I dag gælder det billeder fra vores roadtrip i Japan. Billederne er taget for efterhånden en måned siden – det går lidt sløvt med at få delt vores oplevelser herinde 😉 Men derfor skal I ikke snydes for vores lille udflugt. Vi havde omkring 10 dages tid med bil, hvor vi kørte rundt og så nogle af de attraktioner der lå i nærheden af de to steder vi endte med at bo. Selvom vejret ikke var med os, var der virkelig mange flotte sights undervejs, og det var en ret god måde for os at opleve noget lidt andet af Japan.
Billederne her er fra Takasaki-området en del timers kørsel fra Tokyo (på trods af det kun er omkring 200 km). Vi tog på en lille køretur i området igennem nogle virkelig fine bjerge (se de snoede veje på GPS’en længere nede), for at komme op til et tempel, som skulle være ret kendt for området. Nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad det hed 😉 Men flot var det! Gemt inde i en skov på et bjerg med små vandfald, en flod og masser af fine, gamle skulpturer og tempelbygninger. Søen på billederne kørte vi ned til efterfølgende, og selvom vejret stadig var overskyet, var det et super flot område at opleve det tidlige efterår i Japan. Inger-Marie fortalte i øvrigt at det dårlige vejr ramte Japan lidt tidligere end normalt, og det gik naturligvis ud over vores uger, men vi fik heldigvis nogle gode oplevelser trods alt 🙂
Har I besøgt Japan? Eller drømmer I om det? Japan var på en måde ikke helt hvad vi havde forestillet os og alligevel lige præcis som vi forventede. Nok lidt mærkeligt at sætte det op som “både og”, men landet overraskede os lidt. Vi fik desværre en lidt skæv start på vores 14 dage i Japan, da vi lå syge størstedelen af vores tid i Tokyo, så det var lidt som om vi ikke helt fik kulturen og maden ind under huden som vi havde håbet på 🙂
English: It’s been over a month since we left Japan, but we still need to share some photos from our roadtrip. These are from our roadtrip i Japan, around the Takasaki area where we visited a shrine in the mountains and a lake nearby. It was such a great experience to drive around the Japanese mountains and scenery in the early fall. The trees had started to change color a bit, the weather was still warm – and humid. Most of all humid though 😉 We weren’t that lucky with the weather when we visited Japan, but we still collected some great travel memories to keep with us forever.
8 kommentarer
Det ligner et eventyr! Jeg er vild med trappen, der er groet til 😉
Det var faktisk også næsten som et eventyr 😉 Haha. Det føltes i hvert fald lidt sådan med de tilgroede trapper og stenene med mos 😀
Hej med jer,
min første indskydelse er at det er Haruna Shrine og at det er Haruna søen I har besøgt for det passer meget godt med beskrivelsen af bjergene.
Vi har faktisk haft rigtig meget øv-vejr i år. Jeg tror det var i juli eller agust hvor vi havde 12 dage hvor det regnet uafbrudt dag og nat. Nogen gange var det bare en stille silende regn og andre ganng stod det ned i lår tykke stråler så man ikke kunne se om regnen kom fra oven eller for neden. Men det har været en rigtig våd sommer i år, det siger alle herude. Plus der har været flere tyfoner der har bragt extremt meget regn med sig. Men til gengæld har vi de skønneste efterårsvejr nu. Solskin og blå himmel dagen lang så det er rigtig dejligt lige for tiden.
Tusind tak for linket til min side.
Det er da også rigtigt, Inger-Marie! Det er da Haruna Shrine 😀 Havde helt glemt navnet. Men ja, det var virkelig et fint område 🙂
Åh, hvor lyder vejret altså bare også træls – sagt på godt jysk 😉 Vi har bare været uheldige og ramme ind i en dårlig stime i september så, Dejligt at høre at I i det mindste har godt efterårsvejr nu! Kunne virkelig godt forestille mig at efteråret med solskin og blå himmel er skønt i Japan 😀 Dét ville vi gerne have oplevet, men man kan desværre ikke få det hele 🙂
Jeg er vilde med jeres billeder og får virkeligt lyst til at tage en tur til Japan. 🙂 Men det står også højt på vores bucketlist. Nikoline
Tusind tak, Nikoline! Det er vi glade for at høre 😀 Der var bestemt også meget flot at se i Japan, så jeg kan godt forstå det står højt på jeres bucketlist 😀 KH
Elsker virkelig også jeres billeder! Man kan godt nemt glemme, at Japan er andet end Tokyo. Men det her ser simpelthen så skønt ud. Har I set Richard Grants tv-serie “hotel secrets”? I en episode besøgte han hoteller i Japan, inkl. hotellet Gora Gora Kadan Hotel i Hakone, og det så simpelthen helt magisk ud.
Åh, virkelig mange gange tak, Pernille! 😀 Du har helt ret i at man nemt kan glemme at Japan er andet end Tokyo. Jeg forbandt også mest på Mt. Fuji og Tokyo med Japan inden vi tog afsted, men det var skønt at opleve mere af alt det landet også har at byde på.
Nej, vi har faktisk ikke set den tv-serie du nævner, men det lyder som om den er et kig værd! Den må vi lige få set nærmere på. Tak for tip 😀 Hakone-området havde bestemt også tendenser til at være magisk, når vi kørte rundt i området!