Vi har allerede været på farten i mere end tre måneder, og jeg kan efterhånden slet ikke overskue eller for den sags skyld huske alle de oplevelser vi har fået i løbet af den tid.
Jeg kan dog huske, at turen i fredags gik fra Texas til New Mexico, hvor vi havde booket et lille guesthouse via Airbnb. Det gjorde vi egentlig allerede for et halvt år siden, da vi opdagede at den årlige Balloon Fiesta i Albuquerque faldt sammen med vores roadtrip. Det er egentlig også en af de eneste faste planer vi har haft, men hold op hvor er jeg glad for at vi bookede overnatning allerede dengang.
Efter tre dage i byen, er det tydeligt at mærke at ballon-festivalen fylder meget i byen. Indbyggertallet i Albuquerque er omkring 500.000, og under den 10-dages festival kommer der 900.000 besøgende! Det er alligevel noget af en tilføjelse. Oveni det, er der også meget vejarbejde rundtomkring i byen, hvilket gør det lidt svært at komme rundt.
Anyways, vi bor så godt, og vores værter er så søde. Vi bor 10 minutters gang fra den gamle bydel, som vi besøgte fredag aften, og det tager omkring et kvarter at køre hen til ballon-parken, hvor det hele sker. Det kunne ikke passe bedre! Vi har allerede fået taget en del billeder, og mange af dem kræver sit eget indlæg, men I får lige et lille sneak peek på Albuquerque indtil jeg får redigeret alle billederne på et tidspunkt. Det er ikke meget tid der bliver brugt foran computeren for tiden 🙂
Indtil videre har vi fået tiden i Albuquerque til at gå med…
…at nyde den blå himmel og finde os til rette i vores Airbnb-guesthouse.
…en gåtur i den gamle bydel, som på mange måder har nogle sydamerikanske træk.
…at jagte nogle Breaking Bad-location – nogle lykkedes bedre end andre, og her endte vi lidt off-road uden for Albuquerque 😉
...en flot solnedgang over byen. Vi havde taget aftensmad med op til et picnic area, og det var en perfekt måde at bruge lørdag aften på.
…ballon-kig! Det der i første omgang gjorde at vi ville forbi Albuquerque.
Lige nu er klokken omrking 18 lørdag aften – vi er otte timer bagud ift. dansk tid. Der går nok ikke mange timer før vi lægger os til at sove. I morgen (eller nat) er det nemlig tid til endnu en dag ved Albuquerque Balloon Fiesta. Lørdag stod vi op kl. 2, for at få både god parkeringsplads og siddeplads, men desværre var det for blæsende til at de turde sende de 500+ balloner op, så det blev istedet til et kig på dem fra jorden. Vi satser stærkt på at de ikke er grounded igen i morgen!
I øvrigt også tak for jeres kommentarer til indlægget om vores skyde-oplevelse! Det var fedt at læse jeres input til den amerikanske våbenlov og det at prøve at skyde.
English: We arrived in Albuquerque Friday afternoon, and we’ve already had so many great adventures around the city. We’ve been exploring some of the Breaking Bad locations and watched the sunset from the mountains while eating dinner – and of course we’ve also been to the Albuquerque International Balloon Fiesta. Unfortunately the balloons were grounded Sunday morning because of the weather, so we didn’t get to see the mass ascension, but we keep our fingers crossed for Monday morning!