
Vi fik slet ikke vist jer de her billeder fra Port Douglas, hvor vi var tidligere på ugen. Og hvis vi selv skal sige det, er de altså værd at vise frem 😉
Port Douglas er en lille, hyggelige by cirka en times kørsel nord for Cairns – og endda en smuk køretur. Der var lige præcis det vi skulle bruge: et supermarked, vores dejlige lejlighed (som I måske så på Snapchat: andersbruhn og lauragraens), smuk natur og flotte udsigter. Jeg synes faktisk at Australien er en hel del flottere en Bali – hvis man da må sige sådan noget højt 😉 Selvom vi i dag kun har været her i en uge, er vi gang på gang faldet bagover den smukke natur. Port Douglas var virkelig et skønt sted for os at starte ud – der var regnskov, hvide sandstrande og en smule landlig idyl. Og så var der voldsomt mange flagermus, de fineste plantager med høje sukkerrør og en del rundkørsler 😉
Jeg kan i øvrigt ikke lige helt finde ud af hvordan vi skal dele vores oplevelser med jer herinde. Det er ikke fordi der er noget I ikke må høre om – nærmest tværtimod. Jeg har bare svært ved at finde en rytme og en ro til at redigere billeder og skrive. Vi har det virkelig skønt – omend hjemveen nok er på sit højeste nu hvor julen og vores 4-måneders rejsedag nærmer sig, men i forhold til vores tur sidste år, har vi ikke samme ro til at reflektere over oplevelserne og formidle dem videre. Der sker dog en hel del på Instagram, hvor vi opdaterer dagligt, men vi vil naturligvis også stadig gerne dele ud her på bloggen 🙂
Hvis I skulle sidde inde med nogle tips til Australien, anbefalinger til hvad man skal se og opleve både i Australien og omkring eller bare generelt er nysgerrige på os eller nogle af vores oplevelser, må I meget gerne skrive i kommentarfeltet. Om det bare var for os selv eller vores mødre ville vi nok stadig blogge, men det er trods alt sjovere, når der er feedback i kommentarfeltet 😉 Det er i al fald det jeg selv godt kan li’ ved at læse blogs.





6 kommentarer