Tidligere på ugen delte vi 10 paradis-øer, vi gerne vil opleve, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt har kunnet slippe tanken om en rejse til Maldiverne i Det Indiske Ocean. Det har nok en hel del at gøre med årstiden og det noget triste vejr, der har præget København de seneste uger. Vi trænger efterhånden til sol, sommer, varme, palmetræer og azurblåt hav. Og alt det kan man få på en rejse til Maldiverne med Blixen Tours. Så hvorfor ikke bare dagligt drømme sig hen til de breddegrader, når man sidder foran computeren? Jeg forestiller mig krystklart vand og plusgrader. Hvide sandstrande. Ren afslapning. Og en masse dykning.
Lyder det ikke lidt som paradis? Det gør det for os – lige nu i hvert fald. Nogle gange kan paradis for os også være en ensom landevej et sted i USA med udsigt til barbecue og et lækkert hotelværelse. Lige nu – med det vejr og en travl januarmåned bag os – er paradis Maldiverne. Et sted, hvor vi kan få genopladet vores batterier, har tid til at tygge os igennem alverdens bøger og kan suge en masse D-vitaminer til os. Måske det også er trangen til at flygte, der melder sig. Bare komme væk. Trække stikket ud. Tænk at være et sted, hvor man næsten ikke kan foretage sig andet end at drive den af. Hvor dagene består af at nyde sol, vand og varme. Øj, det gad jeg godt!
Har I et paradis, I drømmer jer hen til, når vejret er gråt og temperaturen omkring frysepunktet? Som sagt, så var en rejse til Maldiverne på vores liste over øer, vi gerne vil besøge på et tidspunkt. I vintermånederne bruger vi i den grad en stor del tid på at drømme os til varme himmelstrøg og fjerne destinationer. Den kolde vind og snefnuggene der daler ned fra himlen gør det dog lidt svært at holde illusionen om en palmestrand ved lige 😉 (For et års tid siden så det dog anderledes ud, da vi roadtrippede rundt i Australien og netop havde en januar med +20 grader).
Anyways. Lad os blive lidt klogere på den paradisiske østat i Det Indiske Ocean. Hvis I er nysgerrige på nogle mere eller mindre random facts om Maldiverne, så læs med videre 🙂
Selvom Anders primært er den af os der står får research af kommende rejsedestinationer, så kommer jeg også nogle gange med indspark. Nogle af mine indspark er måske mere ligegyldig viden, hvor andre er mere relevant fakta som siger noget om den pågældende destination. Så lad os kigge lidt nærmere på Maldiverne med mine (måske?) relevante indspark 😉
Vidste I…
- …at Maldiverne er det mindste land i Asien målt ud fra geografisk størrelse og befolkning? Med sine ca. 1192 koral-øer fordelt over 90.000 kvadratkilometer er det også et af de mest spredte lande i verden. Omkring 800 af øerne er i øvrigt stadig ubeboede. De resterende øer bruges bl.a. til resorts, lufthavn og landbrug.
- …at det er muligt at dykke med både hajer (hvalhajer og hammerhajer), manta rays, delfiner, skildpadder og eagle rays som tilsammen udgør Maldivernes big five? Vi har længe drømt om at dykke med hvalhajer og mantarays. Bare de oplevelser ville alene være grund nok til at rejse til Maldiverne.
- …at landet som det første i verden afholdte et underwater cabinet meeting i 2009? De gjorde det for at sætte fokus på klimaændringerne, som i den grad påvirker Maldiverne.
- …at Maldiverne er verdens lavets beliggende stat? Også en god grund til at besøge det indenfor en overskuelig fremtid! Gennemsnitligt ligger landet 1,5 meter over havet.
- …at Maldiverne har nogle af de mindste øer i verden? Nogle af dem er ikke større end et par kvadratmeter. Den største ø strækker sig over hele 6 kilometer 😉
- …at man i sin tid byggede en stor del af husene ud af koraller? Det er selvfølgelig forbudt i dag, hvor koralrevene verden over er fredet. Dog kan man stadig se nogle af de gamle koral-huse i hovestaden Malé og på nogle lokale øer.
- …at Maldiverne er at af de få steder i verden, hvor man kan se bioluminescent phytoplankton lyse op i strandkanten i mørke? I har vel set billeder af “the glowing beach”? Det står i hvert fald på vores bucket list. Det kan i øvrigt opleves på Mudhdhoo-øen, hvis man er heldig.
- …at 99 procent af landet består af vand?
Indlægget er lavet i samarbejde med Blixen Tours. Vi hilste på Blixen Tours på en rejsemesse i efteråret, hvor vi hurtigt blev betaget af deres rejseunivers samt deres stil og tilgang til rejser og små eventyr rundt i verden.
2 kommentarer
Jeg elsker sådan nogle mere eller mindre ligegyldig fakta om diverse ting, om ikke andet kan man være heldig at få lejlighed til at blære sig med det i quizspil, haha 😀
Kunne virkelig også godt bruge sådan en tur, det lyder virkelig lækkert her i vintermørket! Og the glowing beach gad jeg virkelig godt se. Var så heldig at se phosphorescence, som vist er noget lignende på en natlig kajaktur i New Zealand, men det var i meget mindre skala end den her strand, så det kunne være vildt at se den også. Det må på bucket listen 😉
Fedt, at du synes om dem, Katrine! 😀 Og ja, forhåbentlig kan de gøre gavn i et quizspil på et tidspunkt. Det håber jeg også altid lidt på 😛
Øj, det lyder godt nok også som en oplevelse med en kajaktur om natten i New Zealand! Vi har aldrig set det, så mindre skala ville også kunne gøre det, men jeg siger bestemt ikke nej til at opleve det i Maldiverne 😉