Indrømmet. Billederne fra denne uge er hverken de mest opfindsomme eller de bedste jeg har taget. Men det er lidt som om denne uge stod i overlevelsenstegn. Der er stadig halvanden uge til jeg skal op til min sidste eksamen, men indtil da er der også lige en fødselsdag og en studenterfest der skal afvikles. Jeg glæder mig til begge dele, men hold op hvor glæder jeg mig også til at den sidste eksamen er overstået! I dag er jeg cyklet på biblioteket for at få læst til eksamen, og i eftermiddag gælder det arbejde. Nu til billederne!
Mandag den 9. juni
Da vi sidste weekend fik ryddet op, dukkede der pludselig også en helikopter frem. Anders har haft meget sjov med at flyve rundt med den indendørs, men jeg er ærlig talt ret nervøs for at den pludselig får fat i mit hår.
Tirsdag den 10. juni
På en gåtur fik Anders øje på det fine nr. 14, som gemte sig bag de mange blade. På en eller anden måde er det bare ret fint.
Onsdag den 11. juni
En snegl på vejen, er et tegn på regn – er det ikke sådan man siger? Det har også nærmest regnet lige siden 😉
Torsdag den 12. juni
Månen har været helt vildt flot i denne her uge, og derfor er der også to billeder af den i denne omgang. Det her er det første!
Fredag den 13. juni
Fredag blev det til et billede af nogle detaljer på natbordet. Jeg var ikke hjemme før efter midnat og for ikke at slæbe kameraet med rundt, blev det til et billede hjemme om formiddagen.
Lørdag den 14. juni
Og lørdagens billede blev også til et månebillede. Billedet er ikke just godt, men månen er altså flot!
Søndag den 15. juni
Gårsdagens billede var et forsøg på at fange de mange skyer der forstyrrede den flotte blå himmel. Knap så kreativt, men skyerne ser altså så bløde ud, at jeg måtte tage et billede 😉
Det var det i denne omgang. Jeg sagde jo at det ikke var min bedste uge 😉 Til gengæld har jeg endnu engang forsøgt at begrænse billederne, så jeg ikke bare knipser løs med kameraet. Det begynder at hjælpe på det, og jeg tænker i hvert fald mere over indstillinger, motiv, lys og så videre inden jeg tager billederne.
Ooog hvis I kom helt herned, så vil jeg bare ønske en rigtig god mandag!







