Jeg måtte jo vie pladsen til fordel for Stine i går, som vi havde inviteret til at skrive et gæsteindlæg om hendes praktiktid i USA – hvis I ikke fik det læst, kan I se det her. Og netop på grund af vores adventskalender vil mine Project 365-indlæg blive flyttet til mandag her i december.
Lige nu hvor jeg sidder og skriver det her indlæg, kan jeg faktisk slet ikke huske hvad jeg har lavet i løbet af ugen. Billederne siger ikke så meget – andet end at jeg vist har haft travlt, for de fleste billeder er taget efter solen er gået ned 😉
Et pudebetræk, som vi købte i Sapa i det nordlige Vietnam, da vi rejste rundt i Sydøstasien. Faktisk er det præcis i dag 4 år siden vi tog afsted!
I søndags havde vi besøg af Anders’ niece, og vi skulle selvfølgelig lave juleoverraskelser 😉
Burgerboller til aftensmad! Overskud i en travl uge.
Risengrød til aftensmad = mindre overskud 😉
Er jeg den eneste der er vild med sådan nogle bokeh-billeder?
I lørdags fik jeg hentet pakke på posthuset, og nu er stuen fyldt med adventsgaver fra mine forældre!
Haha. Der gik måske lidt barndom i den for mig, men jeg ville lige forsøge mig med flettede julehjerter i perler, og resultatet blev da meget godt?
Udover travlhed, så er julen også blevet budt velkommen. I dag har vi været til julehygge sammen med Anders’ søskende, og det var lige det der skulle til før jeg kom i rigtigt julehumør. Anders’ niece fik pyntet deres første juletræ, og da hun var færdig, mente hun bestemt vi skulle danse rundt om træet – vi fik da også danset til både På Loftet Sidder Nissen og Boogie Woogie 😉 Det er virkelig dejligt med en snart 3-årig fuld af ballade, som kan få ens indre barn frem her i juletiden.
Har I fået fejret 1. advent og 1. december? Jeg er glad for at vi fik julehygget i går, for i dag (og resten af ugen) står den på bachelor-skrivning. Apropos, så må jeg hellere komme i gang med at læse.
Forresten, så har vi lavet et indlæg til årets Rejsejulekalender, og vores indlæg udkommer i dag, så hop over og læs med!
English: This week has been busy! Right now I can’t even remember what I have been up to, but from the pictures, I can tell that I have eaten a lot of food in a dark and gray Copenhagen 😉 Also we have been decorating for Christmas. Are you ready for Christmas? Did you decorate your place already, or are you out traveling somewhere in this beautiful world? Tell us!