Det bliver et lidt sent indlæg fra os i dag. Vi er næsten først lige kommet hjem fra barselsbesøg – Anders’ storebror blev far i går, denne gang til en lillebitte dreng, så vi skulle selvfølgelig lige forbi og beundre ham og se hele familien. Vi var begge helt overraskede over hvor lille han egentlig er! Men han er SÅ sød, og det var helt fantastisk at se hvordan Anders’ niece på 2 år (snart 3) tog sig af sin nye lillebror 🙂
Udover dagens barselsbesøg, så har ugen stået på en masse studie for vores begges vedkommende. Heldigt nok for mig, så har jeg kun 4 timers reel undervisning i forbindelse med mit tilvalg. Til gengæld skriver den der bachelor jo ikke sig selv, og jeg kan lige love for at det kræver selvdisciplin at komme i gang med at læse og skrive. Heldigvis hjælper det lidt at jeg kan blive hjemme og læse, så jeg slipper for at skulle ud og cykle i det kedelige efterårsvejr vi har haft i denne her uge. Og endnu en bonus er at jeg kan få rester til frokost, som også kan ses på denne uges billeder 😉

(Glemte pizzaen i ovnen – Ups)
Som billederne afslører, så er vi allerede lidt i julestemning herhjemme og har derfor både fået æbleskiver, risengrød og klatkager! Jeg elsker det 😀 Gaven på billedet fra i dag var til Anders’ lille nevø, og indeni gemte der sig en hjemmelavet elefant, som jeg viste frem her, og den faldt i rigtig god jord!
Jeg håber I allesammen har haft en dejlig weekend! Vores har været tiltrængt og fyldt med masser af glæde – naturligt nok med en familieforøgelse 😉
English: It’s time to show my pictures for week #11 in Project 365. As the pictures show, we have eaten a lot of great food – and luckily enough for me, I have been home studying most of the week, so I could eat the leftovers 😉 Today we went to see Anders’ newborn nephew. He arrived yesterday, and it was so cute to see how Anders’ niece took care of her new baby-brother!
Hope you all had a great weekend!







3 kommentarer