Vi har netop lige spist dejlig søndagsmorgenmad. Ja, vi er lidt sent ude, og klokken blev da også middag før vi fik købt morgenbrød. Anyways, så var det en dejlig måde at starte søndagen på! Så er vi ligesom klar til at læse statistik og vaske tøj… Som om man nogensinde bliver klar til det. Well, udgangspunktet er i hvert fald bedre med en god morgenmad i maven 😉
Jeg har fået redigeret denne uges billeder til mit Project 365, og dem får I her. Jeg tror jeg skal til at ryste posen lidt og gentænke hele min tilgang til projektet, for selv synes jeg godt nok mine billeder bliver mere og mere kedelige. Hvis I har nogle ideer eller forslag, så skriv endelig! Mit primære formål er jo egentlig at blive bedre til at tage billeder og lære kameraet at kende. Lige nu har jeg fokus på seks områder som jeg prøver at forbedre mig på: modlys, natur, mennesker, close-up, svag belysning og lang lukketid.
Mandag den 17. marts: Modlys
Tirsdag den 18. marts: Natur
Onsdag den 19. marts: Mennesker (denne gang blev det til et selvportræt)
Torsdag den 20. marts: Close-up
Fredag den 21. marts: Svag belysning
Lørdag den 22. marts: Lang lukketid
Søndag den 23. marts: Frit valg 😉
Lad mig endelig høre hvad I synes! Konstruktiv kritik modtages med kyshånd 😉
Og så må I ha’ en dejlig resten af søndag! 🙂








4 kommentarer