Så blev det tid til en opsamling af denne uges billeder i min udfordring. Indtil videre kører det meget godt med at få taget et billede hver dag, og det er blevet mere en vane at tage kameraet med ud. Kameraet har bl.a. været med en tur i Netto et par gange, og selvom der kun er 300 meter derhen, så er der faktisk mange motiver på vejen, som kan få smilet frem 🙂 Nu hvor jeg har kigget billederne igennem, kan jeg se at denne uge faktisk har haft et tema, selvom det ikke har været planlagt. Alle billeder repræsenterer i hvert fald naturen på den ene eller anden måde.

Mandag den 26. august

Tirsdag den 27. august

Onsdag den 28. august

Torsdag den 29. august

Fredag den 30. august

Lørdag den 31. august

Søndag den 1. september
I dag har jeg bagt kage – derfor billede af nødder, og i går var vi til en messe Kilroy holdt i Rundetårn. Desværre var det en ret skuffende oplevelse, og vi fik ikke særlig meget ud af messen, andet end en tur i Rundetårn. Billedet fra i går er forresten taget fra toppen af Rundetårn. Det var en rigtig flot udsigt ud over København, men desværre var der overskyet. Fredag var vi i biografen for at se filmen Samsara. Den er virkelig et kig værd, men mere om det i et andet indlæg, for det fortjener den! Efter biografen tog vi forbi Nordisk Brødhus for at tage pizza med hjem (fredagens billede) 🙂 Alt i alt en skøn weekend med tid til afslapning, opdatering af bloggens udseende, dejlige sensommer-gåture, lækker mad og gode oplevelser. Nu vil vi nyde resten af søndagen, inden det går løs i næste uge, hvor jeg både skal starte på nyt tilvalg og bachelor OG har fødselsdag! 😀

6 kommentarer