Selvom vi er taget ud på eventyr, vil jeg stadig prøve at holde mit Project 365 kørende. Vi kommer jo helt sikkert til at tage billeder hver dag, så det med at huske at tage et billede, bliver nok ikke noget problem. Denne uge har været en blanding af København, flyvetur og New York. Det er mærkeligt at tænke på, at vi ikke er hjemme i København før 1. november igen.
Mandag den 30. juni
Vi gjorde det nemt for os selv og tog take-away med hjem til pakkerodet.
Tirsdag den 1. juli
Pakkerodet fyldet hele lejligheden i flere dage nærmest. Jeg håber vi har husket det hele – indtil videre er vi vidst ikke kommet i tanke om noget vi har glemt.
Onsdag den 2. juli
Jeg fik egentlig først taget et billede da vi først sad i flyet, hvor det blev til et spejlbillede i skærmen foran. Underholdningssystemet virkede ikke, men skærmen kunne fint bruges som spejl 😉
Torsdag den 3. juli
Endelig i New York! Vi tog ret hurtigt ud og oplevede byen da vi havde skiftet hotel.
Fredag den 4. juli
Jeg er ret stolt af det her billede, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er så glad for at jeg fik spurgt om jeg måtte tage et billede! I øvrigt har vi allerede vist billedet HER, men denne gang har jeg redigeret billedet anderledes. Kan I se forskel? Og hvilket kan I bedst li’?
Lørdag den 5. juli
Lørdag aften stod den på baseballkamp i Queens. Heldigvis havde vi taget zoomobjektivet med, så vi sad begge og forsøgte os med at tage billeder af spillerne i bevægelse.
Søndag den 6. juli
På vej i subwayen sad vi ved siden af en dreng, der sad og tegnede. Det var simpelthen så fint, så Anders foreslog at jeg tog et billede, og som sagt så gjort. Det er alligevel ikke helt farligt at spørge om billeder 😉
English: Pictures from the last week – both in Copenhagen, our flight from CPH to JFK, and in NYC. We’re so excited to be here in the city, but it’s weird that it will be almost four month before we’re back in Denmark.








12 kommentarer