Endnu en uge er gået, og det er ikke gået stille for sig. Jeg har nydt de to ugers ferie jeg havde i slutningen af januar, men det er nu også rart at komme i gang med studie igen. Jeg har endnu engang forsøgt at tage kameraet med mig noget mere, så jeg ikke var begrænset til motiver i lejligheden, og det har også resulteret i mit yndlingsmotiv i denne uge: det fantastiske hoppe billede, som jeg kun kan blive i godt humør af, når jeg kigger på det!
Mandag den 3. februar
High: Jeg ville forsøge at tage et billede med fugleperspektiv i dag, og da jeg skulle med metroen virkede det ret oplagt at kigge ned på de mange rulletrapper på Forum Station.
Tirsdag den 4. februar
Insects: Jeg forsøgte faktisk at gå rundt om et træ for at finde nogle insekter (haha, der lød jeg slet ikke som en byboer!), men det lykkedes ikke. I stedet fandt jeg en bog på reolen og sørme om der ikke var insekter i 😉
Onsdag den 5. februar
Jumping: Er der noget bedre end at se børn hoppe rundt i vandpytter og bare være glade?
Torsdag den 6. februar
Kindness: Jeg havde lidt svært ved at finde et motiv, men på en café fandt jeg det her fine postkort, og det syntes jeg godt kunne gå an 😉
Fredag den 7. februar
Light: Jeg havde nok håbet på et mere interessant motiv, men undskyldninger er der nok af, og jeg har ligget syg halvdelen af denne uge, så et hyggeligt stearinlys må gøre det ud for dagens billede.
Lørdag den 8. februar
Macro: Jeg har glædet mig til at skulle tage det her billede, fordi jeg ville forsøge mig med en ny måde at fotografere på. For nogle uger siden læste jeg nemlig et sted på nettet, at man kunne gøre sit objektiv til et makro-objektiv, hvis man vendte det om. Så jeg forsøgte mig med at afmontere det fra kameraet og holde det op mod kamerahuset mens jeg tog billedet. Det var svært, men det var sjovt!
Søndag den 9. februar
Numbers: Det er søndag, og vi slapper heeelt af. Lige nu sidder vi faktisk og ser House of Cards, og jeg er helt bestemt fan! Vi smuttede dog lige ud et kort øjeblik, nu når vejret er så godt, og det blev til dette billede af et husnummer 🙂
NU er det tilbage til sofaen og seriesøndagen 😉 Ha’ en fantastisk søndag derude! Og tak for alle jeres kommentarer på vores USA-indlæg i går 🙂
English: This past week I’ve been continuing taking pictures with my A-Z list as inspiration. I actually quite like taking pictures with a theme, it makes some what easier. The macro-picture was especially fun, because I tried to turn around the lens around, so I had to hold it close to the camera while taking pictures. It was hard, but it was fun to see another way to use our standard camera equipment 🙂