Sååå. Det var meningen at vi skulle have en rigtig hyggelig torsdag inden vi i dag, fredag, flyver tilbage til Danmark. Vi besluttede os for at aflevere bilen allerede torsdag, for at undgå at transportere vores bagage fra biludlejningsstedet til hotellet, og indrømmet: det kan vi ikke. Det vejer simpelthen for meget.
Derfor blev det i går vi afleverede bilen, men det endte desværre ikke med at blive en hyggelig dag, som vi havde håbet. Her er bare nogle eksempler på hvad der gik galt:
- Vi skulle med toll-road fra New Jersey via Staten Island til JFK og tilbage igen (lang historie kort), og det endte med at koste os $28! 28 DOLLARS!?! (I følge den officielle hjemmeside, som åbenbart ikke er blevet opdateret i et stykke tid, skulle det ha’ kostet os $6)
- Vores værelse fra torsdag til fredag – altså vores allersidste overnatning på hotel på den her fire måneders rejse – er det mindste værelse nogensinde. Et kosteskab simpelten (til $130 per nat!!). Og så blev vi også nødt til at betale $10 ekstra, da vi kom frem til hotellet, fordi vores oprindelig værelse ikke var klart, og vi blev nødt til at checke ind for at komme af med vores bagage, for at aflevere bilen.
- Vores GPS ledte os flere gange på vildspor, og det er altså ikke særlig fedt, når trafikken er sindssyg og der er mange toll-roads man kan ende på.
- På grund af fejl i subway-billet-maskinen (så vi endte med at skulle købe samme billet to gange), og fordi vi skulle med flere forskellige typer offentlig transport, endte det med at koste os $50.
- Efter at være blevet godt og grundig irriteret på toll-roads og offentlig transport besluttede vi os for at spise et sted vi kendte i New York – Grimaldi’s. Da vi endelig finder det, viser det sig selvfølgelig at de kun tager imod kontanter, og vi har lige brugt alle på toll-road og subway. Da vi havde glædet os til pizzaen endte vi med at hæve, så det kostede os lige 50 kr. i hævegebyr.
- Subwayen på vej til JFK var selvfølgelig sindssygt fyldt – mere end normalt åbenbart, for flere lokale kunne heller ikke helt forstå hvad der skete.
Og oveni alt det her havde Anders fået omkring 2 timers søvn fra onsdag til torsdag, og jeg havde ikke sovet meget mere.
Well, heldigvis var alt ikke dårligt. Vi endte med at bruge nogle få timer i NYC, hvor vi fik en god pizza fra Grimaldi’s. Og så fik vi købt s’mores fra Trader Joe’s, som skal varmes i mikroovnen – men vores værelse har selvfølgelig ikke mikroovn 😉
Jeg satser på at vores hjemtur går bedre, når vi i aften sætter os i flyveren. Vi skulle gerne lande omkring kl. 12 lørdag. Nøj, hvor bliver det altså også godt at komme hjem igen!
Det er altså lidt mærkeligt at tænke på at det her indlæg bliver det sidste fra vores rejse – heldigvis bliver det ikke det sidste om vores eventyr. Der er nemlig stadig en masse oplevelser vi gerne vil dele med jer! Og så er det altså også lidt sjovt at NYC blev både starten og slutningen på vores eventyr. Den første uge i NYC tilbage i juli bød dog på en del flere oplevelser end hvad vi kunne klemme ind på de få timer vi havde i går 🙂 Den stod bl.a. på baseball, Central Park og 4th of July. Åh, hvor vækker det altså minder at kigge tilbage på de billeder!
English: We had a pretty bad day yesterday trying to return the car, find our hotel, figuring out the transport from one place to the other and also trying to fit all our stuff into our bags and be under the weight limits. We’re flying back to Denmark Friday night and arriving Saturday. Can’t believe where the last four months have gone, but we’ve definitely had fun!
8 kommentarer
Kære Laura og Anders
Det var da pokkers uheldigt – alt sammen bare på 1 dag øv :o(
Jeg håber virkelig resten af tiden forløber uden uheld.
Kom godt hjem :o)
Kærlig hilsen
mor
Ja, det var virkelig ærgerligt at det hele skulle falde sammen på én enkelt dag og så endda på den sidste før vi skal hjem. Men det er der ikke noget at gøre ved 🙂 Vi krydser fingre for en god tur hjem i aften! Mange tak 🙂 KH
Det var da en pæn træls måde at slutte jeres eventyr af på. Man kan næste ikke føle andet end at man sidder og smider penge ud af vinduet – og så på den allersidste dag 🙁 Men nu skal det jo heller ikke overskygge jeres ellers så fantastiske rejse! Glæder mig til at læse det sidste I har i ærmet omkring jeres tur 🙂 & ellers velkommen hjem til Danmark, når I sætter fødderne på dansk grund engang i morgen! 🙂
Det var nemlig en rigtig træls måde at slutte det hele af på =/ Specielt toll-roads er penge lige ud af vinduet, men når alternativet var at køre tværs over Manhattan, så måtte vi bide i det sure æble 😉 Vi har ved en fejl en gang før befundet os i bil på Manhattan, og det gør vi ikke igen 😉 Hehe.
Og du har ret – hele rejsen har ellers været fantastisk set i det store billede, og det har været fedt! Og tak, Michelle 😀
Rigtig god hjemtur!
Tusind tak, Maria 😀 Jeg håber også jeres tur rundt i Sydamerika var helt fantastisk!
Håber jeres tur hjem gik godt på trods af en træls sidste dag 🙂
Den gik heldigvis rigtig godt, tak! Meget bedre end vores torsdag 😀