Der er gang i tankevirksomheden hos os her de seneste par dage. Irriterende nok kan vi ikke sige så meget endnu, men det kommer nok. I know, jeg synes selv det er mega irriterende når man ikke får det hele med fra starten, men må vente lidt endnu, og nu gør vi det selv. Well, det er snart påske (alt inden for en uge er snart når det gælder ferie!), og det bliver så rart at få koblet fra.
Noget af tankevirksomheden har vi brugt på at være i tænkeboks, for at tænke over nogle flere tilfældige facts. Det er et stykke tid siden vi sidst har delt nogen herinde – sidste gang var en travel edition i oktober. De andre kan I læse her.

- Laura snakker (lidt) jysk med Anders, sønderjysk med sin mormor og morfar og københavnsk med alle andre. Anders snakker bare helt almindeligt hele tiden (men snakker generelt ikke lige så meget som Laura 😉 ).
- Vi har endnu ikke købt en pakke rugbrød i en dagligvarebutik efter vi kom hjem i november. Det er dog blevet til et par rugbrød fra bageren, fordi det bare smager bedre.
- Vores sofa har efterhånden været i stykker i et par år, men vi gider simpelthen ikke bruge penge på en ny – det betyder jo at vi skal vente endnu længere tid på at få sparet op til endnu en rejse 😉 Prioriteringer!
- Vi lægger os altid til at sove samtidig. Vi står dog sjældent op på samme tid.
- Vi var ved at komme i problemer, da vi skulle rejse ud af Malaysia, fordi vores udrejsepapirer var blevet pakket i vores rygsække, som vi allerede havde checket ind. Det lykkedes dog at komme videre.
- Ingen af os af været til bryllup før. Hvem inviterer?
- Inden vi slog os fast på Afterglobe som navnet til bloggen, har vi været omkring It’s All About Durians og overvejede på et tidspunkt Smiling Saigon. Vi er (stadig) ret glade for vores beslutning om Afterglobe 😉
Hvis I er endnu mere nysgerrige, har Anders tidligere skrevet nogle ord om Laura her.
Hvilke tilfældige facts kan I fortælle om jer selv? Vi er nysgerrige!

6 kommentarer