Forleden sad jeg og kiggede nogle billeder igennem fra vores rejse sidste år. Jeg har slet ikke fået redigeret noget nær halvdelen af de billeder vi tog, og når jeg engang imellem mangler inspiration eller bare gerne vil flygte lidt fra hverdagen herhjemme, kigger jeg tilbage i arkivet og mindes gode oplevelser. Denne gang faldt jeg over en masse detaljebilleder fra vores tur, som vi ikke tidligere har vist og som måske kan give et lille indblik i vores tur rundt i Sydamerika.
Vi backpackede jo rundt i Peru og Bolivia, hvilket for os betyder hostels (nogle gange med delt bad…), lange busture og billige aftenmåltider. Vi boede ofte ikke mere end et par dage hvert sted, og det kræver altså lidt at huske alle ting fra diverse hostels og få pakket alt ned i tasken endnu engang. Til sidst begynder man at finde en rutine, og det er da heller ikke hele tasken der bliver pakket ud på en gang. Og selvom jeg forsøger at begrænse rodet, lykkedes det ikke altid, hvilket nedenstående billeder helt sikkert også vidner om.
En random busholdeplads et sted i Peru. hvor vi venter på at få vores bagage udleveret. Som oftest hoppede jeg ind i bussen og fandt vores pladser, mens Anders afleveres bagagen. Når vi så skulle af, holdt jeg øje med vores carry-on, mens Anders hentede bagagen igen. Generelt finder vi hurtigt en rutine og en fordeling mellem de ting der skal gøres.
Noget af det jeg allermest frygter bliver væk i alt rodet, er vores pas. Vi forsøger altid at lægge dem det samme sted, men ofte ender de altså også bare på et random natbord sammen med låsene til vores rygsække, mit ur og en gammel pose, haha.
Et lille sneak peek af vores værelse i Mancora. Værelset var en del større end det vi ellers havde været vant til, og det var virkelig rart med plads til at give tingene hver sin plads. Det her værelse var i øvrigt også her vi boede, da vi blev røvet på stranden, som bare lå få minutters gang væk…
Et lille indblik i hvordan jeg griber pakning af min rygsæk an. Ud med det hele, og så skal det hele på en eller anden måde så ned igen på en logisk og praktisk måde.
Endnu et glimt af et random natborde. Alle de hostels vi har boet på, har haft wi-fi, og det kræver selvfølgelig nyt password og opkobling til nettet hver gang vi skifter.
Et meget standard værelse – dog med den luksus at vi havde privat bad. Det er altså sjovt med stilen på sådan nogle værelser, haha.
Mere rod. Det ligner i hvert fald rod, selvom det jo egentlig bare er mine sko der er smidt lidt tilfældigt. Sådan noget stresser mig mere end det burde, og jeg vil helst gerne have at alle tingene står pænt inden vi lægger os til at sove, så det er nemmere at komme ud af døren om morgenen 🙂
Da vi skulle afsted fra Puno i Peru til La Paz i Bolivia, skulle vi afsted fra vores hostel omkring kl. 6 om morgenen – det betød en pakket taske om aftenen, så vi ikke skulle bøvle med og bruge tid på det i de tidlige morgentimer.
Sådan endte det ofte med at se ud på de værelser vi boede på. Vi havde en stikdåse med tre stik med, og de var mere eller mindre altid optaget af telefon, iPod eller computer.
Når jeg sover andre steder end hjemme, vil jeg rigtig gerne have alle mine ting i nærheden. Jeg skal vide hvor alle mine ting er – sko, toiletsager, pas, telefon og så videre. Det kan være svært at holde styr på alt det og have overblik over alle ejendele når omgivelserne og rammerne skifter hver tredje dag. Det er noget jeg stadig øver mig på 😉 Haha. Til gengæld har det så også betydet at vi endnu ikke har glemt noget eller efterladt nogle ting de steder vi har været. Jo, vi har da smidt nogle ting ud, som vi ikke gad slæbe mere på, men vi har ikke glemt så meget som et par strømper eller en tandbørste, og det er da egentlig meget godt gået, synes jeg :
Det at vi ikke har glemt nogle af vores egne ting, betyder dog ikke at vi ikke har glemt andet – på et tidspunkt i Peru kom vi bl.a. til at tage en nøgle med fra et hostel og opdagede det ikke før vi havde været igennem en 4-5 timer lang bustur. Men sådan nogle ting sker jo. Heldigvis var ejeren på det næste hostel utrolig sød og hjalp os med at sende den tilbage 🙂
Husker I alle ting når I er ude at rejse? Eller har I en tendens til at glemme ting hist og her?
English: A little glimpse of how we travel around and how we “organize” our mess in all the different rooms we’ve been staying in. We try to keep things in order ready for the next day’s adventure, but it’s hard when we’re on the road for a long time.

8 kommentarer