På sådan en tur som nu er der naturligvis både store og små oplevelse. En af de største oplevelser indtil videre har været Den Kinesiske Mur, men de små oplevelser og observationer har vi ikke rigtigt fået sat ord på. Det forsøger vi så på nu med en omgang random travel facts about us. Tilføj gerne en eller anden tilfældighed om jer i kommentarfeltet – f.eks. hvad I fik til morgenmad i går eller hvornår I sidst tog en taxa 😀
1. Vi har spist McDonald’s i alle de lande vi har besøgt på vores tur indtil videre – bortset fra i Rusland. Altså det betyder ikke at vi spiser det hver dag, haha, men jeg har lidt en tendens til at gå hurtigt kold, og der har en lille cheeseburger kunne redde dagen nogle gange 😉 Og så har vi også fået øjnene op for deres morgenmadsmenu til de dage vi har skulle flyve tidligt.
2. Vi har pakket en masse malariapiller med hjemme fra, men som det ser ud nu, kommer vi slet ikke til at bruge dem. But better safe than sorry, right? 😛 Til gengæld har vi brugt vores lager af smertestillende efter at have været en del syge og ramt af migræne.
3. Vi kørte ikke med taxa før vi nåede Shanghai, hvor vi skulle flyve tidligt og derfor kun akkurat ville have nået ud i lufthavnen til tiden, hvis vi havde taget offentlig transport. Derfor tog vi taxa, og selvom det føles som dumme penge, var de nu alligevel godt givet ud. Siden da har vi så kørt i taxa to gange i Hong Kong: Én gang da vi ankom med bus fra grænsen og skulle ud til vores hotel, og én gang på vej til lufthavnen igen, fordi vi endnu engang skulle flyve tidligt.
4. Vi havde det lidt sjovt over hvor meget på mode det egentlig er at matche hinanden som kærestepar i Seoul. Vi tog jo til Korea efter Japan, og der var virkelig stor forskel på hvordan folk opførte sig offentligt, specielt kærester imellem. I Japan var folk ikke meget for at kysse offentligt, men lad os bare sige, at de var meget kærlige i Seoul 😉 Og udover at være kærlige, var de også glade for at matche hinanden i tøjet. Jeg har slet ikke tal på hvor mange par vi så komme gående i ens tøj (altså sådan helt ens med matchende strømper, sko, bukser og så videre).
5. Vi har været i biografen én gang. Det var i Japan på min fødselsdag, hvor vi så den nyeste Mission Impossible. Vi var faktisk begge lidt overraskede over priserne på biografbilletter i Japan, men ellers var det en god oplevelse. Det slår dog ikke de biografoplevelser man kan få i USA 😉

6. Vi har sendt postkort fra alle de lande vi har besøgt, og indtil videre er alle også nået frem (sådan lige umiddelbart). Lige siden vi rejste afsted sammen første gang for nogle år siden, har vi sendt postkort, og det er altså lidt hyggeligt. Jeg håber dem derhjemme synes det samme, haha.
7. Vi har i gennemsnit vasket tøj én gang om ugen. Faktisk brugte vi mere eller mindre hele dagen i går på at vaske. Der havde vi så også trukket den så længe, at vi blev nødt til at rende rundt i badetøj hele dagen 😛 Alle gang har vi faktisk vasket selv (enten i hånden eller de steder vi har boet, hvor der heldigvis har været et overtal af gratis vaskemaskiner!), og vi har endnu ikke afleveret vores tøj til vask, som vi ellers gjorde hver eneste gang i Sydøstasien i 2009/2010.
8. Vi har mødt virkelig mange forskellige mennesker og blandt andet talt med en tysker der arbejder for patentkontoret i EU og en amerikaner der arbejder for FN i Shanghai. Underligt nok har vi ikke hilst på én eneste dansker endnu. To gange har vi dog hørt dansk; en familie i Skt. Petersborg og et par mænd her i Filippinerne.
9. Vi er endelig ved at have et besøg hjemmefra på plads. Min kære veninde fra praktiktiden i foråret – som er ligeså rejselysten som os – kommer ned og besøger os i november, og det bliver SÅÅÅ godt!
10. Vi har indtil videre lagt 114 billeder op på Instagram fra de forskellige steder vi har besøgt. Hvis I har lyst til at følge med, kan I følge både @afterglobedk og @andersbruhn, hvor vi deler billeder undervejs 🙂 Og hvis I også gerne vil se hvad der sker “bag om” bloggen, er vi begge på Snapchat (andersbruhn og lauragraens).

I er i øvrigt altid velkomne til at stille spørgsmål, hvis der er noget I er nysgerrige omkring. Vi fik en del spørgsmål til økonomi og studie inden vi tog afsted, da vi havde løftet sløret for vores rejse, men hvis nogle af jer også har spørgsmål nu til anbefalinger eller andet, så fyrer I selvfølgelig bare løs 🙂


10 kommentarer