I går havde vi en virkelig produktiv dag med rejseplanlægningen. Jeg var ikke kommet i gang med min opgave fra morgenstunden og kunne mærke at jeg havde brug for lige at få noget andet for hånden. Derfor besluttede vi os for at gå all-in på rejseplanlægningen, for at få styr på diverse visum, flybilletter, de første overnatninger og vaccinationer. Og det lykkedes faktisk meget godt. I kan læse mere om vores rejseplan lige her.
Vi har de sidste par uger jævnligt kigget på flybilletter fra København til Skt. Petersborg, og i går faldt Anders over de billigste indtil videre. Det resulterede selvfølgelig i, at vi fik bestilt de første flybilletter! Vi har også fået reserveret hostel i Skt. Petersborg, så vi kan få sat vores visumansøgning til Rusland i gang. Vi har hele tiden været opmærksomme på at det kunne blive en lang proces, og at vi skulle have bestilt overnatning før vi kunne søge om visum, fordi vi skulle have en invitation. Hvad vi så ikke liiige har været opmærksomme på, er at man skal bestille en tid på ambassaden til at få visum. Og de havde først tid i slutningen af juni… Vi tænkte at vi derfor kunne søge visum til Kina først, men fra vi får visum dertil, må der kun gå tre måneder før vi rejser ind i landet, og det bliver nok lidt tidspresset, hvis vi skal nå til Kina i starten af september. Så den venter vi også med. Og krydser fingre for at vi kan nå det når vi får vores pas tilbage fra den russiske visumansøgning 😉 Tidsmæssigt kan vi godt nå det inden afrejse, men de sidste to uger af juli er vi ikke i København, så forhåbentlig bliver behandlingen færdig før da.


Der er i øvrigt rigeligt med valgmuligheder når det gælder maden hos Turkish Airlines 😉
Derudover fik vi også bestilt flybilletter fra Moskva til Tokyo! Vi valgte at gå på kompromis med rejsetiden fremfor prisen, så for de billigste flybilletter, skal vi mellemlande Istanbul og rejsetiden bliver seks timer længere end den direkte. Heldigvis har vi jo ikke travlt. Meningen med at vi rejser afsted uden returbillet og slutdato, er netop at vi kan tage det i et passende tempo uden at stresse over lange rejsedage og transporttid. Der vil vi hellere prioritere økonomien, så pengene i sidste ende forhåbentlig rækker længere 😉
Normalt ville vi nok ikke have bestilt så meget som vi allerede har gjort: overnatning i både Skt. Petersborg og Moskva, transport fra Danmark til Rusland og transport fra Rusland til Japan. Men der er nogle indrejse- og udrejsedage vi skal have styr på, for at få visum til både Rusland og Kina. Så det forsøger vi lidt 😉 Og så vil vi også rigtig gerne fejre både min fødselsdag og vores årsdag i Japan i starten af september. Det ser nu ud til at kunne lade sig gøre 😀 Mellem Skt. Petersborg og Moskva regner vi med at tage toget, men det kan kun bestilles tidligst 45 dage før afgang, så det har vi markeret i kalenderen og venter nu bare på at kunne reservere billetter.


Hold da op, det blev en længere smøre om hvor langt vi er i rejseplanlægningen. Vi er nu et skridt tættere på, og det føles så godt! Og ret spændende! I går fik vi i øvrigt også vores kamerainsert til Fjällräven-tasken ind ad døren. Den passer perfekt til tasken, og vores kameraudstyr kan lige akkurat være der 😀
I dag bliver nok en knap så produktiv dag på rejsefronten. Det er forhåbentlig i dag opgaven bliver lidt tættere på at være færdig. Jeg besluttede mig i øvrigt for at sove liiidt længere i morges, hvilket viste sig at være en rigtig dum idé, for vandet er lukket mellem 9 og 12. Og kl. 12 skal jeg ind til blodbanken og tappes… Well well, sådan kan det gå 😉
English: We had a very productive day yesterday, and managed to book flight tickets for two of our flights plus hotel nights for all our nights in Russia. It definitely feels more real now that we have some bookings and flight tickets, but we not at all ready to go yet.

6 kommentarer