Denne uge er virkelig gået hurtigt. Heldigvis er der dog blevet tid til fejring af både fødselsdag og årsdag. Og selvfølgelig er der også blevet tid til at tage et billede hver dag 🙂 Det er ret vildt at uge 3 for projektet allerede er ovre!
Denne uge har der ikke været noget tema – hverken bevidst eller ubevidst – som der var i sidste uge. Billederne viser egentlig bare meget godt hvad vi egentlig har lavet i løbet af ugen. Vi har spist brownie (og den var god!), jeg har fået fødselsdagsgaver, vi har været på udsalgs i outdoor-butikken Seuf på Frederiksberg, hvor Anders fik købt en ny rygsæk, vi har spist blomkål (rimelig random), vi har fejret årsdag, jeg har spist pærer (det er endelig blevet tid til Clara Friis-pærer igen!), og så har jeg set flotte farver i morges (ret vildt at det kan lade sig gøre ved at solen skinner igennem vores dørspion).
Resten af søndagen står på studielæsning, serie og søndagsmad – og garanteret også en gåtur i blæsevejret 🙂 God søndag til jer!