Derhjemme er vores hverdag egentlig ikke synderligt tiltrettelagt eller struktureret. Jo, vi har der hver vores studie og job som selvfølgelig er en fast ramme, men vi spiser sjældent på samme tidspunkt hver dag eller står op på et bestemt tidspunkt. Det hele afhænger af studiedage, dage med gruppemøde, læsedage og fridage, og vi har derfor ikke en bestemt rutine vi følger. Det har vi heller ikke når vi er ude at rejse – faktisk slet ikke. Det kommer an på ting som jetlag, hvad vi gerne vil opleve (og hvornår på dagen), hvornår maven knurrer og så videre, og ærlig talt, så udnytter vi altså lige nu lidt at vi ikke skal op på et bestemt tidspunkt for at læse, og de sidste par dage har vi derfor sovet lidt længe. I NYC stod vi op i nogenlunde tid for at nå at få morgenmad på hotellet og samtidig få noget ud af dagen. Her i Lima er det lidt anderledes 😉 Morgenmaden slutter en time senere end i NYC, og efter nogle lange dage med mere end 10 km i benene, er det altså rart at sove lidt længe.
Selvom hver dag er forskellig, så besluttede vi os for i fredags at tage (mange) billeder af vores dag, for at vise hvordan en ganske almindelig dag på eventyr ser ud for os. I går så egentlig også nogenlunde sådan ud, men blot med nogle andre destinationer. I næste uge aner vi ikke helt hvordan dagene ser ud eller hvor vi skal sove for den sags skyld, men det er jo også det der er en del af oplevelsen. Anyway, here we go!
For at nå morgenmaden satte vi uret til kl. 10, så vi var sikre på at nå op inden kl. 11. Mens Anders var i bad, fik jeg skrevet indlæg om Central Park.
Og her er hvorfor vi ikke ville gå glip af morgenmad 😉 Det er virkelig lækkert! Vi nyder lige nu at bo på Bed & Breakfast, men det bliver nu også ret skønt at kunne lave aftensmad selv når vi fremover bor på hostels.
Efter morgenmaden forsøgte vi at få et overblik over de næste par dage – og det lykkedes! Vi har bestilt bus fra Lima til Paracas på mandag.
Omkring middag tog vi afsted for at finde det nærmeste busstoppested, så vi kunne komme ind til centrum/den historiske bydel. Undervejs stoppede vi flere gange for at tage billeder af alle de fine farver i gadebilledet.
Ventetiden på bussen gik selvfølgelig med at tage billeder 😉
Som i mange af de andre dele af Lima vi har udforsket indtil videre, vrimlede det i den centrale del med gamle biler i alverdens farver. Hvor fedt ville det ikke være at køre rundt i Sydamerika i sådan en gul bil?! Anders har allerede undersøgt priserne for en brugt, men ventetiden for at få lov til at køre rundt i Peru er desværre op til 2 uger!
Udover fine biler, vrimlede det også med turistbutikker i den gamle bydel – og selvfølgelig blev vi nødt til at vi købe nogle magneter med hjem til samlingen 😉
Hvis vejret bare havde været bedre, havde det været fantastisk at gå rundt og udforske Lima. Så flot med alle farverne og palmerne! Her slappede vi af på en bænk og nød Plaza de Armas, som sammen med resten af den centrale, historiske bydel i Lima er et UNESCO World Heritage Site.
Vi fortsatte ned til den gamle bymur, hvor der var udsigt til bjergene bag Lima. Et flot syn, selvom det viser hvor fattig den del af Lima er. Minder mig lidt om Rio, som vi også meget gerne vil besøge en dag. I øvrigt er Lima en by fyldt med kontraster – i går aftes så vi f.eks. en Lamborghini køre igennem byen side om side med gamle, fine biler.
Og da jeg var ved at gå sukkerkold ved 15-tiden, tog vi forbi et supermarked for at købe forsyninger. Hvad er bedre en end kold cola og Oreo’s?
Senere på eftermiddagen tog vi bussen hjem mod Barranco – den bydel af Lima hvor vi bor. Knapt så klogt af os at tage bussen hjem lige i myldretiden…
Da vi kom tilbage, knurrede vores maver, og vi flottede os og bestilte derfor både salat, kød og fritter til aftensmad. Vi kommer seriøst til at leve af avokadoer de næste par måneder!
På vej hjem til værelset ved 18-tiden, var det allerede ved at blive mørkt, men det skal ikke holde os fra at tage billeder. Specielt ikke når der er gang i byen hele døgnet og derfor altid noget at tage billeder af.
Tilbage på værelset forsøgte vi at få overblik over dagens køb. Så vidt muligt skriver vi op hvad vi har brugt penge på, for at holde øje med budgettet. Indtil videre er vi godt med, og umiddelbart kan vi se at dagene i NYC i sidste uge faktisk blev billigere end vi havde regnet med. YAY!
Og sidst men ikke mindst sluttede vi dagen af med at øve spansk. Vi er stadig ikke helt fortrolige med det spanske sprog, men det går da fremad! Vi har da fået noget at spise de sidste par dage, og eftersom lokalbefolkningen ikke kan snakke engelsk, foregår al kommunikation via fagter og gebrokkent spansk.
Well, det var en dag i Lima! I morgen tager vi videre ned langs kysten til byen Paracas – og forhåbentlig skinner solen der 😀
English: We tried to take some pictures from our Friday in Lima, and this is what we were up to – from breakfast till bedtime. Hope you liked this sneak peeks of a day in Lima.
10 kommentarer
Fedt at leve billigere end ventet, det giver jo muligheder senere. 😀
Og hyggeligt med et lidt mere “dagligt” indlæg fra jer af. 🙂
Ja, det er helt sikkert lækkert at det er den vej rundt og ikke omvendt! Og tak! Dejligt at høre at et mere hverdagsagtigt-indlæg også falder i god jord 🙂
Sikke et hyggeligt indlæg! Er super misundelig på jeres indtag af avokado, det er jo for lækkert. Og held og lykke med det spanske 😉 Øvelse gør mester, right?
Tusind tak, Søs! Haha, ja når vi selv skal til at lave mad, står avokado i hvert fald højt på listen. Jo, øvelse gør helt sikkert mester, og det går bestemt også fremad 😉
Det var godt nok en lang og spændende dag. Jeg kan godt se, det er en stor, flot by, hvor man kan få mange indtryk. Det er flot, at I forsøger jer med det spanske sprog, det er ikke helt let og ligger noget langt fra både det danske, engelske og tyske. Jeg kan kun forstå ganske få ord på spansk. Hvis de så bare ville tale langsomt. Lyder spændende med i morgen :o)
Det er nemlig en rigtig spændende og hyggelig by 🙂 Her til morgenmaden forsøgte jeg mig også lige med at bestille på spansk, men det lykkedes ikke, så Anders fik noget forkert 😉 Det smagte heldigvis stadig godt.
Øvelse gør mester og learning by doing er også rigtig effektivt, jeg tror man så husker det bedre til næste gang :o)
Det er rigtigt! Fremover lader jeg bare Anders bestille morgenmad 😉
Sikke nogen fantastiske billeder!
– det er virkelig en lækker blog i har, med masser af flotte billeder. følger nu trofast med på Bloglovin 🙂
//N.K.L
http://www.nkl-fashion.dk
Tusind tak skal du ha’! 😀 Det er virkelig dejligt at høre. KH