Nu har vi efterhånden været afsted i 3,5 måneder, og det begynder at kunne mærkes på graden af savn. Der er mange ting vi savner, men savnet til famillien og vennerne derhjemme er helt sikkert den største. Lige bagefter kommer selvfølgelig en god rugbrødsmad med leverpostej 😉

De sidste par dage har jeg haft mere hjemve end ellers på turen. Jeg har skrevet om det før, og de ord er egentlig stadig aktuelle. Jeg glæder mig efterhånden til at komme tilbage til dem derhjemme, de vante rammer, den danske mad, og ja, faktisk også det danske vejr. Samtidig er jeg bare slet ikke færdig med at opleve og udforske USA. Det er sådan lidt en ambivalent følelse, hvor jeg på den ene side GLÆDER mig til gensyn med Danmark og alt hvad det indebærer, men på den anden side så kan jeg slet ikke forstå at vi har mindre end tre uger tilbage af vores eventyr før vi skal retur.
Det er lidt som om der er to modsatrettede følelser der slås indeni. Giver det mening? For jeg burde virkelig nyde de allersidste uger vi har tilbage af turen, men samtidig er savnet efterhånden også bare vokset, så det hele bliver sådan lidt ambivalent, hvor savn og lyst til mere eventyr slås på hver sin side og slet ikke kan beslutte sig hvad der skal fylde mest lige nu.
Kender I den der ambivalente følelse af både at glæde sig til noget, men samtidig også nyder hvor I er nu? Det gælder vel ikke kun i forbindelse med rejse og savn, men egentlig også mange andre aspekter af livet.
Løsningen må blive noget med at nyde de sidste uger så meget som overhovedet muligt, for der går trods alt lidt tid før vi får sparet op til at komme afsted igen – og når vi så endelig lander i Kastrup den 1. november efter 4 måneders rejse, så står den på tid med familien, hygge, god mad og generelt bare at få catchet up med alt og alle. Jeg glæder mig i hvert fald både til at se dem derhjemme og til at se hvad de sidste uger bringer af amerikansk eventyr (vi har stadig nogle naturoplevelser og nogle bucketlist-ting til gode!).
English: Lately I’ve been feeling a bit more homesick than before on this trip. I miss Denmark and all the people back home, but at the same time I really enjoy our travels and I’m so excited for all the experiences we’ve had so far – and all the experiences that awaits for us the next three weeks. It’s weird with these opposed feelings, but the solution must be that we try to enjoy the last weeks as much as possible, and then, when we come back to Denmark, really enjoy spending time with family and friends.

6 kommentarer