Når vi har været afsted ude i verden, har vi ofte været rigtig dårlige til at få taget billeder af os sammen. Umiddelbart kan jeg faktisk slet ikke huske nogle billeder fra Sydøstasien, hvor vi er med begge to – kun lige fra den allersidste aften, hvor vi så solnedgangen fra bjerget på Phi Phi i Thailand. Vi har aldrig rigtigt været gode til at få taget billeder sammen. Det er ofte altid endt med at vi har en masse billeder af hinanden hver især, for én skal jo tage billedet. Derfor satte vi os også for at tage nogle flere billeder sammen da vi tog afsted i sommers. Det var ikke altid vi huskede det eller altid vi lige gad spørge folk, men ofte har folk faktisk været rigtig gode til selv at tilbyde deres hjælp. At vi så ikke lige havde gennemtænkt det den ene gang ved Grand Canyon, hvor vi satte os med ryggen til ham vi havde givet vores kamera, er så en anden sag – mens vi sad med ryggen til, kunne han jo i princippet bare være løbet sin vej med vores kamera 😉
Det gjorde han selvfølgelig ikke. Og hurra for det. Generelt har vi kun haft gode erfaringer med at give andre vores kamera, så de kan tage et billede af os. Hvis I ikke allerede har opdaget det, så er vi begge ret ømme overfor det kamera, haha. Og når der ikke lige har været nogle der kunne tage billeder af os, har vi forsøgt os med Anders’ lange arme og selvudløseren, og det er faktisk også gået overraskende godt.
Nå, men alt det her snak om at vi gerne vil have flere billeder af os sammen, er vel egentlig en påmindelse om at huske os selv og hinanden – også herhjemme for den sags skyld selvom hverdagen nogle gange er lidt “leverpostej”. Jeg er SÅ glad for de billeder vi har hinanden. Jeg vil meget hellere have et billede med os to og Machu Picchu end Machu Picchu alene 😉 Det sjove ved Machu Picchu billedet er faktisk, at jeg havde valgt det, sammen med en masse andre billeder, som motiv til nogle magenter. Da det kom frem, var det dog ikke helt lykkedes dem at beskære det korrekt, og jeg var derfor alene på Machu Picchu, fordi de havde beskåret billedet lige mellem Anders og jeg. Skide god julegave at give: “Glædelig jul, skat – her har du et billede af mig foran nogle ruiner – jeg ved godt vi begge to oprindeligt var med på billedet, men altså…” 🙂 Ej, de sendte en ny magnet med os begge, så det lykkedes i sidste ende.
Er I gode til at få taget billeder af jer selv og sammen med dem I holder af? Eller er det bare os der skal ud og investere i en selfie-stang, der kan gøre det nemmere? Haha. Ej, det har vi dog ikke planer om!
English: Whenever we’ve traveled, we’ve always struggled to remember to take pictures of both of us together. I don’t know why, but we keep forgetting taking pictures of ourselves, and instead we end up with a picture of only one of us. And it would be nice to have some shares pictures with our shared memories. This time we were aware of it, and we really wanted to take as many pictures of us together as possible. I think we did a lot better this time, than the last times, but practice makes perfect, right?
18 kommentarer