Når vi har været afsted ude i verden, har vi ofte været rigtig dårlige til at få taget billeder af os sammen. Umiddelbart kan jeg faktisk slet ikke huske nogle billeder fra Sydøstasien, hvor vi er med begge to – kun lige fra den allersidste aften, hvor vi så solnedgangen fra bjerget på Phi Phi i Thailand. Vi har aldrig rigtigt været gode til at få taget billeder sammen. Det er ofte altid endt med at vi har en masse billeder af hinanden hver især, for én skal jo tage billedet. Derfor satte vi os også for at tage nogle flere billeder sammen da vi tog afsted i sommers. Det var ikke altid vi huskede det eller altid vi lige gad spørge folk, men ofte har folk faktisk været rigtig gode til selv at tilbyde deres hjælp. At vi så ikke lige havde gennemtænkt det den ene gang ved Grand Canyon, hvor vi satte os med ryggen til ham vi havde givet vores kamera, er så en anden sag – mens vi sad med ryggen til, kunne han jo i princippet bare være løbet sin vej med vores kamera 😉
Det gjorde han selvfølgelig ikke. Og hurra for det. Generelt har vi kun haft gode erfaringer med at give andre vores kamera, så de kan tage et billede af os. Hvis I ikke allerede har opdaget det, så er vi begge ret ømme overfor det kamera, haha. Og når der ikke lige har været nogle der kunne tage billeder af os, har vi forsøgt os med Anders’ lange arme og selvudløseren, og det er faktisk også gået overraskende godt.
Nå, men alt det her snak om at vi gerne vil have flere billeder af os sammen, er vel egentlig en påmindelse om at huske os selv og hinanden – også herhjemme for den sags skyld selvom hverdagen nogle gange er lidt “leverpostej”. Jeg er SÅ glad for de billeder vi har hinanden. Jeg vil meget hellere have et billede med os to og Machu Picchu end Machu Picchu alene 😉 Det sjove ved Machu Picchu billedet er faktisk, at jeg havde valgt det, sammen med en masse andre billeder, som motiv til nogle magenter. Da det kom frem, var det dog ikke helt lykkedes dem at beskære det korrekt, og jeg var derfor alene på Machu Picchu, fordi de havde beskåret billedet lige mellem Anders og jeg. Skide god julegave at give: “Glædelig jul, skat – her har du et billede af mig foran nogle ruiner – jeg ved godt vi begge to oprindeligt var med på billedet, men altså…” 🙂 Ej, de sendte en ny magnet med os begge, så det lykkedes i sidste ende.
Er I gode til at få taget billeder af jer selv og sammen med dem I holder af? Eller er det bare os der skal ud og investere i en selfie-stang, der kan gøre det nemmere? Haha. Ej, det har vi dog ikke planer om!
English: Whenever we’ve traveled, we’ve always struggled to remember to take pictures of both of us together. I don’t know why, but we keep forgetting taking pictures of ourselves, and instead we end up with a picture of only one of us. And it would be nice to have some shares pictures with our shared memories. This time we were aware of it, and we really wanted to take as many pictures of us together as possible. I think we did a lot better this time, than the last times, but practice makes perfect, right?
18 kommentarer
Ha ha, åååh, det er alligevel en god historie med den beskårede magnet 😉 Tag da lige et hint, hvad, Anders? 😉
Men ja, personligt burde jeg være bedre til at spørge, men ellers kører jeg med selfiestilen eller bruger en fjernbetjening. At den er løbet tør for strøm, og min søster kommer på torsdag, det behøver vi jo så ikke dvæle ved… :p
Haha, ej jeg var helt bange for at det var noget jeg havde gjort med magneten, men der må være sket en fejl fra deres side 😉 Fjernbetjening og stativ har også været et hit her – billedet fra Grand Canyon blev egentlig taget ved hjælp af en sten, som vi satte kameraet på, og så satte vi timer til. Det gælder om at være kreativ 😉 Du må lige få fikset batteriet til fjernbetjeningen, så I kan få taget nogle billeder af jer to sammen i Barcelona 😀
Det ser da ud til, at Anders’ arme fungerer fint som selfiestang 😉
Jeg kender godt til problemet. De sidste gange, jeg har været ude at rejse, har det været alene, så det bliver også mest til billeder af stederne uden mig selv på … Måske man skulle investere i sådan en selfiestang (selvom jeg nok ville synes, det var for pinligt rent faktisk at bruge den offentligt) 🙂
God søndag til jer!
Jep! De fungerede faktisk ganske glimrende 😀 Det blev da i hvert fald både testet i Bolivia, Peru og USA, så vi har fået en del flere billeder med hjem af os sammen denne gang end de andre gange.
Jeg tror heller ikke jeg ville være meget for sådan en selfie-stang, haha. Så vil jeg nok hellere spørge folk om de vil tage billeder af en 😉 Kan godt se at det må være lidt af en udfordring med billeder når man rejser alene =/
Også god søndag til dig, Ane!
Jeg synes generelt at folk er ret gode til at hjælpe hinanden med billeder, når man er turist og befærder sig omkring andre turister. Også uopfordret. Vi oplevet det i Paris, mig og min veninde, og tilbød også selv flere gange. Jeg har aldrig hørt om én der er stukket af med kameraet, så jeg overlod mit spejlrefleks et par gange uden betænkeligheder. Og jeg er ellers ekstremt hys omkring det. 😛
Generelt er jeg dog ikke god til at tage billeder af mennesker, dvs det interessere mig faktisk ikke det store. Min familie, især min moster undre sig ofte og mener at “det skal man da”, også have billeder af sig selv og dem man er sammen med. Selv prøver jeg altid at undgå mennesker på mine billeder, og jeg hader at være motiv, så det undgår jeg endnu mere ihærdigt. Haha. 😀
Det har du helt sikkert ret i, Katja! Folk er rigtig gode til at spørge om de skal tage et billede – og så får de også ofte tilbuddet retur, selvom der egentlig ikke er så mange der har takket ja til det. Men så har vi i det mindste spurgt 🙂
Jeg har nu heller aldrig hørt om en der er stukket af med kameraet, men jeg kunne lige se det for mig, da vi sad der med ryggen til og kiggede ud over Grand Canyon 😉 Vi er garanteret også ekstra påpasselige efter vi fik det første kamera frarøvet i Peru =/
Ej hvor sjovt at du ikke tager så mange billeder af mennesker. Jeg vil næsten helst tage billeder af folk. Synes det er lidt mere spændende end stillestående ting. Ofte er der bare ikke så mange der lige synes de gider være med på billeder 😉 Hehe.
virkelig sjovt med den magnet, godt du fik en ny.
Jeg synes det der selfie-billede af jer hvor du har en stribet bluse på er så fint, så du har helt sikkert ret, det er lykkedes virkelig godt med Anders’ lange arme 🙂
Haha, ja det var lidt sjovt, men følte mig godt nok lidt egoistisk, da jeg så den 😉
Og tak, Trine! Det billede er jeg også ret glad for. Det var en af de dage, hvor vi begge godt gad få taget billede, og det hjælper jo altid lidt når begge er med på det 🙂 Selvom jeg var snotforkølet den dag!
Jeg elsker også fællesbilleder, men som du siger er det jo svært, når man kun rejser to. Kan sagtens følge jer! 🙂 Jeg er ikke så god til at spørge andre om at tage et billede, så hvis det endelig er er det på selvudløser eller med en halv arm i billedet 😉 Oftest, i hvert fald. Vi har et af os begge på den kinesiske mur, hvor en sød turist hjalp os. Det er jeg glad for!
Jeg tror også at man så værdsætter billederne lidt mere – jeres fra den kinesiske mur må godt nok også vække minder!
Jeg håber at vi fremover også er lidt bedre til at spørge, for det er nu hyggeligt at se tilbage på billeder med os begge på 🙂 Og måske en dag vi også får et fra den kinesiske mur – det ville være fedt!
Så fint indlæg og fine billeder af jer! 😀 Jeg har faktisk selv tænkt en del over det der med at få taget billeder sammen på rejser. Jeg er SÅ glad for dem, jeg har, også selvom jeg var ved at dø af pinlighed over at skulle spørge fremmede, om de ville tage et billede af os 😀 Især fordi jeg oplevede, at mange blev lidt bekymrede over at få lagt et spejlrefleks mellem hænderne. “Øh, ja, du kan dreje på objektivet for at zoome, og når du så presser udløseren halvt ned, så kan du se sådan nogle firkanter, der lyser, ik’? Og så bipper det. Ja, så, de der firkanter skal lyse på os, og så trykker du ned på knappen! Nej, ikke den, dén der knap… Suk”. 😀 Ofte måtte jeg indstille på Jonas og så løbe hen ved siden af ham, mens den forvirrede turist trykkede på knappen. ÅH. Men billederne er altså – i sidste ende – det hele værd.
Dog har det været et størst problem i Europa – det er som om, at vi europæere er liiidt tilbageholdne, og så er der den der sprogbarriere… Amerikanere er en del nemmere på det punkt. I Mellemamerika (hvor der jo er mange amerikanske turister) spurgte de næsten altid, om de ikke skulle tage et billede af os. Så siger man jo ikke nej. Eller også skulle vi tage et billede af dem, og så er det lidt nemmere at spørge bagefter, om de vil gøre det samme 😀
Faktisk er det lidt sjovt (og nu bliver den her kommentar alt for lang, haha!), at i momentet, der tænker jeg, at det da er ligemeget med et billede af os – der vil jeg langt hellere tage et billede af det, vi nu ser på. Men når jeg så er hjemme, så er det billedet med os, jeg helst vil se på, og da bliver de andre billeder ligesom lidt kedelige… Giver det mening? 😀
Ok, jeg har virkelig tænkt meget over det her emne, lol! Skønt, at I tog det op. 🙂
Haha, fedt at du også har lagt nogle tanker i det, Celia 😀 Egentlig har jeg kun tænkt over det når vi er kommet hjem, og jeg har kunnet se billederne – og så tænkt at jeg syntes der manglede nogle af os sammen. Denne er gang forsøgte jeg så at tænke over det mens vi var afsted, og jeg synes det hjalp en hel det på det! Vi har i hvert fald fået taget en hel del flere billeder en vi har gjort før.
Oftest har det faktisk været folk der har henvendt sig til os og spurgt – enten fordi de har kunnet se at vi stod og tog billeder af hinanden, eller fordi vi lige har taget billeder af dem, fordi de spurgte først 🙂 Og som du siger, så er amerikanerne heldigvis rigtig gode til at spørge. Det er i hvert fald også vores erfaring.
Vi havde lige nogle vanskeligheder i Peru på et tidspunkt, hvor en familie tilbød at tage billeder af os, men de vidste ikke lige hvordan og hvorledes med kameraet. Der plejer jeg normalt at tænde for “live-view”, så de slipper for at skulle kigge igennem view-finderen. På den måde minder det lidt mere om et kompakt kamera 😉 Det lykkedes på den måde for faren i familien at få taget et billede af os, og det blev faktisk helt ok! Og så er kameraet også indstillet i forvejen ift. lys, dybdeskarphed, fokus osv. 🙂
Jeg kan i hvert fald helt sikkert godt følge dig i, at det er langt sjovere at have billeder af sig selv med f.eks. et flot landskab, end bare billeder af det flotte landskab 🙂 Det er også de billeder der bliver brugt oftest herhjemme til f.eks. magneter eller den årlige kalender min far laver til jul 😉 Hehe.
Vi er ret bevidste om at tage billeder af os selv, venner og vores omgangskreds, og heldigvis er folk også nogenlunde vant til at vi ofte har et kamera med, når vi er på tur eller deltager i et event 🙂 Når det kommer til vores dagligdag, så er det de mennesker vi færdes med, som gør dagene værd at huske på. Derfor er det også dem, som vi helst vil inkludere i vores fotos frem for simple genstande. Men der er stadig tidspunkter, hvor vi ikke lige får taget os sammen til at tage fx et gruppebillede (selvom vi rigtig gerne vil!), fordi vi er mere vant til at tage spontane billeder end opstillede gruppebilleder. Det er noget vi skal blive bedre til – så det adder jeg også lige til mine nytårsfortsæt, haha 🙂
Jeg synes virkelig også at I er gode til at tage billeder af jer selv og hinanden! Det har jeg kigget lidt misundeligt på fra sidelinjen, må jeg ærligt indrømme 😉 Hehe. Jeg tror også efterhånden vores venner og familie er vant til at vi har kameraet med rundt, men så er det oftest dem der ender som motiv, fremfor os OG dem, fordi det er os der tager billederne. De der gruppebilleder er godt nok svære at få stablet på benene, vil jeg give dig ret i! Det skal jo nærmest planlægges og alle skal også være med på det – men man burde! Rigtig god ide at tage det med som nytårsforsæt i hvert fald 😀 Det vil jeg også prøve at blive bedre til i 2015!
Vi er helt vildt dårlige til at få taget billeder sammen, ja billeder generelt. Heldigvis har folk mange af de steder, vi har besøgt – især i USA – været rigtig flinke til at minde os om det 😛
Det er faktisk lidt ærgerligt at man ikke har så mange billeder af hinanden sammen – det lyder i hvert fald ikke som om vi er de eneste, der ikke får taget billeder sammen 😉 Men ja, specielt i USA synes jeg også de er gode til er spørge! Det var i hvert fald rart, da vi var på roadtrip 🙂
Vi kører en ret habil selfie-stil herhjemme! Selvom Stig er lidt træt af, jeg tit lige får kappet hans hår af 😀 Så må han jo lade være med, at være så høj, haha. Ej, jeg synes virkelig også det er vigtigt, at huske at få taget nogle billeder sammen og jeg laver tit den der “så skal vi også lige have et billede af os”. Når vi er på ferier tager jeg tit billeder både af tingen (fx en seværdighed) alene og så gerne med et selfie foran også. Jeg kan godt lide landskabsbilleder, hvis man skal bruge dem til noget andet engang, vise frem på bloggen eller noget. Men jeg synes bestemt også det er rart at have billeder med os på, foran en eller anden ting.
Virkelig dejligt at se nogle billeder af jer sammen herinde! Så husk at få dem taget 😉 og ret sjov historie med den der magnet.
Haha, fedt 😀 Jeg ville altså også gerne være bedre til at tage billeder af os selv i hverdagen. Det er vi ret dårlige til. For du har helt sikkert ret i, at det er vigtigt at få taget nogle billeder sammen – det synes jeg i hvert fald også. Måske vi skulle se om vi kunne forsætte den gode stime herhjemme også 🙂
Og dejligt at du kan li’ indlægget, Tina 😀 Vi må lige øve os i at få taget flere billeder sammen. Også selvom det bare er herhjemme i den kedelig leverpostejs-hverdag 😉 Måske der kunne være potentielle magnet-billeder imellem jo, haha.