
Da vi rejste rundt i Vietnam nogle uger i januar i 2010, var vi også et smut forbi Sapa i det nordlige Vietnam. Vi tog et nattog fra Hanoi og en bus videre til Sapa, så vidt jeg husker, og det var et helt andet Vietnam vi så end det vi hidtil havde oplevet. Og så var det virkelig koldt! Vi havde jo stort set kun sommertøj med, så det var koldt at opleve minusgrader igen. Vores værelse viste sig at være ret utæt (der var et hul på størrelse med en fodbold i væggen), så det trak ind døgnet rundt, og vandet var iskoldt. Men udover de små problemer, var Sapa et virkelig fint område! En af dagene lejede vi en scooter og kørte rundt i blandt rismarker, bjergeskråninger og de lokale folk. Billederne herunder er netop alle fra den tur.
Jeg tror ikke vi kommer tilbage hertil når vi forhåbentlig rejser igennem Vietnam på vores næste tur. Til gengæld regner vi stærkt med at slå vejen forbi Halong Bay, som vi desværre gik glip af sidste gang pga. dårligt vejr. Og så glæder jeg mig virkelig til at spise en masse vietnamesisk mad! Anders’ storebror og hans kæreste har også besøgt øen Phu Quoc i det sydlige Vietnam, som de har talt godt om, så måske vi også lægger vejen der forbi. Om ikke andet så for en lille ferie fra hele rejseriet 😉
Har I besøgt Vietnam? Hvad skal man opleve? Jeg ved ikke helt om vi har mod på at leje en scooter i byerne pga. trafikken, men ellers er vi vidst åbne for forslag 😉
English: A throwback to our weeks in Vietnam, especially when we visited the Sapa Region in Northern Vietnam. It was so beautiful, but I doubt we will visit again this time. Hopefully we will experience Halong Bay and Phu Quoc instead!








4 kommentarer