Det er desværre ikke gratis at rejse rundt i verden. Hvis det var, befandt vi os nok ikke i København 😉 Der er SÅ mange lande vi stadig vil se, kultur vi vil møde og mad vi vil spise. Men det kræver en opsparing, og den er mildest talt ikke meget værd efter vores fire måneders eventyr sidste år, ha.

Men hvad regner vi så med at 2015 kommer til at gå med?
Først og fremmest er der nogle eksamensopgaver der skal overstås her i januar – og først derefter føler jeg at året kan begynde sådan for alvor. Foråret kommer for vores begges vedkommende til at stå i studiets tegn. Jeg skal i praktik fra februar og derefter er der en praktikopgave der skal skrives. Og så gælder det selvfølgelig sommeren! For hvor skal turen gå hen i vores måneder fri fra studierne? Og skal turen overhovedet gå nogle steder hen?
Vi har faktisk snakket lidt om Indien. Fordelen er at det er billigt, fordi det er lavsæson – ulempen er at det er lavsæson, fordi det er monsuntid 😉 Det afhænger selvfølgelig også om vi kan nå at spare op. Hvis ikke, må vi forsætte med at spare op, og så kan det være det hele ryger i én stor pulje, som vi kan bruge i 2016. Det koster alligevel en del at opfylde drømme der indeholder Indien, Australien, Japan, Vietnam og Malaysia 😉 Hvis det bliver til en lidt større tur, håber jeg på at vi kan få inkluderet noget dykning, for det er efterhånden nogle år siden vi sidst var ude og dykke, og jeg SAVNER det!
Well, det bliver i hvert fald nok ikke et ligeså stort rejseår som 2014. De oplevelser og minder vi fik samlet ind der, kan vi til gengæld også leve højt på længe!
Hvilke planer har I for 2015? Skal I ud og opleve verden? Og hvor? Fortæl, fortæl!

16 kommentarer