Vi er allerede fem dage inde i det nye år. FEM! Jeg skal aflevere på fredag, og for Anders står hele januar mere eller mindre på eksamen. I går brugte vi søndagen i forstæderne til fire års fødselsdag. Guld.log konkluderede i weekenden at – efter at dømme ud fra sin datters begejstring i løbet af julen – måtte livet toppe som 3-årig. Jeg tror det samme kan siges for 4-årige. Det føltes i hvert fald sådan, da vi i går sad og betragtede Anders’ niece pakke gaver ud, modtage fødselsdagssang, puste lys ud og hvad der ellers hører med til sådan en børnefødselsdag. Begejstringen ville ingen ende tage! Og det er altså en fornøjelse at være vidne til og også ret så livsbekræftende!
I dag står den endnu engang på eksamensskrivning for begge vores vedkommende – der er ikke meget fest og glade dage på matriklen her for tiden, haha. Er I andre der også sidder og knokler? God fornøjelse i så fald! Jeg tillod lige mig selv en halv times pause fra skrivningen, men nu må jeg hellere vende tilbage til Restaurant Gustu, La Paz og det bolivianske køkken. Jeg har forresten skrevet mere om mit feltarbejde HER, og vores oplevelse på Gustu kan I læse om HER. Det er nemlig det jeg sidder og skriver opgave om.




English: We’re pretty much spending all of our time on projects for our studies. But yesterday we took the day off to celebrate Anders’ niece turning 4, and it was so welcoming with a break from the exams.

4 kommentarer