Et af højdepunkterne – bogstaveligt talt – i Budapest var udsigten fra Gellert Hill. Vi tog naturligvis turen derop og nød en skøn solnedgang over byen, der viste sig fra sin pæneste side.
Jo højere vi kom op, jo flottere blev det. Budapest er skøn selv på gadeplan, men at se byen oppe fra mens solen langsomt gik ned bag Buda-siden gav os en helt ny kærlighed til den ungarske hovestad. Jeg forstår ikke, hvorfor vi først i år har lagt vejen forbi byen, men jeg er godt nok glad for at vi gjorde. Og jeg er også glad for, at vi prioriterede turen op til Gellert Hill, på rods af at vi egentlig kun havde to hele dage at gøre godt med i byen.
Det tog en halv times tid at gå op af det lille bjerg, og vi nåede det lige akkurat i tide til solnedgangen – godt nok sammen med en del turister, men når man står og skuer ud over byens tage og spir, mærker man alligevel de mange andre omkring sig.
Vi har tidligere vist billeder fra byen her, hvor vi heller ikke holdte os tilbage med at kaste roser og komplimenter efter den skønne by. Nu er spørgsmålet bare, hvornår vi kan komme tilbage 😛
2 kommentarer
Flotte bilder av en veldig fin by!
Tusind tak, Marianna! Budapest er en rigtig flot by 😀